Home Ure Linde Werdelin 2012 – et kig på Oktopus II under BaselWorld

Linde Werdelin 2012 – et kig på Oktopus II under BaselWorld

written by Nicolai Klingenberg 26. marts 2012
Pin It

Danske Linde Werdelin var vanen tro også at finde på BaselWorld i år – jeg lagde vejen forbi for at se nyhederne, og du kan se med og se frem til en nytænkning af dykkeruret, hvor en ellers flittigt brugt detalje er undladt. Simpelthen fordi den er unødvendig i Linde Werdelins koncept.

Velkommen til BaselWorld 2012 og Linde Werdelins stand, der er malet gul i forbindelse med årets nyhed.

Inden jeg for alvor lader tastaturet klapre, kan du blive klogere på årets nyhed i nedenstående klip, som gutterne har fået klippet sammen til den nye Oktopus II.


For cirka to år siden kom den første Oktopus til i Linde Werdelin universet, og i fire et halvt år har firmaet desuden udviklet og videreudviklet deres dykkercomputere. Man kunne umiddelbart tro, at “kombien” nu er fuldendt, men kender jeg Linde Werdelin ret, så vil der løbende blive udviklet flere produkter, der vil byde på nye funktioner og konstruktioner – disse skal ses som forbedringer og velovervejede handlinger frem for “Nå, ja – vi har lavet en ny farve på remmen, fordi den er oppe i tiden”

Linde Werdelin Neon Banana - også kendt som Oktopus II

Og når nu vi er ved farver, så skal jeg lige love for, at der er kommet smæk på den nye gummirem. Pas på Oktopus II – den er ny i trafikken. Skriggul. Og hvorfor nu det? Fordi at gul er den den farve, der klarer sig bedst under vandet, når det kommer til synlighed. “Jamen jeg dykker ikke”, tænker du måske. Ingen problemer (siger jeg), for du kan selv skifte dine remme. Lidt lige som Panerai-ejerne kan. Da jeg ikke dykker, ville jeg gå udenom den gule – den er for hidsig til mig. Til gengæld kunne kombinationen af de gule detaljer på skiven og en sort rem godt være interessant.

Graveret blæk(sprutte)

Uret er inspireret af det, der kan beskytte en dykker – nemlig en dykkerklokke. Kassen består af flere dele, der slutteligt bliver samlet og skruet sammen – den efter sigende mest vandtætte konstruktion, som Linde Werdelin har strikket sammen. Som du måske lagde mærke til, så nævnes det i videoen, at selve uret og dets konstruktion ikke ville have været en mulighed for ti år siden. Team Linde Werdelin beviser således, at man hører til i den innovative ende af urskalaen, hvilket jeg personligt finder interessant. Når nu man af gode grunde ikke har et eller flere århundreder på bagen, kan man ligeså godt være den innovative dreng i klassen.

Prøv lige at samle denne sag selv...

Der findes tre kombinationer af den nye Oktopus II – en i rødguld og titanium, mens titanium, DLC og keramik kendetegner en anden. Den sidste er u fuld titanium med keramisk krans. Og alle i 88 eksemplarer – herlig limiteret. Man har ligeledes etableret et samarbejde med Dubois Depraz, når det kommer til værket – navnet siger mig ikke al verden (jeg er ikke den store værkkender), men hjertet lover mellem 40 og 44 timers gang reserve. Prisen? Den begynder ved 54.000 kroner (eks. moms) for varianten i titanium og keramik og topper ved 114.000 kroner (eks. moms) for rødguldssagen.

Tre nyheder på stribe: Oktopus II er navnet.

Er du til en hed date, så får du faktisk to med det nye Oktopus, der ret beset hedder Oktopus II – Double Date. Det omhandler selvsagt datoangivelsen, som er delt op i to separate hjul, der er laserskåret således, at det kun er det væsentlige, der er tilbage. En lettere løsning havde været blot at printe cifrene på hjulet, men nej. Blæksprutten er hyldest til den tidligere Oktopus tattoo, og den har Morten Linde tegnet på den nye to’er.

