Home Peugeot Læsernes bud på Danmarks perler – runde fire samt vinderen

Læsernes bud på Danmarks perler – runde fire samt vinderen

by Nicolai Klingenberg

Pinsen er passé, og en konkurrencefrist udløbet. Det handler om de danske perler, som talrige læsere har tippet om. I dag? Der får du de sidste bud samt vinderen. Tak til alle, der har deltaget.

Dansk idyl

Marianne bød på denne oplevelse:
Da jeg næsten lige er flyttet til Vestfyn og derved har lært Å Strandvej at kende, kan jeg varmt anbefale en køretur af den.
Man kan evt starte i Assens og køre over Thorøhuse til Saltofte og der dreje sydpå ad Å Strandvej mod Helnæs, men man kan også sagtens tage tage turen tilbage igen. Der er rigtig god udsigt til  Als,Sønderjylland, Helnæs og diverse øer.

Vestfyn i skumringstid.

Ole bød ind med en sand klassiker i spiselig form:
Jeg vil gerne deltage i anbefalinger omkring et godt spisested. Jeg har besøgt mange steder og fået dejlig mad mange steder.. Jeg synes nu alligevel at noget af det bedste har været Trend kro…. Kroen ligger i meget skønne omgivelser , og 400 meter til Limfjorden, så en dejlig strandtur, før eller efter, en ordentlig omgang STEGT FLÆSK OG PERSILLESOVS, er da alligevel ik`så ringe endda..

Krostemning a la Trend

De har oven i købet verdensrekord i stegt flæsk og persillesovs og er optaget i Guinnes Rekordbog – og det smager formidabelt… Det kan varmt anbefales, og så er priserne endda meget venlige, og man får oven i købet tørstegt flæsk, som knaser dejligt, ad libitum. Jeg synes, alle skulle prøve at spise hvad de kan for under 100 kr med drikke…og så er der omgivelser som KONGESKOVEN, som er kongehusets skov, samt Vitskøl kloster, som kunne have været nordens største kirke, hvis den daværende konge havde bygget kirken færdig (det er dog stadig et prægtig bygningsværk). Fortsætter man 7 km, kommer man ud til Rønbjerg. hvor man finder det allerskønneste lille fiskehus med oceaner af muligheder for frisk fisk….

Nu med verdensrekord

Så til alle som mangler et sted at spise godt, lyder mit bud på Trend kro og de dejlige omgivelser. Trend Kro har en hjemmeside, som hedder www.trendkro.dk og adressen er Viborgvej 605, 9670 Løgstør (på vejen mellem Viborg og Løgstør).

Michael har fundet en oplevelse til to, som udsprang fra en betragtning af, at livet til tider går alt for hurtigt:
Kære Nicolai Klingenberg

Jeg fandt en af Danmarks perler på denne dejlige kærestedag…

I dagens Danmark har mange familier en travl og til nogle tid en stresset hverdag, den ene dag tager den anden, og lige pludselig er der gået et år eller flere.  Pludselig en dag sidder man som en gammel mand og tænker tilbage på livet, og spørger sig selv ”hvor fanden er livet blevet af?”.

Kæresten og jeg havde i en periode begge arbejdet rigtigt meget, og jeg syntes derfor det var tid til, at vi skulle have en rigtig kæreste dag, en dag hvor vi begge skulle forkæles og ”bare” være sammen med hinanden”¦ Derfor måtte jeg lave en kraftig brainstorm, da vi mænd ikke er altid lige opfindsomme, kan dette godt være svært, men på en eller anden måde fik jeg planlagt en rigtig afslappende kæreste dag.

Jeg lod min kæreste sove længe, da hun stod op og havde været i bad, fortalte jeg hende, at i dag skulle slet ikke tænke på rengøring, tøjvask eller noget andet end at slappe af, og hygge sammen med mig, for denne dag havde jeg dømt til at være en kærestedag, og at jeg havde planlagt hvad vi skulle lave. Det var en dejlig varm solskinsdag, og dagens første punkt forgik nede på Cafe Vivaldi i Ringsted, her skulle vi indtage en dejlig morgenbrunch. Maden var god og der var en hyggelig atmosfære på restauranten.

Da vi havde spist denne gik vi hjem igen, for at sætte os ind i bilen, da turen skulle tage os til Kongernes By Roskilde, hvor jeg havde planlagt noget hygge for os begge to. Ruten til Roskilde var ikke tilfældig valgt, for når jeg skal til Roskilde holder jeg af, at tage landevejen (Roskildevej) mod Roskilde.

Da man på denne vej kommer forbi en masse gamle gårde, Kroer, nedlagte købmænd som er om dannet enten til almindelig bolig eller pizzeriaer, men hvor man stadigvæk kan se at det har været en gammel købmandsgård.  Man passere også en masse forskellig marker, og lige får man rammer Osted, kan man på begge sider af vejen, oplevere en masse kampe jordbærmarker, hvor der denne dag gik folk og plukkede jordbær. Vi havde rullet bilens vinduer ned, og ind strømmede en sødlig lugt af jordbær.

Vi kørte gennem Osted og videre til Roskilde ned til Karen Olsdatters stræde til Rikke Christensen SkinCare Lounge, hvor jeg havde arrangeret en Ole Henriksens 75 minutters behandling, hvor vi begge ville få Hudanalyse, Aromatisk kompres, Iltgivende damp, Massage, Peeling, Dybderens, Maske. Efter denne dejlige og afslappende oplevelse, hvor vi begge havde den blødeste hud i ansigtet, var vi begge blevet lækkert sulten. Så vores forsatte vores tur ned til Roskilde havn, hvor vi begge fik en stor soft ice. Vi valgte at gå en dejlig stor tur, da vi gerne skulle have appetit til aftensmaden.

Da klokken var hen ved 18:00 gik turen videre i bil til Svogerslev, hvor dagens sidste punkt på vores afslapningsdag lå, nemlig lige på Svogerslev Hovedgade 45, krogen ligger lige ved siden af kirken, det er en lille hyggelig kro, men en landlig/spartansk indretning. Svogerslev Kro har en fortid som Kongelig Privilegeret Postkro, en status den fik i 1727. Kroen ligger kun 3 km fra centrum af Roskilde.

Svogerslev Kro

Da vi ankom til kroen blev der taget pænt imod os, vi blev vist til vores, hvor tjeneren præsenteret os for aftens menu, da man på denne kro ikke får udleveret et menukort, da kroen kun har en menu på deres program, denne variere gennem årets sæsoner. Denne aften stod menuen på følgende:

Kanin terrin med foie gras oggrønlangkål serveret med sprød salat og madeirasauce.

Orange marineret andebryst med appelsin, honning vendte tranebær og pommes Anna. Hertil kraftig glace

Krostuen

Ost serveret med 3 lækkerier & smørristetrugbrød

Varme ris budding med karamel og sød rødvinssauce.

Tjeneren anbefalet så et lille udvalg af vine som passede til den enkelte retter, og vi valgte en løsning som passende med, at vi fik et nyt glas vin til hver ret. Maden var fortræffelig, kødet dejlig mørt, og ens smags sanser kom virkelig på en opgave, da næsten hver bid var en ny oplevelse. Maden kom et behageligt tempo, så man ikke sad og ventede forlænge mellem retterne, og dette besøg på denne lille hyggelige kro, var en dejlig afslutning på vores kæreste dag, en dag min kæreste stadigvæk fortæller lystig om til sine veninder.

Og lidt af menuen

Så det er bestemt ikke sidste gang jeg planlægger sådanne en kæreste dag, og hvem måske skal vores næste kæreste dag, forgår ved at vi starter turen ud i en Peugeot 308CC?

Så min perle er Svogerslev Kro.

Leif har ligeledes sammensat flere god bud:

Jagten på det gode liv.

 

Hvis man vil have en på opleveren, er dette her et absolut fantastisk bud, lover Leif.

Vejskilte til nogle af oplevelserne

Start med at kigge på krak.dk med dette link herunder, som viser hvor turen går hen.

http://map.krak.dk/m/9ogyg

Vejen til Mariager - forklaring følger længere nede

Kommer man kørende på motorvejen og har afsat nogle timer til afslapning, så drej af ved afkørsel 38 (Purhus), kør mod Asferg, videre mod Hvidsten, ja, nu er vi rigtig på landet med gule og grønne marker.  Selv køerne er kommet på græs nu, ja det er så smukt at være på landet. Specielt for dem som måske til daglig, kun ser de store byer inde fra og sjældent kommer udenfor.

Det skal opleves, vejret, luften, duften og det er helt specielt på motorcykel eller i en åben bil.( Kører selv Peugeot 307 CC ).

Hvidsten Kro

Efter få kilometer ankommer i til Hvidsten Kro, som er en meget smuk og gammel kro, læs mere på linket .

www.hvidstenkro.dk

Det er en helt speciel oplevelse, både ude og ikke mindst indenfor. Mad menuen har masser at byde på, men prøv deres æggekage med flæsk og purløg, som de har været kendt for i mands minde.

Kroen har jo en helt speciel historie, ikke mindst under krigen (Hvidsten gruppen), som nu også er filmatiseret og trækker alle slags mennesker i biografen.

Og dernæst videre til et meget specielt stykke Danmarkshistorie

Når man så er mæt og vil videre, vil jeg foreslå, at man kører mod Mariager. Ned til Mariager Fjord som er et af de smukkeste steder i Danmark. Gå en tur i byen, på brostenene, se de smukke gamle bygninger og slutte af med en hjemmelavet isvaffel på Torvet, det er GUF.

Mariager Havn

www.mariager.dk

www.visitmariagerfjord.dk

 

Havnens Is og Pølsebod

Der er også mulighed for en sejltur på fjorden med Hjuldamperen ”Svanen”,  en tur med Mariager – Handest veteranjernbane og Saltcentret på havnen, ja, jeg kunne blive ved, der er masser af oplevelser for børn og voksne.

Svanen Fjordfart

Hvis man ellers kan løsrive sig igen, så går turen tilbage til motorvejen via vej 555 til Hobro. God tur videre frem, kør forsigtigt.

Rosa byder på arkitektur og restauration:
Næsten midt i Limfjorden ligger den skønne by Glyngøre – byen hvor de gode sild kommer fra. Byen ligger bogstavelig talt ude i vandet på en odde, der stikker langt ud i Limfjorden i nærheden af det tidligere færgested Pinen og Plagen, hvor færgen nu er erstattet af Sallingsundbroen. Med udsigt til både Mors og Fur ligger den skønne Restaurant Limfjorden helt ude i vandkanten – sammen med én af byens andre kendetegn – det gamle fyr som nu er en gammel dame på 100 år. Vandkants Danmark har mange perler – men ingen som denne dejlige plet – som skal ses og opleves.

Smukt ser det ud

Jacob mener, at Amager er et besøg værd:

EN GANG AMAGER ALTID AMAGER <3, så selvfølgelig vil jeg anbefale et sted herude på øen (nej IKKE lorteøen 🙂

Det er her, det sker

Det kunne være Kalvebod Fælled (kendt som Københavns baghave) med naturlegepladsen og Naturcenter Amager og hele Ørestadsområdet. Dette område er skønt og mangfoldigt. Vi bruger det rigtig meget, og der er noget for enhver. Vi har holdt levende fugleedderkopper i hånden og haft slange om halsen. Vi har lavet hjemmelavet smør og været på vandringer og løbeture. Vi har set fantastiske bygninger blive skabt og ja,man kan osse møde andre dyr end slanger og edderkopper !! Metroen tager dig hurtigt til dette skønne sted, som på forunderlig vis forener by og land !  Så pak du bare familien og madkurven sammen, og tag ud i det blå og se på…..Amager 🙂

Og noget for hele familien

Et par gode links:


http://www.orestad.dk/~/media/Orestad/pdf/Vestamagerhelefolder.ashx

Jeg kunne skrive meget mere men vil anbefale at folk selv kigger indenfor på disse sider og måske kigger udenfor bagefter 🙂

Snaphot fra Amager

Venlige sommerhilsner Jacob Tyge

Finn tipper til en ø-oplevelse:
Æbelø er en fantastisk ø nord for Fyn. Man kan ved lavvande gå over til øen, det er en tur på ca. 7 km. Øen er kendt for sine mange gamle Egetræer som er fredet, som det kan ses på billederne kan man også fisker der (Ørreder).

Ren idyl...

Der er så fredeligt derover at man slapper helt af mens man er der.

Og hvorfor ikke prøve lykke i det spæde lys.

Tom har det korteste bud – og noget tyder på, at der er held i byen:
Tja her bor vi så, Skævinge.

Der hvor regnbuen ender...

Jesper skrev følgende:
Kære Nicolai,

Jeg vil gerne anbefale Hotel Strandgaarden på Læsø som en af Danmarks hemmelige perler. Her har en række senere kendiskokke arbejdet – i høj grad med de lokale specialiteter og delikatesser som jomfruhummer, sorthummer og skalotteløg. Blandt andet har Allan Poulsen, nu Nimb Louise, været køkkenchef der i 2008. Jeg har desværre ikke billeder af en kvalitet eller kaliber der tåler en udgivelse på din blog men det er muligt at finde nogle på hotellets hjemmeside: http://www.hotelstrandgaarden.dk/.

