Home Gæstebloggere En spiseerindring fra Frederikshøj Kro – oplevet og skrevet af Morten Klitgaard

En spiseerindring fra Frederikshøj Kro – oplevet og skrevet af Morten Klitgaard

by Nicolai Klingenberg

Dagens skrivelse er kreeret af læser og fan af de gode ting i livet, Morten Klitgaard. Mere er der sådan set ikke at sige til det – lige bortset fra, at det handler om en spiseerindring fra Frederikshøj Kro. En kro, der i øvrigt vil forsøge at snuppe titlen som Årets Restaurant i Danmark inden udgangen af 2013. Hermed er ordet givet videre til Morten K.

Det er her, du i dag bliver taget med til bords af gæsteskribent Morten Klitgaard.

Lad det være sagt med det samme; Jeg er stor fan af Wassim Hallals kogekunst og jeg har været så privilegeret at være gæst i hans restaurant to gange før. Først på det hedengangne Restaurant WH og senere hen på Frederikshøj Kro i forbindelse med hans partnerskab med Palle Enevoldsen. Besøget på restaurant WH står stadig klart i min erindring som en af de største gastronomiske oplevelser, jeg nogensinde har haft. Fuldt ud på højde med restauranter som for eksempel Noma og Malling & Schmidt.

Mit første besøg på Frederikshøj Kro var desværre ikke helt så positivt. Bevares, maden var som sædvanlig i eliteklassen og servicen ligeså – men de anvendte teknikker i maden, var langt hen ad vejen de samme som på WH. Vi kunne således genkende mange af de retter vi fik serveret, om end de måske var ændret en smule. Det var således med stor spænding vi fredag aften i slutningen af februar for anden gang satte os til bords på Frederikshøj Kro, for at fejre min medspisers fødselsdag. Forventningerne var tårnhøje, ikke mindst fordi at Hr. Hallal nu har overtaget styringen helt og aldeles og har ambitioner om at løbe med titlen Årets Restaurant i Danmark inden udgangen af 2013. Men også fordi jeg ved hvad han er i stand til i et køkken – Og det er ikke småting.

Hermed følger en dugfrisk spiseerindring fra en aften på Frederikshøj Kro.

Vel ankommet blev vi præsenteret for en gammel kending i form af snackpræsentationen. Et tårn med forskellige små hapsere, den ene mere delikat end den anden – Men igen gamle kendinge.  Af de bedste skal nævnes en ”isvaffel”  med en delikat tartar og grøn urtemayo.

En anderledes isvaffel og andre sprøde sager

Hertil fik vi et godt glas bobler, men jeg må indrømme at jeg glemte at få et billede og navn på flasken.

Unavngiven, men dejlig Champagne

Den første egentlige ret var en variation af kammusling, blåmusling og gulerod! En fantastisk flot ret for både øjne og gane. Hertil en sød, men tør Riseling fra Willy Haag, som dog gerne måtte have været en anelse koldere. Den spillede dog fint til retten.

Fantastiske farver

Willy kunne godt tåle mere kulde

2. ret var det gastronomiske højdepunkt på aftenen. En halvkugle af perfekt tilbederedt torsk, sprød grønkål, en lækker sauce på grønkål, trøffelolie og ”torskepapir” WOW! Smagen var helt fænomenal, og alle elementer i retten trådte tydeligt i karakter og kunne nemt skelnes – Og sammen spillede de 100%. Hertil en perfekt tempereret  Chardonnay fra 2009 som passede formidabelt til retten. En fed, men sød sag.

Aftenens højdepunkt

Lidt fed, men sød...

3. ret var aftenens store skuffelse. En konstellation af gris, æble og blomkål. Det lød rigtig godt, men retten var desværre ekstremt tung og fed. Min medspiser måtte således skære 50% af kødet fra, da der var tale om rent fedt. Derudover var blomkålspureen, sammen med den fede gris og den fede sauce bare lidt for ”meget” .  Æblerne, som uden tvivl var ment som det syrlige modspil, kunne slet ikke knække fedmen desværre. Vinen var til gengæld lækker. En Italiensk Barbera D’alba som blev serveret kølig og trådte mere og mere i karakter efterhånden som den tog mere varme til sig.

Aftenes skuffelse, både visuelt og smagsmæssigt

Kølig rødvin bør måske udforskes lidt mere?

4. ret var en amerikansk udgave af ”Kobe” okse serveret med morkler, broccoli friteret kartoffel og en sauce af den slags, man ville ønske man kunne få i en 3 liters dunk med et sugerør. LÆKKERT! Det hele spillede i denne ret, og kødet var mørt som smør. Vinen hertil var fransk og udelukkende gæret på ståltanke, hvilket gav den en masse kant og gjorde den til en udpræget madvin. Godt match og gratis genopfyldning gir altid pluspoint.

Køer der har fået massage smager bare bedre

Lageret på stål....

5. ret og dermed desserten bragte et smil på læben. Der var nemlig tale om Hr. Hallals velkendte signaturret ”sphere”. En kugle af sukker, pustet ud som var det glas og derfor MIKROTYND i skallen – som derefter fyldes med gode sager. Det er 3 gang (ud af 3) vi har fået den serveret og jeg må sige dette var den bedste. For det første fordi den blev præsenteret i al sin enkelthed uden en masse forstyrrende andre elementer på tallerkenen. For det andet fordi den bare faldt i min smag. Fyldet denne gang var krydderkage i toppen, en vanilie/pæreis i midten og i bunden en pæremos. Den gik rent ind både visuelt og smagsmæssigt. Optisk henledte den tankerne på en østersperle”¦. Virkelig flot! Hertil fik vi en Sauterne som jeg fuldstændig har glemt alt om, da jeg var helt opslugt af min dessert.

En perle...

En knast perle

Vi sluttede aftenen af med kaffe og hjemmelavede petit fours og lad det lige være sagt med det samme; Peiti Fours på Frederikshøj Kro er fuldstændig sublime. De præsenteres på et rullebord og der var vel en 20-25 forskellige incl 2 forskellige hjemmelavede sorbeter. Og når tjeneren så åbner med at sige ”i vælger bare hvad i vil have”, ja så smelter undertegnedes hjerte.

Søde hjemmelavede sager...

Vi spurgte afsluttende om det var muligt at købe 10 af de lækre petit fours til at tage med til vores barnepige og fik kort efter besked på at det kunne vi sagtens. FEDT! At vi fik dobbelt så mange som vi var blevet stillet i udsigt og at de tilmed blev leveret i en fin Rossini Caviar dåse, var bare ”Icing on the cake”. Alt i alt havde vi en fremragende aften på Fredrikshøj Kro. Og trods gengangere på menuen og en enkelt ret som ikke lige faldt i vores smag, så kommer vi uden tvivl igen. Årets restaurant inden udgangen af 2013 virker absolut realistisk!

Tak til Morten Klitgaard for ovenstående indlæg – du kan i øvrigt læse mere om Frederikshøj på hjemmesiden her.

Har du en oplevelse, der fortjener at blive delt? Så skal du være mere end velkommen til at sende et par ord til nk@my-pleasure.dk

You may also like

7 comments

Garlic 10. marts 2012 - 13:30

Jamen jamen , mere malende beskrivelse af denne aften , med Morten og hans gæst , kunne ikke være bedre , man føler jo man har været der selv, uhmm !!! måske man skulle prøve. Tak for en meget pæn beskrivelse. Ole susgaard.

Reply
Morten Klitgaard 12. marts 2012 - 09:24

Takker for den positive feedback Ole 🙂

Reply
Anonym 11. marts 2012 - 15:15

Først og fremmest tak for spændende læsning.

Sjovt lige at støde på denne anmeldelse af selv samme menu, som min kæreste og jeg fik serveret på Frederikshøj i går. Vi har spist på Frederikshøj flere gange og jeg vil give dig ret i, at Wassim bruger mange af de samme teknikker i sine retter. Det tager desværre lige toppen af overraskelseselementerne, som jeg personligt elsker når jeg spiser ude. Når det er sagt så serverer Frederikshøj jo sublimt mad der smager dejligt.
Min favorit var også torsk med grønkål og trøffel. Det smagte og duftede fænomenalt, som du også skriver. Desværre læser jeg stor skuffelse hos jer over retten med svin og blomkål. Det var en skam. Det var nemlig ikke tilfældet for vores servering – den smagte fantastisk!

Derudover deler jeg din glæde for deres petit four! Det er top. Fed detalje med caviar dåsen!

Mikkel Unbehaun

Reply
Anonym 12. marts 2012 - 06:51

Tak for feedback, Mikkel. Nu var det ikke undertegnede, der var på pletten, så svin & blomkål kan jeg ikke diskutere. 🙂

Men det lader til, at flere har været begejstret for en oplevelse på Frederikshøj! 🙂

Reply
Morten Klitgaard 12. marts 2012 - 09:23

Selv tak – Og tak for positiv feedback 🙂 Mht retten med svin og blomkål, så var der som sådan ikke så meget galt med smagen. Det jeg savnede var lidt skarpere kontraster i teksturerne. Det var for mig en meget “blød” ret og den fedme der var i retten blev ikke rigtig knækket af noget knasende eller voldsomt syrligt – At min medspisers kød så var 50% fedt gjorde bare retten endnu mere fed og for hende endnu mere uheldig.

Reply
Per Dybdal 15. oktober 2013 - 00:05

Hej! Da jeg tidligere på året var på ferie på Borneo fik jeg i et Langhus serveret deres “nationalret” i denne indgik en grøntsag som smagte fantastisk, og som jeg aldrig havde fået før, men samtidig lignede noget kendte. Tilbage på hotellet snakkede jeg med min guide om hvad det var. Og sammen gik vi på nettet og fandt ud af at det var den samme plante (latinske navn) som findes i Danmark.
Giver du en let frokost, så giver jeg dig navnet og den måde den blev tilberedt på.
mvh Per Dybdal

Reply
nicolaiklingenberg 15. oktober 2013 - 20:47

Tak for input, Per!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk