Home Ure Urdebatten.dk – et nyt dansk urform har set dagens lys

Urdebatten.dk – et nyt dansk urform har set dagens lys

written by Nicolai Klingenberg 7. januar 2012
Pin It

Der findes talrige ursider på nettet – men knapt så mange danske. Det har dansken Kim Tadsen lavet om på – han er nemlig manden bag landets nyeste urforum, Urdebatten.dk. Jeg har bedt Kim om at svare på nogle få spørgsmål desangående hans nye tiltag. Tag godt imod ham – og hans nye forum. Du kan nemlig blive klogere – og selv få lov til at spille en rolle.

Jeps - det handler om ure, men ikke kun om de dyre drenge...

Hvad er idéen bag urdebatten.dk?
– Idéen bag er, at det skal være ET sted, hvor alt er samlet. Det betyder blandt andet, at…
-Du kan læse og skrive om ure
-Har du en blogger gemt i maven, kan du skrive indlæg her, uden selv at skulle tænke over at drive en hjemmeside
-Du kan hygge dig med ligesindede
-Du kan få svar og svare på urrelaterede spørgsmål
-Du kan sælge dit ur, hvis du er en privat sælger
-Du kan sælge ure, hvis du er professionel ursælger
-Du kan linke frit til alle andre sider, uden nogen form for restriktioner (også andre ursider)

Et typisk og letoverskueligt forum-layout.

Er alt gratis?
-Vælger du at sælge dit ur på siden, skal du være opmærksom på at det er 100 % gratis at benytte slagsdelen – også for professionelle. Der vil være mulighed for at købe bannerreklamer – dog et begrænset antal på grund af brugervenligheden.

En evig klassiker, der dog stadig kan trække talrige spørgsmål og historier. Rolex Submariner.

Således kan vi konkludere, at Urdebatten.dk er det nyeste bud på en dansk ursite, hvor entutiaster kan dele deres interesser på et dansk urforum, hvor der skal være plads til lidt større armbevægelser og åbenhed. Siden er så godt som nyåbnet og holdet bag lover, at de glæder sig til, at du kigger forbi. Alle er velkomne – uanset om du samler på Patek Philippe til den store guldmedalje, eller hvis du har et enkelt Seiko, som du er glad for. Det handler om at have interessen for ure.

Man skulle da være et skarn, hvis man ikke bliver begejstret for finere ure... Her er det A. Lange & Söhne.

Kim T opfordrer desuden alle brugere til at komme med feedback, som vil brugt til den løbende proces. Forummet vil blive optimeret til aktuelle behov, hvilket gerne skulle gøre sitet til et attraktivt sted at være en del af.

Panerai har meget loyale fans med eget forum uden for dot dk domæne, men er man Paneristi, er man også velkommen på Urdebatten.

Urdebatten.dk drives af Kim Tadsen, som igennem en årrække har været interesseret i armbåndure og netværket omkring dem. Kim er i øvrigt selv – surprise – ivrig ur-entusiast og deltager aktivt på forummet. Du kan læse, skrive og blive klogere på Urdebatten.dk lige her.

Pin It

You may also like

  • Kim Tadsen

    Desværre har mit webhotel selvfølgelig dagen valgt idag, at gå ned på 🙁
    Der arbejdes på højtryk, og vi er snart tilbage.

  • Kim Tadsen

    Så kører vi igen………kig forbi.

  • Morten

    Lidt ærgeligt, at der ikke er lavet meget ved designet. De der phpBB forums kan nemt peppes lidt op.

  • Anonym

    Det kan være, det kommer med tiden! 🙂

  • Hvor meget koster et Rolex Submariner ? Og hvor kan du anbefale at købe sådan et, evt. brugt? 🙂

    PFT – og godt nytår !

  • Anonym

    Hej Kevin! Tjek denne herlige guide, som jeg lavede for et år siden – den skulle gerne kunne hjælpe dig.

    http://my-pleasure.dk/2011/03/lidt-tips-til-kob-af-brugte-ure/

  • Steffen

    NK har du set denne guide Park & Bond har lavet.

    http://www.parkandbond.com/the-intersection/features/guide-to-rolex

  • Anonym

    Jep – topfedt! 🙂

  • Jensolesen27

    Det kan man da ikke kalde en hjemmeside.. ! Det er jo bare et standard forum, der er opsat med et lille banner på og plastret til med en reklame. Lidt underligt at i både jer My-pleasure.dk og Euroman, som også har omtalt sitet dvs >>os der går op i design, æstetik og gennemførte løsninger/produkter/kommunikation mv.<< bare blåstempler et så dårligt website.

  • Anonym

    Overskriften skulle vist tydeliggøre, at der er tale om “et nyt dansk urforum”, og ikke en high-end designet hjemmeside?