Det er i særdeleshed maden, vinen og betjeningen i restauranten samt beliggenheden lige ned til en fantastisk strand som sammen med et umådeligt behageligt personale er stedet forcer. Og det til priser langt under hvad man må bløde her i hovedstaden. Det er så absolut en varm anbefaling og ikke mindst et besøg værd.

Mvh,
Jesper Stenderup

Frederik har været grundig:
Hundested Havn – En ultimativ nautisk oplevelse

Kære My-Plesure.dk

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg nyder at læse dine indlæg på din blog om feinschmeckeri – Jeg er selv lidt af en feinschmecker, og sætter pris på sublim kvalitet. MEN NU TIL SAGEN”¦

Mit bud på Danmarks absolut dejligste sommersted, finder vi gemt i Kongernes Nordsjælland, nærmere betegnet ved Halsnæs – Jeg snakker her om Hundested Havn.

De seneste par år har Hundested havn gennemgået en forvandling i absolutte særklasse, hvilket har gjort, at sejlere, mad/øl entusiaster, kunstinteresserede og udenlandske turister valfarter til havnen hver eneste sommer.

Hundested Havn set fra oven


Hundested Havn er et privat interessentskab, og havnen består af over 30 virksomheder i form af bl.a. restauranter, gallerier, glassmedje, tøjbutikker, bådværft, færgefart og industrivirksomheder.

Havnen tiltrækker mange af de større og mere luksuriøse både.

Her ses bl.a. en Princess 58 fod stor flyder ☺

En af de helt store gourmet oplevelser finder du på Halsnæs bryghus, beliggende på kajen i Hundested Havn.

Bryghuset brygger noget af det bedste øl brygget på dansk jord, og det er en kæmpe anbefaling at sætte en sommerdag af til et besøg på kajen med udsigt ud over den skønneste havnepromenade.

Udsigt fra et af udendørsbordene ved Bryghuset

 

Her ses Bryghusets lille sidebygning, og som du kan se, hedder bygningen ”kontoret”, og det er med fuldt overlæg. Når du sidder en fredag eftermiddag ved fyraftenstid og nyder en Vådbinder (Øl), og konen ringer og spørger hvor man bliver af, ja så svarer man følgende: ”Der er meget travlt på kontoret, så jeg kommer sent hjem”

Er man kunstinteresseret, skal man kigge forbi Glassmedjen på Hundested Havn, hvor man både kan se og købe de meget flotte kunstværker, men man kan også opleve hvordan selve glasskulpturerne bliver til.

Glassmedjen som ligger yderst på havnen, direkte til havet.

 

Øverste etage kan lejes til diverse arrangementer – Tjek lige den udsigt ☺

I en gammel fiskerby skal der selvfølgelig også være en rigtig fiskerestaurant. Hos Restaurant Nemo kan du få fiskefilet’er i lange baner.

Ikke nogen ringe udsigt at nyde din søtunge fra

Ejeren af Restaurant Nemo ejer i øvrigt denne Ferrari, som man i øvrigt kan få en tur i på bestemte dage i løbet af sommeren – her er der ingen finanskrise

Hundested Havn har for vane at tiltrække prominente gæster. I efteråret var Hr. Møller en tur i Hundested Havn. Dette vidner altså om hvor frisk manden var, da Hr. Møller selv sejlede sin Swan 82 i havn. Dette er ca. et halvt år før han desværre gik bort.

Hr. Møllers 82 fod store lystyacht ligger her til kaj i Hundested Havn

Hundested Havn er et sandt paradis for sejlere, feinschmeckere, kunstinteresserede og alle andre, som gerne vil opleve en dag, weekend eller uge i et merkantilt mekka. Derfor mener jeg, at Hundested Havn er en sand perle, som simpelthen bare skal opleves. Der er derfor ikke nogen tvivl om, at Hundested Havn bør vinde denne konkurrence, og jeg vil anbefale dig, Nicolai Klingenberg, at besøge havnen en sommerdag, muligvis i arbejdsøjemed, hvor du kunne lave et lille indslag til din blog, om havnens mange oplevelsesmuligheder.

Jeg håber du har nydt mit bud på konkurrencens vinder, og at det er mig der kommer til at nyde den lækre Peugeot 308 CC et par uger, samt at overnatte på Hotel Frederiksminde – Navnet passer fint til undertegnede.

Med venlig hilsen
Frederik Rytter Jørgensen

Kenneth skrev denne anbefaling
Hermed tip til jagten på det gode liv. Vi har flere gange holdt både somerferie og mini ferie på en af Danmarks ø-perler, nemlig Fejø. Øen byder både på sommerhus-idyl, bondegårdsferie, gåture langs fredfyldte strande, camping, lystbådehavn, verdens bedste æblemost, eksotisk fugleliv og god gastronomi.
Øens befolkning er gæstfri og der kan endda handles dagligvarer til alle livets nødvendigheder i øens eneste købmand, som selvfølgelig har hjemmebagt brød hver dag. Lige ned  til øens lystbådhavn, Dybvig havn, som ligger sydligt på øen, finder man en gammel iskiosk og grill.

Havneidyl...

Men man skal ikke lade sig narre af de typiske Steff-Houlberg skilte udenfor. I forlængelse af slyngelstuen kan man nemlig nyde dagens ret, deriblandt Danmarks bedste stegt flæsk med persillesovs og kartofler (ad libitum), mens man kigger ud på det stille hav og bådene der vugger i havnen. Øen nås via færgehavnen i Kragenæs, en halv times kørsel fra Maribo på Lolland.

...og musik!

Øen byder også på dejlige muligheder for køreture på snoede, bugtede landeveje i den smukke danske natur langs marker, strande og småby miljøer.

Læs mere på følgende link www.fejoe.dk/

Kim er til det italiensk-inspirerede:

Jagten på det gode liv.

Drop morgenmaden en søndag. Tag din bil, og kør til Hadsund. Neden for broen, lige på kanten af Mariager fjord ligger det lækre spisested Restaurant Davinci. Og der skal du nyde den lækre søndagsbrunch.

Inspireret af Italien, bydes du på kulinarisk oplevelse der for alvor vækker én, på sådan en søndag. Yderligere inspireres du af den flotte udsigt og lysets drillen ind ad vinduerne. Uanset årstid, er der altid liv i restauranten. Omvendt fornemmer man stilheden ved fjorden om vinteren og livet om sommeren. Alt sammen lige uden for vinduerne.

Når smagsløgene og maven er mættet, så kryds broen, og kør turen fra Hadsund, via Mariager, til Hobro. En uforglemmelig tur langs med fjorden. Aller flottest, hvis der stille vejr og lidt dis over vandet.

Stop i Mariager, og gå en tur i de stille brostensbelagte gader. Kør videre, og stop evt. for en forfriskende kop kaffe hos Hotel Amerika, på Amerikavej i Hobro.

Se mere inspiration på www.vinci.dk og www.hotelamerika.dk

Flemming? Han bor smukt efter egen mening:
Hej Nicolai!
Ked af at prale, men jeg bor faktisk i Danmarks smukkeste by: Nysted på Lolland. Ikke noget udkantsdanmark her. Lille by med gamle huse, flot middelalderkirke, det skønneste nor med Aalholm Slot på den anden side. Is på havnen (de er godt nok store….). Men den herlige tur udenfor motorvejsnettet skal helt ud til Skansen, hvorfra det vedhæftede billede ind mod byen er taget.

Det lover nu rigtig godt

Her er der træer helt ned til vandkanten og en lille strand. Bliver man træt kan man overnatte på The Cottage eller på Nysted Havn Hotel. Sulten efter feinschmeckermad? Så må man de 20 min. til Sakskøbing og Claus Meyers Saxkjøbing Hotel. Men så kan man jo også lige kigge forbi herregården Krenkerup og smage på topkvalitetsøllen fra Krenkerup Bryggeri (har i år vundet europæisk hæder for deres fantastiske Rauch Bier).

Også i skumringstid

Hvis ikke Nysted og omegn kan indbringe mig førstepræmien, så ved jeg ikke, hvad der skulle kunne 🙂

Gitte sendte disse ord:
Mit forslag til oplevelser, der giver det gode liv:
Weekendophold er netop én af vores årlige højdepunkter. Når man har en travl hverdag med arbejde, børn, madlavning, rengøring osv., så nyder vi at komme lidt væk fra det hele. Vi får bedsteforældre til at passe børnene og så er selv køreturen en nydelse, når der ikke er børn på bagsædet. Herefter laver vi kun det, vi har lyst til: Går lange ture, shopper, slapper af med en kold øl på en fortovscafe, spiser ude, sover længe og snakker uden at blive afbrudt hele tiden. Når man er væk hjemmefra slapper man meget bedre af, for man sidder ikke med dårlig samvittighed over alt det, man burde have gjort, og man kan bare gå fra opvasken. Når vi så har været af sted nogle dage, glæder vi os meget til at komme hjem og være sammen med børnene igen og fortsætte vores travle liv med batterierne opladet
Morten kom til tasterne med to bud:
Det første er Frederiksborg Slot med en solnedgang. Det er en fantastisk tur at gå rundt om slotsøen især om aften. Der er også mulighed for at sejle en tur på slotsøen. Alt i alt en fantastisk måde til en god date.

Første sag med tårne i baggrunden

Bud to er solnedgang og solopgang ved Tisvilde strand. Det er helt fantastisk at kunne sidde på en bænk med en is og se solnedgang ved klitterne ved Tisvilde. Igen er det fantastisk at se solopgangen om sommer på en bænk hvor man deler en flaske rødvin inden man får en morgendukkert inden man går i seng efter en god sommer aften/ nat.

Danmark herligst

Jacob sendte disse linjer og fotos:
Området omkring Vallø Slot er virkelig en af Danmarks hemmelige perler! Kommer man ude fra enten Stevns eller Køge, kører man et stykke vej langs Køge bugt og kun nogle få hundrede meter derfra begynder én af flere alléer op mod slottet og slotsparken – en fantastisk flot tur. Slottet er den dag i dag omringet af en voldgrav og ikke mindst af den store, flotte slotspark.

Voila Vallø!

Der er virkelig tale om smuk natur som skal opleves i virkeligheden. Den eventuelle omvej det måtte være at køre gennem området er det hele værd!

De omkringliggende omgivelser.

Læs mere om Vallø slot og slotsparken her.<—-

Mogens bød på et lokalområde med flere muligheder:
En god tur oppe i det nordjyske kunne være denne her. Kør til Skagen (der er kun en vej ) lige før Skagen sving til højre mod den tilsandet kirke, og gå en tur der i området, inden turen går tilbage igen, måske et besøg på Grenen Danmarks nordligste del. Kør tilbage igen til rundkørslen ved Hulsig , kør til højre mod Råbjerg Mile, den er bestemt et besøg værd.
Så tilbage til rundkørslen og til højre mod Frederikshavn , kør ca 5 km , kør til højre mod Skiveren en lille smal flot vej fobi Mårup kirke hvor sangskriveren Aksel Schøts ligger begravet , fortsæt mod Skiveren hvor Jens Otto Kragh og Helle Virkner havde sommerhus. Kør til venstre i Skiveren så kommer i til hovedvejen mellem Hirtshals og Ålbæk sving til højre og kør 2 km sving til højre til Tversted søerne og gå en tur omkring dem , hvis i har hund med så findes et dejligt område hvor hunden må løbe frit omkring , dog skal dens herre være der . Kør 1 km tilbage igen , sving til højre af Østervej kør igennem skoven til Tversted hvor der bl a. er fiskeresturant Hotel og andre resturan-ter, desserten finder man nede ved havet ved det blå is hus, (nok det bedste is i nordjylland) vend om igen kør 2 km til rundkørslen kør til Højer, kør ca 5 km kør til højre mod Uggerby strand hvor der køres 1 km kør til venstre igennem skoven til Hirtshals hvor vejen slutter lige ved siden af Nordsømusumet , det er et besøg værd ,hvor der er nord europas største akvarium.
Turen ender her, og overfor Nord-sømuset findes Hotel Skaga hvor der kan spises og overnattes.
Links:
www.skagenfotoarkiv.dk (Den tilsandede kirke)
www.voresvandreture.dk (Råbjerg Mile)
www.toppenafdanmark.dk
(Det blå ishus)
www.nordsoenoceanarium.dk
(Nordsø museet)

And the winner is…
Det er Peugeot, der har haft æren af at finde vinderen i jagten på Danmarks perler. Og det forlyder, at det på ingen vis har været nogen nem opgave. Overhovedet. Men nu kan den ikke trækkes længere – den heldige vinder er Brian Brinch, som tippede om Rubjerg Knude Fyr i Nordjylland (tips og fotos kan genopleves her <—-)

Stort tak til alle, der har indsendt tips, fiduser, omveje med meget mere!

You may also like

1 comment

Brian Brinch 29. maj 2012 - 06:56

Hold da op. Jeg er meget beæret over at vinde denne. FEDT FEDT. Og som total Peugeot freak gennem de sidste 20 år, bliver det fedt at rulle rundt i den 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk