Home Living Maria Kleis – en kunstner taler ud

Maria Kleis – en kunstner taler ud

by Nicolai Klingenberg

Det var med stor succes, da Tattoo Salonen rullede over skærmen – teamet høstede en pris, og en ny sæson er på tapetet. Og apropos farver og tapet så kom det mig for øre, at Maria, der arbejder i The Old Barber Shop ikke kun dekorerer hud, men også lærreder. Det ville jeg gerne blive klogere på, hvorfor en Q&A blev til. I dag får du Maria Kleis’ svar…

Det er kvinden her, det handler om i dag. Hun hedder Maria Kleis, og hun kan et og andet med nåle og pensler…

Maria – du arbejder i The Old Barber Shop, men hvordan havnede du der?
– Jeg arbejdede førhen i tattoo shoppen “Rites of Passage”, men tog en pause for at afslutte min grafiske uddannelse. Men savnede tatto faget alt for meget. Som sendt fra himlen spurgte ejerne af the old Baber, om jeg kunne tænke mig at arbejde for dem. Jeg skulle lige overveje det da jeg hørte det skulle være til tv, men ja her er jeg! 🙂 og jeg er glad for det!!!

Surrealisme og bløde former.

Før din karriere i TOBS, brugte du mere tid på din kunst – men hvordan kom du i gang med den?
– Det har altid virke naturligt for mig, jeg kommer fra en meget kreativ familie. Min morfar var fotograf, min mormor var kunstner, og min mor designer. Det man her i Kbh, kalder for den kreative klasse i Silkeborg er det nok nærmere noget med, at jeg har fået det ind med modermælken.

Fabelagtige væsener med heftig detaljerigdom.

Hvis nu du skulle beskrive din kunstneriske stil, hvordan ville det så lyde?
– Jeg er meget grafisk inspireret, dystre og skøre karakterer, men med humor. Jeg kan godt lide det enkle sort/hvid univers, med enkle andre farver til at lyse op i kontrasten.

Tante blå og tante rosé

Hvad arbejder du på i øjeblikket?
– Lige nu laver jeg et kæmpe maleri på 3meter, det skal måske sendes til Barcelona, så det er virkelige spændene. Og så tager tobs, jo også en god del af min tid, så sommeren går mest med alle de søde og inspirerende kunder.

En anelse dystert – uden at være uhyggeligt.

Og hvor kan dine kreationer opleves i levende live?
– Lige nu har jeg en udstilling i Saltum, det er en by i Nordjylland. Det er et rigtig flot sted de hænger, så hvis man her til sommer Kommer forbi de kanter, så kan man jo altid tage ind og se dem.

Tante blå og tante rosé

Det klassiske spørgsmål kommer vi ikke udenom: Hvad inspirerer dig?
– Min mørke side, det er en god måde at dyrke den på igennem kunsten, så jeg får afløb for det der. Ellers er det en god måde, at koble fra og drømme sig hen i et univers af sjov og ballade!

Hvad er kunst i dine øjne?
– Jeg er ikke glad for, at definere kunst! Den skal opleves og, hvis et “kunstværk” vækker minder, føler og gør indtryk for beskueren, er det kunst for mig.

Fyldige læber og lange vipper.

Har du et kunstnerisk mål?
– Hm… Det har jeg vel, men jeg er kreativ af lyst, og den skal man ikke presse for hårdt! Så vi må se hvor den føre mig hen, men jeg vil aldrig stoppe! Så I slipper aldrig af med min kreative tossekunst.

Her ville det være nemt at komme med en billedtekst, der kunne misforstås…

Vil du se mere til Maria, så kan du lægge vejen forbi The Old Barber Shop i Skindergade 36, København K, eller smutte forbi Maria Kleis’ hjemmeside her <—

OPDATERING: Udstillingen i Saltum kører til august, og mens hjemmesiden fikses, kan du kontakte Maria via emailen mariacamillakleis@hotmail.com

You may also like

2 comments

Jakob B 9. juli 2012 - 10:33

Flotte billeder…

Måtte straks undersøge nærmere, men noget tyder på artiklen har ligget et stykke tid i skuffen…!?

Mht. Marias hjemmeside, så ser den desværre ud til ikke at være ikke online pt. da domænet afventer fornyelse eller noget i den stil!

På galleriets hjemmeside http://www.galleriomegalfa.dk/ står der at hendes udstilling sluttede 1. juli!

/Jakob

Reply
Anonym 9. juli 2012 - 13:06

Jo tak – jeg var forbi hjemmesiden i går, da indlægget kom på, så det må være lige nu og her, at der er sket “noget”. Svarene fik jeg slut sidste uge, så det med udstillingen, kan jeg ikke helt svare på, men tak for info! 🙂

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.