Der var dømt ure for millioner, pindemadder, champagne og gallaekvipering for alle pengene, da Klarlund inviterede til get-to-gether på Børsen i torsdags. Jeg havde fornøjelsen af at se et par rariteter, og jeg fik muligheden for at nørkle med urmageri på begynderniveau. Alt sammen iført en ikke helt legitim skjorte, der oven i købet var udstyret med et par små manchetknapper, da skjorteknapperne ikke var til at finde.
De fornemme bygninger var indrettet til det store jubilæumsgilde – lige fra ankomstområdet til de fine stande med både ure og smykker. Og ganske som efteråret er synonym for tidlige solnedgange, lige så sikkert var det, at der var levende lys ved ankomsten.
Næste stop – altså efter garderoben og fotoopstilling – var lidt til ganen. Jeg havde ladet mig fortælle, at der ikke ville være noget spiseligt, hvorfor jeg havde stillet sulten delvist med en tom burger fra en mastodont. Udover nedenstående, var der dog herlige fade med pindemadder.
Men nu til det, vi er kommet for urene. Og før et ur kan fungere, skal der være styr på det indvendige. Jeg har set utallige ures værk gennem tiden, men jeg har aldrig eksperimenteret med tandhjul eller lignende. Det fik jeg mulighed for, og selvom der hverken var alkohol i blodet eller rystende hænder, så tilstår jeg blankt, at finmekanik og tandhjul tager tid at lære. Og mestre. Under kyndig instruktion fra Klarlunds værksted, fik jeg lov til at rode med et Rolex værk – et ganske simpelt et af slagsten, men det gjorde det altså ikke voldsomt meget nemmere.
Og når nu vi er ved Rolex, så tager vi lige en afstikker til en 2012 nyhed…
Og så styrker vi os i herreværelset.
Lige ved siden af den herlige cognac-bar var der lidt til damerne – blandt andet i form af perler. Udstillingen bød på en mutantlignende sag, der kræver sin kvinde…
Hos Longines var det blandt andet 180-års fødselsdagen, der havde gjort sit indtog under glasset.
I løbet af mærkets historie, har man selvsagt produceret talrige lækkerier. Jeg faldt i særdeleshed for dette smukke ur.
Vi spankulerer videre i udstillingen. Og siger hej til Nina Hald på vejen. Hun ved et og andet om smykker. Og har skrevet flere bøger. Det er Nina med ryggen til.
Jeg måtte også forbi TAG Heuer for at hilse på – jeg havde ladet mig fortælle, at en helt særlig model var kommet til Danmark. Og det var ikke en af de to levende modeller på de store plancher…
Det var derimod den svært imponerende V4, der endda blev udtaget af montren – iført rolige hænder med handsker.
Vi vender lige uret om – og her vil du kunne se, at man opererer med en form for elastikker eller larvefødder om man vil. Eller gummi.
Klarlund har i øvrigt lanceret deres eget ur, som er med schweizisk indmad – og dansk design. Her er det spottet på en glad ejer i en heftig farve. Designet står Lars Dyhr i øvrigt bag. Forvent en diameter på 42 millimmeter og en pris på cirka 8.000 kroner.
Tak for et fint arrangement – jeg kunne nemt have brugt mere tid på standene og urene.
Glad for artikler om ure? Så tryk her <–
Følg My-Pleasure.dk på Facebook/DetGodeLiv her <–
5 comments
Jeg havde for første gang fingrene i et urværk, for et par uger siden også. Man skal ikke ryste meget på hånden.
Det V4 er bare så imponerende. Tag Heuer blamerer sig seriøst for tiden. Mon ikke, at det var et brand, som ville opnå signifikant større anerkendelse såfremt, at deres modelprogram var lidt mere fokuseret mod de finere – og automatiske forstås, urværker.
Enig, nu kender jeg ikke prisen, men det ligner lidt et billigere alternativ til et Urwerk.
Da det kom frem husker jeg en pris på omkring 90.000 dollars, så ja – det er nok meget korrekt.
Alene det spinkle udvalg er årsag til begrænsede anerkendelse hos Tag Heuer.
Udvalget består af mindre end en tredjedel af konkurrenternes…
Tag Heuer har potentiale, de producerer fine ure af høj kvalitet, men der mangler udvalg…