Home Tryksager Rekommanderet – del XI

Rekommanderet – del XI

by Nicolai Klingenberg

Skulle du have mulighed for at være de provencalske breddegrader? Så læg vejen forbi Château La Coste, hvor arkitektur af nyere karakter møder gamle traditioner udi tilblivelsen af vin. Og skinner solen? Ja, så kan du lige så godt snuppe en frokost og en efterfølgende kaffe stedets “Art Centre”, som Tadao Ando har tegnet. Ham kender jeg ikke – men han har formået at forme et interessant stykke arkitektur.

Det er ikke ligefrem en typisk vingård, men der er både nyt og gammel i dagens indlæg. Og frokost.

De frankofile med hang til kør-selv-oplevelser ved ganske givet have bevæget sig rundt i området – og nogle kender måske Château La Coste, men for mig var stedet absolut nyt. Omgivelserne bød på skyfri himmel, rundt regnet små tyve varmegrader i solen og en stilhed, der vanlig vis kun findes på landet. Det var så set også der, jeg var. Nå – der er rundvisningsmuligheder på stedet, men disse kan du selv opleve, hvis du lægger vejen forbi – jeg nåede dem ikke, da besøgets formål var et andet.

Den ældre del anes i baggrunden, mens den nye arkitektur kaster skygger i vandbassinet.

Smut forbi The Art Centre, og bestil en omgang grøntsager – til de grøntsagsforskrækkede findes der også kød på menuen – og nyd velsmag tilsat særdeles velsmagende lokal olivenolie.

Frokosten stod på grillede grøntsager a la Provence - og det var alt andet end skævt...

Når den forholdsvis lette frokost er indtaget, kan du passende finde dig en plads i solen og konsumere indtryk og mad over en stærkere kop macchiato, mens livet synes at passere i nedsat tempo.

Voila - en kaffe i solen med kig til skulpturel kunst og skarp arkitektur.

Du finder oplysninger om stedet på hjemmesiden her.

Skrivelsen er præsenteret i samarbejde med Longines.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk