Home Pindemadder Restaurant Koefoed – Bornholm tur/retur på små tre timer

Restaurant Koefoed – Bornholm tur/retur på små tre timer

by Nicolai Klingenberg

En mail dumpede ind: Kunne du ikke tænke dig at opleve Restaurant Koefoed? Jo tak. Således gik turen til København, men den kunne i virkeligheden have fået til Bornholm. Kom med til bords og oplev Bornholmeridyl i København.

Velkommen - tag et par skridt ned, og så er du på Bornholm hurtigere end ventet.

Med fem et halvt år på bagen er Restraunt Koefoed og indehaver Michael Rønnebæk-Rørth ikke nogle nye folk i København – til gengæld ligger man heller ikke på den lade side, og servicen er vedkommende og udføres med stolthed. Jeg husker for eksempel ikke sidst, hvornår der er blevet spurgt til, om man har det godt – og man er klar til bare at læne sig tilbage og nyde. Jeg pynter i øvrigt ikke på oplevelsen – blot til information.

Muh.

Nå, men vi skal jo til det. Og “det” er i denne omgang en velkomstkomite, der består af et glas Champagne – en non vintage, Blanc de Blancs fra huset Debas Comin. Frisk og fin som aperitif og den matcher det elegante fad, der kommer til bordet, som består af manitoba- og maltbrød med smør af kernemælk, en sort mayonnaise med hummer, tynde skiver tørret kammusling og rischips. Og blæksprutteringe i øvrigt.

Velkomst-Champagne.

Egentlig er rischipsene overflødige, mens kammuslingerne syner af lidt, men smager af meget – og lidt røget. Mayoen er fin, men hummeren smages stort set ikke – til gengæld går den fint til de herlige blæksprutteringe, som ligger i en miniaturespand. En lækker intro, som dog stikker i lidt forskellige retninger, og som ikke er færdiggjort, før næste anretning kommer til.

Dele af introkaravanen.

Har du været på Noma, så ved du sikkert, at de kan et og andet med oplevelser og små-tryllerier. Jeg har kun spist frokost på Noma for længe siden, men den næste ret på Koefoed vil nogen måske mene, at de har set andre steder. Det gør mig ikke spor – og slet ikke når retten fungerer virkelig godt. Der er tale om et sylteglas med patentlåg, som er anrettet på et leje af hø.

Fart på hænderne og røg i glasset...

Glasset er lukket, velduftende røg stiger op, og en nyfortolkning af Sol over Gudhjem kommer til syne, da røgen har fortaget sig. Retten er altid på kortet, og i glasset ligger sildekugler med vagtelæg, urtecreme, lidt koriander, knassprødt rugbrød og pludselig er sild gået fra at være en gammeldags “fattigmandsspise” til at være et luksuriøst element på 2012 menukort.

Hvad glasset gemte.

En sådan ret har jeg umiddelbart svært ved at se med en vin – bevares, det kan nok lade sig gøre, men på Restaurant Koefoed har man allieret sig med Bryghuset Svaneke, så man så at sige har sin egen øl. Og den passer aldeles udmærket til silden.

Sildens partner.

Silden fordøjes, og en forholdsvis bar tallerken kommer ind. Her ligger lidt rodfrugter i selskab med lidt grønt, og før jeg når at tænke suppe, kommer en lille kande og fylder lidt flydende i den dybe tallerken. Vi skal med andre ord have jordskokkesuppe med skorzonerrod og selleri.

Før...

Tænker du “Uha, den lyder lidt kraftig og “jordagtig” i sin smag”, så kan du pakke dit “Uha” væk. Suppen er i øvrigt knap så fed, som man kunne forestille sig – den er nærmere skummet. Eller fluffy faktisk. Til retten serveres en hvidvin, som et ungt 29-årig stjernefrø, står bag.

og efter. Eller lige før efter.

Vinen er hvid og etiketten foreskriver 2008 Eric Morgat Chenin Blanc Savennieres L’ Enclos. Vinen er et fint match, som udvikler sig til den let syrede side, hvilket passer fint til den lette fedme i suppen.

Vinfoto mangler, så du får en glad drue i stedet.

Er du glad for okse, skal du holde godt fast nu. Under betegnelsen “Fru. 321 Økologisk Okse fra Mønstergaard Kartoffel, løg & Rødbede” ankommer en smuk tallerken med en historie, der kort fortalt lyder, at det firbenede kræ fra klippeøen har levet særdeles godt. Dyrene forkæles af ejermanden, og når nu man skal lade livet for at havne på en tallerken, så skal man have det godt, før man takker af. Ejermanden hedder Thor og har været mere eller mindre biodynamiske landmand på Bornholm siden 70’erne. Kødet? Det smager virkelig af noget. Som sådan ingen stegeskorpe, så jeg gætter på en tilbedredning i ovn, hvilket også stemmer fint overens med den flotte ensartethed i kødets endelige tilstand. Det er langt fra det møreste stykke kød, jeg har sat bestik og tænder i, men det smager godt og “af noget” – jeg synes at ane, at dyret har levet godt. Til kødet findes friske, lettere udhulede kartofler med løvstikke og rødbeder.

Smukt. Og velsmagende. Okse i flot størrelse - indholdet fra kartoflerne er i øvrigt brugt til torsken, der findes på den daglige menu.

En perfekt tempereret 2007 Larose de Gruard med toner af skovbær er i glasset, og der er tale om en 2. cru vin, som emmer af value for money – 2-tallet bør ikke skræmme eventuelle cru-connaisseurs.

2007 Larose de Gruard - perfekt tempereret.

Vi er dog ikke færdige – to desserter venter i form af en citrussalat med blandt andet råcreme og is. Igen serveres der i glas, og friskhedsorgiet består af lime, citrus og blodappelsin, som er i selskab med to kanelforkælet kardemommeis. Lidt vaniljecreme, estragon og malt crust har også sneget sig ind, og der bydes på Bittersød bornholmer most. To let-brændte og bløde marengs er også at finde – blandt de to desserter er denne den absolut foretrukne.

Citrusfrugter i glas med skøn marengsbolle på siden.

Æblecider med alt andet end svenske procenter.

Hvor første dessert var den mest foretrukne, så skal du ikke snydes for nummer – den er slet ikke tosset. Men bestemt anderledes. Forvent revet rødbede, rødbede is, rugbrød og hvid chokocreme. Desserten syner sød, men det eneste søde er chokoladecremen.

Rødebede-garnet.

I glasset serveres N.V Brachetto San Maurizio – en italiensk dessertvin, som jeg desværre ikke fik noteret noget om. En overraskende dessert, som jeg er glad for at have prøvet – men var det et valg, ville det falde til første dessertens fordel.

Desservino a la Italien.

Afslutningsvis en herlig kop macchiato, mens indtrykkene fordøjes. De gør det rigtig godt hos Restaurant Koefoed. Har du spist “traditionelt”, og vil du gerne overraskes, så er det her, det sker. For min skyld kunne der godt skues en anelse ned for Hr. og Fru titlerne og lidt ned for tempoet på “introsnacksene”. Kødet kunne være mere mørt – men smagen trak op. Sildekuglerne i røgfyldt glas overraskede virkelig positivt, og man evner i den grad at matche mad med vin og signaturdrikkevarer fra blandt andet Bornholm.

Kaf'.

"Småsager" til kaffen, hvis nu du stadig skulle være sulten.

Vi befinder os i en kælder, hvor vi er i selskab med levende lys, en let afskærmning mod de andre gæster, fotos fra Bornholm og let, intim og hyggelig atmosfære. Og de famøse sildekugler glemmer jeg ikke foreløbig… Du finder Restaurant Koefoed på Facebook her

 

You may also like

4 comments

Lars L 27. marts 2012 - 18:22

Lyder jo ganske interessant…Prisen for sådan et herligt arrangement? Ca.?

Reply
Anonym 27. marts 2012 - 18:52

Cirka 495 kroner – uden vino. Se mere her: http://www.restaurant-koefoed.dk/

Reply
Daniel 31. marts 2012 - 09:06

Et andet fantastisk Bornholmsk spisested er det nyligt åbnede Kadeau på VesterBronx hvor du får hele svineriet for 1400,-. Champagne, mad/vin & kaffe m.m.

Reply
Anonym 31. marts 2012 - 10:38

Tak, Daniel. Der er flere, der har nævnt samme sted, så det er noteret 🙂 Og god weekend i øvrigt.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk