Home Grej & grooming Et nyt brand er født – NN.07 lancerer Directors Cut

Et nyt brand er født – NN.07 lancerer Directors Cut

written by Nicolai Klingenberg 10. februar 2012
Pin It

I dag handler det om NN.07 – men hverken om ure eller luksusmøbler. Det handler derimod om deres spritnye linje: Directors Cut. Forvent video af herlig karakter, fotos fra samme skuffe og lidt info om den nye linje.

Hvordan gråvejr og en "lonely ranger" hænger sammen med en ny tøjkollektion, kan du blive klogere på i dag.

I følge presseskrivelsen, så har Japan altid været en inspirationskilde til NN.07 og deres gøren og laden – og det ved jeg, er et faktum, eftersom jeg fulgt dem i en del år. Ikke noget hokus pokus her med pludseligt opfundne inspirationskilder.

Jeans med relationer til Japan - og selvedge - er blandt andet at finde i Directors Cut. Plus en ny fokus på pasform.

Men hvorfor nu en ny kollektion i et forholdsvis nyt brand? Svaret skal findes i drømme, der hidtil ikke er blevet til realiteter. I hver af de tidligere kollektioner har der være elementer, som ikke fandt vej til forhandlerne diskene – enten fordi de ikke matchede den aktuelle kollektion til fulde eller også fordi, det givne stykke tøj var for dyrt at producere eller for “u-kommercielt”.

Herrehånd og ditto buks.

Hver gang en genialitet – i NN.07’s øjne – ikke blev en realitet, blev det til frustration, og den slags går naturligvis ikke. Løsningen blev således at lave en ny linje, og den er nu en i handlen under navnet Directors Cut.

Spænd du bare kollektionen bag på din jernhest og drag ud på nye eventyr.

Mens du lige tygger lidt på de fakta, kan du se en herlig strimmel, der er skudt i anledning af Directors Cut fødslen. Den viser – blandt andet – at man uden problemer kan have sin egen fest, mens hverdagen går sin sløve gang uden for den lokale beværtning.

DIRECTORS CUT – AN EXTREMELY PERSONAL BRAND from NoNationality07 (NN.07) on Vimeo.

Og du får lige et par direkte og uredigerede engelske ord om filmen:
Synopsis: the tale of a lonesome biker, patiently making his way from the countryside into the city to fulfil his mission. He’s in no rush and carries on his bike the only important thing he needs when facing his destiny. And just as the film, we chose not to rush with the presentation of our new brand, Directors Cut. Instead we gave it time, lots and lots of time.
Directors Cut is best described as the favourites clothes in our own wardrobes. It’s the result of our continuous commitment to quality and a perfect fit, gathered from many years of researching the street fashion and traditional craftsmanship of Japan.
It’s a personal collection, straight from our hearts and hopefully right into the hearts and wardrobes of un-compromising guys with similar understanding for clothes. Guys that, like the lonesome biker, want to look their best when facing their own destiny.

En mand og hans cykel - ikke så meget stres og jag her.

Og lad os så blive lidt konkrete. Den første kollektion fra Directors Cut byder på to “tighte” buksemodeller i form af jeans (vi taler japansk selvedge) samt chinos med et lettere slidt look. Du kan også trække i skjorter, T-shirts og diverse strikvarer, som alle er i nedtonede jordfarver – og hvis du har set nok til sorte og hvide “items”, så skal det oplyses, at den nye kollektion er fri for disse farver.

-Vi ville gerne lave en meget personlig kollektion, og vi mener selv, at det er lykkes til fulde. Kollektionen kommer lige fra hjertet, og det er også her, kollektionen gerne skal ramme hos mændene derude. Mænd, der gerne vil tage sig ud fra deres bedste side, og som deler vores opfattelse af mode, hvor den perfekte pasform og den høje kvalitet er omdrejningspunktet, lyder det fra stifter Ulrik Petersen.

Gode kvaliteter og et fokus på detaljerne.

Det skal nævnes, at der for øjeblikket kun er 20 udvalgte forhandlere i Skandinavien, som sælger kollektionen. Mere info finder du på Directors Cut hjemmesiden.

Husker du, da NN.07 indgik et samarbejde med urfirmaet Sjöö Sandström? Hvis ikke kan du genopleve skrivelsen her.

Der var også en skrivelse om et særdeles unikt barmøbel med plads til røgtobak – forvent møbelsnedkeri på allerhøjest niveau i indlægget her.

Hvordan betragter du et tiltag som Directors Cut? Og er det noget for dig?

Pin It

Related Articles

  • Ellgaard Ravn

    Super fedt.. Glæder mig til at se mere af det.. Men er det muligt at finde ud af hvem der har lavet musikken til reklamen??

  • Anonym

    Ja, det fejler ikke rigtig noget som helst. Jeg er på musikken – altså ved at finde et svar. 🙂 Tak for feedback.