Home Ure Tilbageblik på BaselWorld 2012 – visit hos Longines

Tilbageblik på BaselWorld 2012 – visit hos Longines

by Nicolai Klingenberg

Longines har 180 års jubilæum i år. Festen begyndt allerede ved årets start, og da jeg var på BaselWorld, kiggede jeg forbi standen – her ventede en hel del nyheder. Og et glas champagne. Få et kig på et par af urene, som jeg havde i hænderne.

Kom med bag standen og se urene…

Udover 180-års urene, som jeg viste lige før afgangen til Schweiz, har man i øvrigt fokuseret på St. Imer-kollektionen, som mere eller hylder byen, hvor Longines huserer.

Longines Saint-Imier Collection Chronograph – vistnok med nye visere. Fås også med sort skive.

Er du mere til krudt, kugler og action? Så har Longines lanceret nedenstående klokke, der kan blandt andet kan afstandsmåle ud fra lyd og lys – således gjorde man i gamle dage (under krigen, uha uha), når man skulle beregne vinkler til kanoner. Funktionen er egentlig en visuel tilføjelse i form af layoutet på skiven, og sættes rent praktisk i gang og aflæses ved hjælp af chronographen.

Longines Telemeter Chronograph

En mere nyttig funktion? Så gerne. Her er der tale et ur med GMT-funktion, så du kan holde styr på to tidszoner. Conquest hedder modellen, der er både sporty og i ren stål – med en urkassediameter på 41 mm.

For 9.000 kroner kan du blive udstyret med en GMT model fra Conquest kollektion. Den fås i øvrigt også med sort skive.

Du får en gang-reserve på 48 timer, dato og mekanisk værk med automatisk optræk – så fik vi de detaljer på plads.

Se selv! En anelse mere maskulin vil jeg mene.

Uret herunder er en værre redelighed – altså for mit vedkommende. Jeg kan simpelthen ikke finde den note, jeg skrev til uret. Jeg mindes dog, at det er en 2012 nyhed, og at den er pæn – derfor skal du ikke snydes for den.

Vil du se en af de flotte 180-års modeller fra Longines? Så klik her <–

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk