Frokostbøf, sandwich og salat. Alle tre “retter” er gængse bud på en frokost, men hvad nu hvis man er til noget andet? Noget mere højtflyvende som gerne må byde på lidt mere tyngde og flere nuancer for eksempel. Et af svarene kunne være Le Sommelier – de har nemlig en to retters frokostmenu på kortet, som jeg havde fornøjelsen af at sætte tænderne i.
Kom med indenfor – det er alligevel for koldt herude.
Det er kølig septemberdag, regnen duscher Bredgade og duften af efterår er for alvor kommet til byen. Med raske fjed og opslået paraply går turen til Le Sommelier. Døren står åben, for kulden er stadig tålelig. Duften af trægulve erstatter førnævnte efterårsaroma, og varmen er til at føle i de store lokaler. I den forreste del af restauranten er der ikke ret mange folk, men går du med ind til højre, ser det ganske anderledes ud.
Forretningsfolk med både slips, stive skjorter og mørkeblå jakkesæt har sat sig til bords. Og flere kommer til. Det gør et par veninder i øvrigt også. Her er levende lys til at bløde lidt op for det formelle – det er fransk, og det er fint, men betjening – for vores vedkommende – er dansk. Vi sidder godt – og jeg skal lige til at overveje en bøf, men nej. Og som min medspisende ven siger: “De kan altså så meget andet her”. Og ja, det skal vise sig at holde stik.
Et udsnit af baren.
Grunden til, at jeg svævede kort forbi den nemme løsning med en bøf, skal findes i min lyst til noget (forholdsvis) let – og her vil jeg placere bøffen. I hvert fald når man holder den op mod elementer som “bryst fra gråand, foie gras og rødvinssauce”. Men hvad pokker – det er onsdag, og maven skal mættes. Vi afgiver bestilling på to gange frokostmenu, og kort tid efter kommer hjemmebagt vente-krumme (det vil sige brød) til bordet.
Jeg lover, der var langt mindre tomt bag væggen i baggrunden.
Dialogen er spændende, der er gode nyheder i vente for min medspisende, og vi lægger planer. Om et og andet. Også events. Men nu skal det handle om først ankomne ret: En bagt torsk med selleripuré og selvsamme rodfrugt i saltbagt form. Og saucen hedder vist noget særligt, når nu den også rummer lidt fisk – navnet skal jeg beklager, jeg ikke husker, men jeg erindrer til gengæld en let – og delikat – smag af fisk, som går fint i spænd med torsken. Som udbryderingrediens har vi en omgang kørvel, der giver kant og karakter. Torsken? Den deler sig lige om dens skal og er stadig saftig.
Torsken
Nå – nummer to kommer til bordet. Det er bryst fra gråand. Og et stykke toast med foie gras. Tilsæt desuden sauteret spinat, syltet rødkål og Carl Johan svampe. For pokker, hvor smager det godt. Lykketoasten fungerer sublimt, og retten som helhed er tilpas af sin størrelse, når man anskuer måltidet som en frokost. Vi har desuden lidt syre i form af rødkål, som bokser fint mod fedme. Andebrystet er i øvrigt både saftigt let rosa – and kan blive umådelig tørt, men ikke i dette tilfælde. Af de to retter, vi indtager, er denne min foretrukne, selvom man som sådan ikke kan sammenligne fugl og fisk.
En gråand med velsmag ad libitum
Overordnet vil jeg kategorisere Le Sommeliers måltider som “noget for voksne”. Bevares – børn kan sikkert spise med, men vi taler om raffineret mad, der kan være tung, overaskende og langt fra det traditionelle.
Den herlige afrundingskaffe må ikke glemmes. Det var en cortado.
Du kan besøge Le Sommelier på internettet lige her <–
1 comment
Jeg kan ligeledes på det kraftigste anbefale ALLE, at tage på Le Sommelier. Jeg var forbi mandag aften til en fødselsdag, hvor selvsamme fisk og and blev smagt. Torsken smagte rigtig godt, men anden er fænomenal!! Der blev bestilt en vinmenu til, hvilket fik hele menuen til at gå op i en højere enhed.