Home Porsche 912 En læser og hans Cadillac Eldorado

En læser og hans Cadillac Eldorado

written by Nicolai Klingenberg 6. september 2012
Pin It

I dag skal vi med bag rattet hos en læser – eller i hvert fald blive klogere på hans vogn. Der er tale om et dollargrin i coupé-form, men det vil jeg hellere lade ejeren gøre os klogere på. Tag godt imod en amerikaner fra nineteen sixty nine.

Et dollargrin fra 1969 – tag godt imod en læser og hans Cadillac Eldorado

Fortæl os kort om, hvad det er en for en bil, du har?
–  Det er en 1969 Cadillac Eldorado Coupe med automatgear og i rødbrun-metal med beige læder, el-ruder, klimaanlæg og servo. Den første forhjulstrukne Cadillac, 7.8 liter V8, 76.000 km og helt som ny og det er ret enestående, at den er leveret til Europa fra ny, hvor den har kørt i Schweiz med én ejer.

Læderstue – endda med sofa

Hvad faldt du for ved bilen i sin tid?
– Jeg syntes at fronten er supercool, og dens unikke stand er lækker, og så kører den lige så behageligt, som en bil fra helt op til årgang 2000.

Smil – du er på!

Og hvor fandt du den?
– Hos en samler i Holland, som lige havde fået den i bytte fra Schweizeren.

Hvad hører du typisk fra folk, der ser bilen?
– Mange i trafikken giver thumbs up, pigerne vil gerne have en tur, både unge og ældre.

Originaliteten længe leve. Nu med thumbs up fra medtrafikanterne.

Hvad skal enhver mand vide om Cadillac Eldorado?
– Det er den amerikanske “Mercedes” som mange mænd med magt over tingene kørte i omkring Mad Men tiden -)

Don Draper har ringet… Han vil gerne låne dit benzinkort.

Hvad har du altid med i bilen?
– Store solbriller, whiskey, soda og hands free set til mobilen

Tilsæt store solbriller…

Det perfekt Cadillac øjeblik…?
– Cruise på en varm sommeraften med åbne vinduer med sin prinsesse i favnen ved siden af i sofaen

En mindeværdig oplevelse i bilen?
– Jeg skulle sætte en god ven af ved en lokal restaurant i pisserenden og foran restauranten på fortorvet, sad kokkene, som jeg vidste, han kendte, og jeg drejede bilen ind over fortorvet og stoppede først 10 cm fra dem. Det var utroligt skægt at se deres udtryk i ansigtet, da de kiggede den store front af Cadien i øjenene og bagefter grinede, da de så min ven sidde ved siden af – mange andre, som var i gaden, og som oplevede scenen, smilede over hele hovedet.

V8 – tilsæt rigelig brændstof

Hvilken musik passer bedst til en køretur?
– Ingen, lige nu, men jeg vil tro at hvis du tvang mig til at sætte en CD på skulle det være den bedste Sinatra har lavet “Sinatra at the Sands”

Hvad er drømmebilen – udover din Cadillac?
– Det er den anden bil jeg har en 1967 Buick Reviera, men den kan vi tale om en anden god gang 😉

Kunne bilen være noget for dig, så giv ejeren et ring på 20 703 999 – den er til salg. Har du en lækker vogn, et maleri, ur eller møbel, som rummer en god historie? Så send en mail på nk@my-pleasure.dk – der samles på gode historier.

Er du glad for biler såsom Porsche? Både af ældre og nyere slags? Så læs med her <–

Pin It

Related Articles