Rødguldsfrækkerten - her er datohjulene tydeligst...

Der var også noget med en detalje, som typisk kendetegner dykkerure – her tænker jeg på den roterende lynette – eller bezel om man vil – som ikke er at finde på den nye Oktopus. Og hvorfor så ikke det? Det handler blandt andet om, at mekaniske dykkerure sjældent bliver brugt som dykkerure – derudover er tidsmålinger ekstremt vigtigt, når man er under vandet, og der kan en traditionel lynette være knap så præcis. Og det er her, den anden essentielle del af Linde Werdelin konceptet kommer i spil – deres instrumenter. Og på dykkeruret monterer man “The Reef”, hvor den dykkende kan aflæse alle vigtige data elektronisk. Voila – mekanik og elektronik i genial symbiose. Oktopus II tåler i øvrigt 300 meter vand.

Og der har du dykkerapparaturet "The Reef".

Hov – du skal heller ikke snydes for Linde Werdelin SpidoSpeed Black Orange – den kom til forhandlerne i november 2012. Jeg har ikke skrevet om den før, men nu får du lige et kig på den. Her er det særligt remmen, der vinder mit hjerte. Chronographen ligeså, selvom jeg klart er mere til “looket” end selve funktionen. Prisen på denne sag ligger på 93.000 kroner (dertil kommer moms).

Mums med chronograph på: SpidoSpeed er navnet.

Skulle du vælge mellem den nye Oktopus II og SpidoSpeed Black Orange, hvad havde du så valgt?

Pin It

You may also like

  • Steffen

    Jeg ikke lade være med, at kigge på de to æg på billede 1, da den læderfarve ældes fantastisk.

    Hvis jeg skulle vælge mellem de to var det blevet SpidoSpeed, jeg bryder mig dog ikke om det orange, så det var nok blevet et alm. SpidoSpeed eller et SpidoLite II i stedet.

    Nu de har bestemt sig for, at deres ure ikke bliver brugt til dykning, så kunne det være lækkert, hvis de kastede sig over et GMT Spido i stedet for chrono.

  • Anonym

    Møbelpassion på højt niveau! 🙂 Oktopus II er til dykning – og alle deres ure kan bruges til dykning, så hvis jeg har formuleret noget, der siger det modsatte beklager jeg. 🙂

  • Steffen

    Ja, lidt små nørdet er man vel 🙂

    Der er nok nogen der bruge dem til, det de er designet til.

    Det ændre dog ikke, på faktummet, at jeg gerne vil se et SpidoSpeed dual time, da det for mig er mere brugbart end krono.

  • Jeg ville have valgt oktopus og om det skulle være banan- eller guldmodellen er svært at sige. De stealth-lignende linier er super fede og meget maskuline, det kan jeg godt lide.
    Noget helt andet er netop æggene – og resten af standens udtryk. Det forstår jeg ikke rigtig. Dansk design, jojo, så langt er jeg med, men en gammel designklassiker i karamel(?) farvet læder? Svanerne, bordene, valget af skrifttype og eksponeringen af urene i glasmontre lige ud til de forbipasserende, synes jeg ligeledes stemmer skidt overens med urenes design og funktion og måden LW brander sig på, på deres hjemmeside. Hvor er mystikken, eneretten og attituden? Urene skal være i fokus, men så sæt dem det, ved at bygge lanceringen op omkring dem og deres værdier…

  • UrDebatten.dk

    Super, Nicolai.

    Fedt med lidt om Basel, når man nu ikke kunne kommer derned selv.
    Jeg er vild med LW 🙂

    Af dem du viser, er SpidoSpeed lige mig……..

  • Anonym

    Tak for ordene! Og hvem ved, om vi samle nogle danskere til en lille ur-get-to-gether i DK? Jeg missede desværre CT-Watches.dk – er den afholdt? Og gik det godt?

