Er der noget som en god historie? Næppe. Dagen i dag omhandler en god historie – Harry er glad for Seiko, og i dag gør han os særdeles meget klogere på netop det brand, der også rummer gode historier. Take it away, Harry!
Harry med sin far engang i 70erne. Faderens gamle Altus kan ses på hans arm… og i Harrys samling!
Harald – du er glad for ure, og Seiko i særdeleshed. Hvor stammer interessen fra?
– Min interesse stammer formodentligt fra min opvækst i 60’erne og 70’erne, hvor de fleste mænd gik i habit, og hvor en mands ur spillede en vigtigere rolle, end det gør i dag. Jeg husker især min fars ur, og hvordan det var med til at definere mit billede af ham.
Hvilket ur, var dit første Seiko – og hvor fandt du det?
– Min første Seiko var sjovt nok et af de helt store “grails” indenfor vintage Seiko ure: Seiko’s første dykkeur, cal. 6217 fra 1967, som jeg “fandt” for cirka otte år siden. Allerede som knægt havde jeg set mig lunt på ”seje” dykkerure med drejeskiver, men livet kom lidt i vejen, så det var først omkring min 40 års fødselsdag, at jeg begyndte at sætte mig ind i verdenen af dykkerure. Jeg begyndte at følge lidt med i diverse urfora på internettet, og især Rolex samt Seiko & Citizen fora virkede livligt med mange diskussioner omkring især dykkerure fra 70’erne og 80’erne. Der kom også nogle indslag om Seikos første dykkerur, som allerede dengang blev betragtet som en “grail”, og som også kostede væsentligt mere end de senere modeller – derfor var det ur lige så langt udenfor min rækkevide som, Rolex var.
På dette tidspunkt var min ur-interesse vækket, og en dag bladrede jeg igennem Den Blå Avis, hvor jeg faldt over en gut i Thisted, som samlede lommeure, og som havde nogle ældre armbåndsure, han ville bytte med. Jeg ringede og spurgte, om han eventuelt havde nogle dykkerure. Det mente han ikke, men han endte med at rode nogle skuffer igennem”¦. og fandt “et Seiko med en delfin på bagkassen”, som jeg kunne genkende som intet mindre end en cal. 6217! Heldigvis havde jeg et Omega lommeur fra 1934, jeg kunne bytte med, og derved blev en passion født! Hele historien kan læses her <–
Seiko’s første dykkerur – kaliber 6217 – i gang med en restauration.
Hvad rummer din ursamling i dag – Seiko såvel som andre brands?
– Jeg forsøger at holde et tema i samlingen, så det er kun Seiko, primært fra 1964 (mit fødselsår – på et eller andet måde er man da nødt til at begrænse sig) ”¦ og så min fars Altus fra 60’erne, som han købte lige omkring jeg blev født, og som dengang var indbegrebet af “at være voksen” igennem hele min barndom. Han mente selv – til min store ærgrelse – at have smidt den ud for mange år siden, men fandt den forleden og spurgte, om jeg stadigvæk vil have den”¦ Jeg havde glædeligt byttet hele min samling for at få det ur!
At jeg netop vælger 1964 er – udeover det er mit fødselsår – ikke helt tilfældigt. I 1964 fik Seiko tildelt ansvaret for tidtagningen under Tokyo Olympiaden, og Seiko fik mulighed for at vise, hvad de kunne. Nogle af deres mest spændende, sjældne og innovative ure kommer derfor fra denne periode. Dertil kommer, at Seikos design fra midt i tresserne er sublimt – måske noget af det bedste design, der nogensinde er lavet.
1964 Grand Seiko Chronometer med 1964 Parker blyant.
Samtidigt begynder Seiko at deltage i det prestigefyldte Astronomical Observatory Chronometer Concours i Neuchatel, og i 1968 er Seiko ved at “rydde bordet”. For mig kulminere det hele i Grand Seiko kaliber 43999 med kronometer certificering i 1964 – i mine øjne det smukkeste Seiko har præsteret i det mekaniske urs mest spændende årti. Jeg har forsøgt at opsamle min indtryk af tiden i min blog på linket her <–
1964 Grand Seiko Chronometer med speciallavet ”display” bagkasse (original bagkasse er bevaret!)
Udover Grand Seiko og de flotte og elegant Seikomatic fra 1964 har jeg også et Seiko Olypmpic One-button chronograph samt et Olympisk stopur i min samling og selvfølgeligt også et Seiko Olympiad vækkeur!
Lidt af hvert fra Seiko i 1964!
Desuden inkluderer min samling nogle historiske Seiko dykkerure: Blandt andet de tre første – og måske mest ikoniske – dykkerure, som dækker perioden 1965 til ca 1980: kaliber 6217, 6105 og 6309. Især de sidste to ure så man over hele kloden på armen af “arbejdende” dykkere som formodentligt de mest anvendte og respekterede dykkerure i 70’erne og 80’erne.
Familie foto: første generation 62MAS dykkerur (v) tredje generation 6309 dykkerur (m) og forgængeren: Sportsmatic 30m Silverwave (h)
Og i enhver samling hører der mindst eet lommeur til, i mit tilfælde en Seiko 6110-0010 Second Setting Railroad Pocket Watch.
Seiko 6110-0010 Second Setting Railroad lommeur fra 1973
Er der et grail watch fra Seiko, du altid er på jagt efter?
– Egentligt ikke, nej, jeg har allerede mine grails”¦ Det skulle lige være den legendariske kaliber 5718 kronograf som der vistnok kun blev lavet 50 af til Olympiaden i 1964, men den er fuldstændigt uden for min rækkevide. Men man kan altid håbe, der ligger en et sted i en papkasse på et Vestjysk loppemarket”¦ Så mangler jeg også Seiko’s WorldTimer fra 1964 – et ur som kunne vise tiden over hele verden, og som sikkert blev købt af ikke så få atleter og tilskuer under Olympiaden. Den er til at få fat i for fornuftig penge, og den bliver da også købt i løbet af det næste år!
Hvilke kvaliteter fra østen vil du fremhæve i forhold til schweiziske ure?
– Hmm, spørgsmålet kan besvares på mange måder, og jeg mener i dag, at der er meget mindre polarisering mellem Østen og Schweiz end før. Men hvis jeg skulle vejlede nogen i forbindelse med anskaffelse af et vintageur, ville jeg fremhæve især Seikos kvalitet, historie og innovation i forhold til prisen. Mange ser ure fra Østen som billige efterligninger af schweiziske ure, men når man for eksempel forstår, at viserne i en Seiko er designet med bambus-bladene som inspiration og slet ikke er kopier af ”dauphine” visere, når man forstår at polering af f.eks et Grand Seiko foregår med teknikkerne og en tålmodighed, som stammer direkte fra produktion af samurai-sværdene, når man kan se at produktion af værkerne er fuldstændigt in-house og foregår på et niveau, som stammer fra tusind års forventning om absolut perfektion, så begynder man at forstå de elementer, der er med til at gøre de bedste ure fra Østen så specielle.
1964 Grand Seiko Chronometer
Og er der omvendt noget, som Schweiz har, som østen ikke har?
– Absolut! Det ærgrer mig, at især Seiko ikke fremhæver deres historie i deres markedsføring – fra deres opstart i 1881, over deres første armbåndsur så tidligt som 1924, succeser i kronometer konkurrencerne i tresserne, deres Olympiske historie, introduktion af den første automatiske kronograf i 1969 (og den første automatisk kronograf i rummet i 1973), introduktion af det første quartzdrevne armbåndsur ligeledes i 1969 – her er Schweizerne meget bedre til at flette historien i deres ure og på den måde gøre dem mere spændende. Jeg mener, at et god ur skal – ud over det fysiske og funktionelle – være noget man kan fortælle en god historie på mindst 10 minutter om!
Noget gammelt, noget nyt: sol ring kopi fra middelalderen; Seiko’s 7549 dykkerur fra 80erne
Hvilke reaktioner har du fået på din Seiko samling?
– De er altid positive – og overraskelsen er altid stor! Det hænger netop sammen med, at jeg kan krydrer fremvisning af mine ure med en masse informationer, historier og anekdoter – og grundet Seikos serienummerering, kan jeg datere hvert ur til en bestemt måned og år og knytte dem til et historisk begivenhed. Jeg tror folk bliver positivt overrasket, når man kan fortælle om et ellers lidt nørdet passion på en måde, der taler til både hjernen og hjertet. Nogle bliver efterfølgende begejstret for tanken om at kunne have noget på armen, som kan bruges til at igangsætte en samtale, underholde i en forsamling, måle tid og samtidigt forbinde en til en vigtig historisk begivenhed – et fødselsår og -måned, et afgangseksamen, et bryllup – og ender med at købe deres første ”voksen” ur.
Hvad antager folk fejlagtigt om Seiko efter din mening?
– Helt sikkert at der en antagelse om, at Seiko ure er nogle gode ure – men at de ikke er “fine” ure. Hvis jeg presser lidt, har jeg fundet ude af, at et “fint” ur altså er et ur med historie, et ur som man kan fortælle noget spændende om. Og her antager folk altså, at Seiko ure ikke har et langt og spændende historie – og derfor er det virkeligt dejligt, at jeg her kan forsøge at udbrede lidt mere kendskab til dette spændende mærke, samt til begrebet ”at gå med ur”.
Mange tror også et det er svært at restaurere eller vedligeholde ældre Seiko ure grundet mangel på reservedele fra fabrikken. Men Seiko arbejder ude fra “bygge kasse” princippet, og mange dele – og hele værker – kan skaffes for ingen penge på f.eks eBay – fidusen er bare at vide, hvad man skal lede efter!
Seiko 6309 dykkerur som er i gang med at få et hjertetransplantation fra en donor kaliber 6309… operationen lykkedes!
Hvor begynder den store Seiko jagt, hvis man er på jagt efter et gammelt ur?
– Det begynde først med noget research. Der er mange resurser på nettet – netop Seiko samlere er kendt for deres glæde ved at dele viden og erfaringer. Her er det især Seiko and Citizen Watch forum (www.thewatchsite.com) jeg vil fremhæve, og så min egen blog på www.vintageseikoblog.blogspot.com
Man kan med fordel begrænse sin jagt ved at gå efter Seiko fra et bestemt årstal, eller årti – her er Seikos serienummerering som sagt enestående, og man kan finde ure fra et bestemt år og måned. Alternativet kunne være Seikos historiske dykkerure fra perioden 1965 til 80’erne. Her kan alle være med, og man kan opnå en spændende samling for overkommelige penge – men research her er afgørende! Skal man gå efter det ypperste, altså ure som kan måle sig med det, vi betragter som de bedste high-end ure fra Schweiz, så hedder det Grand Seiko (både vintage og moderne) og Credor, men så skal pengepungen altså også være i orden.
Hvad skal enhver mand vide om Seiko ure?
– At Seiko – og især vintage Seiko – giver mere historie, information, kvalitet og oplevelse end de fleste andre mærker. Men i sidste ende gælder det, at man netop med Seiko ikke kan købe sig til oplevelsen. Man er nødt til at lave det nødvendige benarbejde og research – til gengæld er glæden ved at bære et vintage Seiko enormt!
Stort tak til Harry for gode svar – vil du læse mere om ure, så klik her <–
