Home Rejser Vind en rejse til Ibiza – og tag en ven, veninde eller bedre halvdel med

Vind en rejse til Ibiza – og tag en ven, veninde eller bedre halvdel med

by Nicolai Klingenberg

Hvis du kan blive lidt lang i masken over vejret, så er der godt nyt i dagens indlæg. Du kan nemlig vinde en rejse til Ibiza – forvent en forlænget weekend med alt betalt. Er du ikke helt tilfreds? Så smides der også sommerekvipering i puljen. Jeg har ladet mig fortælle, at My-Pleasure er eneste danske online medie, der har fået mulighed for at annoncere konkurrencen, men læs du bare videre – og kryds fingre.

Kampagnefoto fra NN.07's spring-summer kollektion. Skudt på Ibiza. Du kan vinde en tur til øen, men du kommer ikke til at gå alene på stranden. Præmien gælder nemlig for to.

Som du måske har set, så er der kommet et nyt banner på toppen af My-Pleasure, og du har muligvis allerede deltaget, men når nu der er så fin en præmie på højkant, så skal der også skrives om den. Det er NN.07, der tidligere har været på øen, og teamet faldt pladask for omgivelserne, da de skulle “skyde” fotos til deres højaktuelle spring-summer kollektion. I øvrigt består katalogets talrige sider af “gadespottede” mennesker, som blev fundet på øen – og som nu kan ses i spring-summer kataloget.

En af de personligheder, der blev spottet til katalogskydningen. Hun hedder i øvrigt Sandra og arbejder som tjener på Ibiza.

Men nok om kataloget – du skal ud og rejse. Der er strikket et program sammen, som indeholder det bedste fra det gode liv. Således kan du se frem til gode strande, herlige spiseoplevelser på gode restauranter og med garanti en svingom på et celebert diskotek. Kald det bare en “club”, hvis du er lidt young at heart. Tilsæt dernæst atmosfæren, som skal opleves på egen krop samt casualt kluns fra NN.07 (også til kroppen).

Endnu et katalogskud - og endnu et bud på noget at det, du kan opleve på Ibizaturen.

Mit Ibiza kendskab er begrænset – og i hvert fald forældet. Med undtagelse af en smuttur til øen for et år siden, skal jeg tilbage til primo 1980’erne, hvor jeg besøgte øen med mine forældre. Jeg ikke havde rundet mit første årti – til gengæld kom jeg hjem med både cowboyjakke og forbedrede svømmeevner.

Så er der løftede bryn og skæve vinkler - sådan kan et feriefoto nemt tage sig ud. Jeg krydser fingre for, du vinder.

Konkurrencen slutter om under en måned, og den heldige vinder skal regne med at kunne rejse i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Vinderen bliver offentliggjort den 19. marts på NN.07’s Facebookside.

Du deltager – og læser mere – på NN.07’s hjemmeside, som du finder her. Held og lykke – jeg krydser fingre for, der findes en vinder blandt læserne på My-Pleasure. Deler du indlægget, så er du alle tiders. Det er nemt – og ganske gratis.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk