Facebook Pinterest YouTube

Hotel Tylösand – et festligt refugium med kunst, spa og feelgood

Vi skal til Sverige, og vi skal til Tylösand. Det handler ikke kun om en fine værelser med direkte udsigt til havet, spaafdeling, velkomstchampagne og Hallands bedste restaurant. Det handler også om Per Gessle. Du ved ham fra Roxette. Og Gyllene Tider.

Og det bliver meget bedre...

Som halvsvensker er der flere musikalske indspil, der kan gøre mig blød om hjertet, og mit meget blandede musikbibliotek byder på numre, der ikke kun afslører en generelt aparte musiksmag, men så sandelig også en svaghed svenske 70′er og 80′er hits. Derfor var jeg ikke helt upåvirket, da jeg skulle bo på et Hotel, der har Per G i ejerkredsen – og hvor han jævnligt kommer. Men nok om musiksmagen – nu skal vi lige et smut på værelset.

Per Gessles ABC - og på det sorte kort ser du Leif, som du hører mere om længere nede.

Stikord? Spatiøst, lyst og med stort badeværelse, ditto TV, fotokunst og pels på sengen – og en udmærket arbejdsstation med wifi, hvilket muliggør netop denne sætning. Baderummet var i øvrigt både rummeligt og med fuld tryk på den store bruser fra oven – jeg er på ingen måde “creme kyndig”, men stedets lotion til smasken gjorde det fint for mig og det resterende røg med hjem i toilettasken.

Et værelse med udsigt (se den længere nede), pels og stor sofa.

Intet besøg uden det vanlige spejlfoto.

Been there, shot that.

Jeg regner ikke med at nedenstående spand er velkomstservice, men det beviser i hvert fald, at man kan bestille noget rart ved ankomsten – bare lige for at komme i gang.

Velkomstspand.

Man er i øvrigt glad for ligestilling i Sverige.

Der er tænkt på det hele: En telefon til hende og en sort telefon til ham.

Derudover en særdeles stor og komfortabel seng, der har inspireret talrige folk til at lade sig tatovere med netop dette brand, Carpe Diem. Sengen skal nævnes, da den er af fin kvalitet, og det vidner om, at man gør lidt ekstra for de mange gæster.

Svensk sovemøbel af høj kvalitet.

Det vigtigste må dog næsten være udsigten, der er intet mindre end suveræn. Vi taler så godt som stik vest, hvorfor solnedgangen er uundgåelig fra samtlige rum, der vender ud mod vandet. Stedets gourmetrestaurant, Akvarell, ligger i øvrigt med selv samme kompasretning, men tilbage til restauranten senere.

Udsigten fra mit rum.

Tylösand har faktisk det hele. Udsigt, adgang til strand, egen natklub/lounge, der går under navnet Leif. Leif er en fiktiv figur, som Per Gessle har tegnet gennem mange år, når han for eksempel skulle skrive autografer.

Tilsæt musik, aftentimer og et levende publikum - der er i øvrigt direkte udgang til udendørsområder.

Her stopper festen dog ikke – Tylösand har stor wellness og spaafdeling med tilhørende behandlingsrum, hvor jeg blev æltet igennem med en herlig rødvinsmikstur, der gjorde det godt for huden og humøret. En sådan behandling går under navnet vinoterapi, og det er muligt at køre bil efter behandlingen – også med den svenske promillegrænse.

Et lille udsnit af spaafdelingen - i underetagen findes behandlingsrum.

Jeg må i øvrigt også huske at slå et slag for stedets kunstsamling, der tæller over 450 værker med et primært fokus på fotokunst. Og det meste kan faktisk købes – priserne begynder ved 5.000 svenske kroner og ender ved cirka 3,5 millioner kroner. Mange af værkerne er ejet af Per Gessle og hustru, og selvom man ikke ender med at købe noget, er der nok at falde i staver over. Tylösand er samtidig et Roxette-musuem – overalt hænger der anerkendelser, afslag fra pladeselskaber i de tidlige dage, koncertrekvisitter og udklip fra lokale og internationale medier.

Reception med kunst i store mængder

Fotokunst af Lars Tunbjörk - et stykke sæbe med referencer til en badeanstalt. Jeg er tosset med den slags kunst.

Om sommeren er man ikke bleg for at give den en på frikadellen – eller köttbullen. Store koncerter med “hyggelige” navne, trækker fulde huse, og har du svensk musikfobi, så kan du roligt tage turen til Tylösand – til juli giver Kim Larsen for eksempel koncert. Duer det heller ikke for dig, så kommer StatusQuo også til matriklen den 11. juli. Og kigger man på de mange billeder fra tidligere “happenings”, så ser det alt andet end kedeligt ud.

Installationskunst med krølle på

Så er der serveret
Er du ved at blive lidt lækkersulten, så kom med til bords. Vi skal spise på “gourmeten”, der går under navnet Akvarell. Og vi sætter os ned til en solnedgang, der kræver et snapshot.

Der var den udsigt igen...

I køkkenet finder vi blandt andet kok Robin (ej at forveksle med Cock Robin), som ved vores besøg diskede op med tre retter, som han og resten af gourmetteamet havde kreeret.

Kokken Robin.

Vi blev trakteret med en pre-forret i form af blomkål, stegt lammebov og let syre fra en dertilhørende porre. Den var ikke på menuen, men “en hilsen fra køkkenet”. Jeg hilser tilbage med tak.

En tricolore behøver ikke at være en regnbueis...

Første anretning? En råstegt hummer, der må være af jomfruelig karakter, når man ser på størrelsen. Den kom med hvederisotto, rodselleri i tynde skiver og ravioli. Et dildindspark gav fin kontrast til skaldyret, mens risottoen gerne måtte have fået et par minutter mere. Det er som altid en smagssag, om man ønsker den let sprød eller nærmest udkogt.

Le lobster

Næste ret er fra himlen i form af en bagt vagtel. Det er sjældent, jeg får fjerkræ til hovedret, så jeg hilser fuglen velkommen og lægger i øvrigt også mærke til den svært delikate og letsyltede agurk, der ligger som en lille kugle. En mos på jordskok er også at finde, og den manglede ikke smør – og ej heller virkelig salt. En rillette af samme fugl udgjorde i øvrigt den federe del af retten, men da portionen var overskuelig, var der fint plads til flere indslag.

Noter dig endelig den lille grønne kugle.

Der fotograferes på livet løs rundt om bordet, og før vi ved af det, er solen væk, avecvognen kørt frem og desserten på bordet. En liflig dessert med yoghurt-is, æbler og et strejf af rosmarin serveret på sidepande.

Is med hints af vanilje og yoghurt

Rosmarin og æbler - men kun til kanten.

Da spiseoplevelsen ikke fylder al verden i dette til gengæld lange indlæg, kan jeg kort opsummere, at der eksperimenteres med lidt mindre retter på Akvarell. Til gengæld er gjort meget ud af de mindre detaljer – jeg henviser blandt andet til grønt og små dyppelser, og jeg fornemmer, at man ikke har overladt noget til tilfældighederne, når man har sammensat menu og retter. Omend der var et par smuttere i den serverede menu, så var det et mindeværdigt måltid – og ikke kun på grund af det herlige selskab, solnedgangen og den svenske Mackmyra whisky til kaffen.

Vi tog en vogn efter maden...

Mætte og tilfredse gik den skrivende trup videre til baren, hvor festen fortsatte et par timer. Dagen derpå? Morgenmad efterfulgt af spændende kunstrunde.

Den mindre sunde, men virkelig gode start på dagen. Beklager kødets anretning...

Du funder Hotel Tylösands hjemmeside her <—- – og jeg tør godt love, at sommeren ikke bliver kedelig på Gessles fantastiske matrikel. Stedet tager i øvrigt også gerne imod store selskaber, virksomheder (der findes lækre konferencerum og faciliteter), bryllupper og folk med hang til det gode liv. Endda med kyshånd.

Det forlyder sig, at Restauant Akvarell er Hallands bedste – jeg har i øvrigt også spist på Skånes bedste restaurant, som hedder Bastard og ligger i Malmø. Den oplevelse kan du genopleve her <—-