  • Anonym

    Maskulint it is – og knivskarpe linjer. Med hensyn til standen, så ved jeg ikke, hvad de overordnede tanker har været, men jeg kan afsløre, at der er hele to “hemmelige” rum, som ligger inde i selve standen. Der kan man nyde urene i ro og mag – og høre ord og tanker bag nyhederne. 🙂 Pladsen er en anelse begrænset – og til gengæld svært kostbar! Tak for input i øvrigt.

  • Morten-klitgaard

    Ahem….Jeg tillader mig lige at hælde lidt malurt i bægeret!
    hvis man mener at en drejbar lynette er overflødigt på et dykkerur og begrunder det med at man alligevel bruger en computer, hvor efterlader det så er hele LW’s eksistensgrundlag? Jeg mener bare at hvis drejekransen er overflødig og der alligevel klikkes en computer ovenpå det analoge ur, hvorfor i alverden skulle man så ville betale 54K + moms for et ur der sælges som værende et dykkerur, men som kan NØJAGTIG det samme som det billigste ur i kollektionen?? Så er Oktopus jo reelt set ikke en bønne mere et dykkerur end “The one”, “Biformeter”, “Two-Timer” eller 3-timer??? Man kan jo klikke the reef på dem alle? Det der GØR et dykkerur til et dykkerur er vel bl.a netop den drejbare lynette?
    Om kassekonstruktionen kan holde til 300 meter eller 3000 meter er jo ligegyldigt – Mennesket kommer aldrig derned alligevel? Jeg tror på at hvis Oktopus II og “The One” smides ned i en tryktank med vand og der simuleres tryk på 300 meter så er resultatet det samme. De holder begge vand ude….
    Ikke for at forklejne LW for jeg elsker deres ure, men at undlade en drejbar lynette på et dykkerur, med den begrundelse at den er overflødig pga brug af computer, og samtidig prøve at sælge den SOM et dykkerur (og kræve KASSEN for det) virker for mig fuldstændig åndssvagt. Sorry…. Den er sgu i min bog skudt så meget ved siden af som det næsten kan være. Så er helr Oktopus II uret komplet overflødigt. End of story…

  • Anonym

    Interessant anskuelse.. Jeg ser lige, hvad LW selv har at sige til den betragtning… 🙂

  • Morten-klitgaard

    Jamen det er jeg da spændt på at høre – For en hurtig søgning på deres hjemmeside afslører i hvertfald at 3-Timeren kan NØJAGTIG det samme som Oktopus II, og endda lidt til idet den jo faktisk ydermere kan fortælle 2 ekstra tidszoner.

    Man kan ikke markedsføre sig som værende innovativ, når man smider et ur på markedet der ikke kan noget nyt, men rent faktisk (hvis det bruges til formålet) stiller brugeren i en ringere situation hvis computeren fejler, end den billigste model i kollektionen ville have gjort.

    Morten Linde siger i videoen at “The Oktopus is our interpretation of what the ideal dive watch should be” og videre ” Together with the reef, the Oktopus II is the most sphisticated dive tool for the way we dive today” Jorn Werdelin siger at de har ladet sig inspirere af en dykkerklokke da de designede kassen….

    Hør nu her drenge!

    Punkt 1. Så er den første udtalelse da helt skæv, når uret ikke kan andet end at vise tid og dato

    Punkt 2. Så er det springende punkt og hovedet på sømmet i udtalelse 2 ordet TOGETHER – Fordi uden the Reef er Oktopus II bare et almindeligt veldesignet og flot ur, men det har ingen dykkermæssig berettigelse.

    Punkt 3 og allervigtigst og allermest paradoksalt af alle – De lader sig i designfasen inspirere af en dykkerklokke, som er designet til at beskytte MENNESKER mod tryk under vand og laver så et ur som kan beskytte URET mod tryk, men ikke mennesket hvis computeren fejler….

    Uret er flot – Ingen tvivl, men tankerne og ideerne bag er fuldstændig katastrofale og alt andet end gennemtænkte hvis du spørger mig. De har for meget fokus på design og for lidt fokus på funktion.