Bliv målt og ekviperet af Armanis skrædder – i næste uge

Det konservative bud kan indfries - det samme kan det mere sprælske, da der er over 100 forskellige metervarer i spil...
Walter Siciliano huserer hos Armani, hvor han med målebånd og notesblok formår at ekvipere høj som lav og tunge som lette. Han har pakket de mest essentielle sager og har sat kursen mod København, hvor han tjekker ind hos Kaufmann på Strøget.
Du kan få målt ben, arme og hele kroppen – og du kan bestille alt fra jakkesæt til blazere eller bukser. Er du det mindste i tvivl om farver, snit, længder, knapper eller noget femte, så er der gratis vejledning at hente fra Walter Siciliano himself.
Hvor og hvornår?
Hos Kaufmann på Nygade 2 1164 København K, onsdag den 13. juni fra klokken 13 samt torsdag den 14. juni fra klokken 10 til 18.
Det er nødvendigt at tilmelde sig, og det skal senest ske mandag den 11. juni klokken 18.00.Du tilmelder dig på armani@kaufmann.dk eller på telefon 33 13 61 65. Selv samme telefonnummer kan bruges, hvis du har spørgsmål til måltagning, priser eller tidsbestillingen.



