Home Ure Bamford Watch Department disker op med to tegnede Rolex nyheder

Bamford Watch Department disker op med to tegnede Rolex nyheder

by Nicolai Klingenberg

Der er et eller andet ved unikke ure – eller limiterede ure. Der er også dem, der er svært begejstrede ved custom made ure – altså ure, der er blevet lavet om på den ene eller anden vis. I dag handler det om Bamford Watch Department, der har det med at dele vandende med deres projekter. Nyeste projekt involverer tegneseriefigurer…

Blasfemi eller lige i øjet? Kommentarfeltet er åbent…

Jeg har tidligere gransket en Rolex Oysterdate med en såkaldt “after market dial” med Mickey Mouse på. Den vækker et eller andet i mig, og selvom jeg ikke har fået fingre i en sådan model, så dukker den til tider op på min nethinde.

I en helt anden prisliga og størrelse finder vi dagens nyhed – et miks mellem Rolex og populære tegneseriefigurer, der beskrives som en Army-Navy fashion kollektion fra firmaerne bag. Samarbejdet er nemlig iværksat af Bamford Watch Department, Daren Romanelli fra modebrandet Dr. Romanelli og King Features Syndicate, og resultatet er et par limiterede Rolex ure, som er bobbet op med ikonerne Jens Fup fra Basserne og Skipper Skræk himself.

Gear – og Yacht Master’en.

Nå – Skipper Skræk a.k.a. Popeye modellen er baseret på en Rolex Yacht Master. Datofarven er blevet blå, så den matcher bukserne på den spinatglade sømand, der har fundet vej til skiven. Stålet er blevet gjort sort – eller i hvert fald mørkt – via en PVD behandling; det er i hvert fald mit gæt. Viserne er blevet til hårdtpumpede sømandsarme, mens sekundviseren er også er blevet blå.

Spinatelskeren Popeye aka Skipper Skræk. Eller også er det omvendt.

Jens Fup fra Basserne er flyttet ind i et Rolex Submariner – opskriften på stålet er den samme, mens datoen og timemarkeringerne er blevet grønne, så de matcher den luddovne soldats uniform.

Jens Fup giver måske Kermit lidt konkurrence…

Begge ure bærer desuden Dr. X og Bamford logoer, og skal jeg pege på en favorit blandt de to, så er jeg ikke i tvivl. Jeg ville ryge på Skipper Skræk modellen – jeg synes, han tager sig bedst ud, farvekombination er den mest interessante, og så synes jeg, at Yacht Masteren er mindre festlig i sit rene look, hvis jeg sammenligner den med Submarineren.

Der følger selvsagt særlige kasser og diverse “nips” med, hvis du skulle kaste dig over en af klokkerne.

Det er langt fra første gang, at Bamford kaster sig ud i et sådan projekt – jeg har fulgt dem på siden af og til, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at nogle vil korse sig over projekter som disse. Dette er dog et af de mere interessante, hvis du spørger mig – til gengæld er jeg ikke begejstret for et andet Bamford projekt, der involverer PVD behandlede Nautilus modeller fra Patek Philippe.

Udover urene skulle der være en række andre – og billigere – produkter på vej, men det skal nævnes, at der på ingen måde er tale om et officielt Rolex samarbejde. Og er du lun på urene, så skal du en tur til udlandet for at finde klokkeværkerne. Hermed en liste:

Just One Eye – LA
The Webster- Miami
Colette – Paris
DSM – London and Tokyo
Lane Crawford – Hong Kong
Exit – Hong Kong
E’Collezione – Singapore

Du kan se flere tossede projekter på Bamford Watches’ hjemmeside her <—
Hvad synes du om tiltaget og urene?

PS – Læs mere om Rolex ure her på siden

You may also like

7 comments

Steffen 19. juni 2012 - 08:19

Jeg mindes en herre med initialerne NK, der har udtalt, at PVD behandlet uret er soooo… last year, hvis jeg bare kunne huske hvad NK stod for. 😉

Reply
Anonym 19. juni 2012 - 08:32

Ingen regler, uden undtagelser… 😉 Havde uret “kun” været PVD behandlet, havde jeg ikke brudt mig om det. Det mest interessante – for mit vedkommende – er urskiverne.

Reply
Steffen 19. juni 2012 - 08:53

Må indrømme, at jeg synes de er max fesne og jeg har det meget svært med ltd. ed’s som bare er det, for at være det.

Jeg har det endnu svære med prisen, jeg kan ikke helt se hvordan folk kan være villige til, at smide det dobbelte af hvad et normalt Oysterdate / Yacht Master koster, bare fordi sipper skræk er på skiven og uret er sort.

Reply
Anonym 19. juni 2012 - 09:02

Jeg ville heller ikke betale dobbelt op, men jeg synes at urene skulle vises, da de er “unikke” og som sådan ikke ligner noget, man ser til hverdag. For min skyld behøvede urene i øvrigt ikke at være limiteret…

Reply
C. Benfeldt 20. juni 2012 - 15:29

Tror der er en hvis Hr. Wilsdorf, der vender sig i graven disse dage….

Reply
Anonym 20. juni 2012 - 21:26

Jeg kan ikke afvise det – og samme happening fra andre husfadere så at sige. Der opereres efter samme opskrift på andre ure, men det er en smagssag. Tak for input.

Reply
C. Benfeldt 21. juni 2012 - 21:32

Syns absolut de er frække. Men tanken om at betale så stor en sum for noget der ikke er orginalt og nærmest danser på kanten af et sagsanlæg tiltaler mig ikke overdrevet. Er stor fan af ”limited edition’s”, så skulle man blande PVD og Limited, så er Breitling’s SuperAvenger et bud. Dog ikke lige min smag. 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk