Thomas Knudsen har været på spil igen – og denne gang til en fornem lancering af en Bang & Olufsen nyhed. Forvent tanker om gamle dage, en helikopter, farvet stof
Knudsen på pletten
Man ved, der er stort halløj i luften, når B&O giver den internationale presse et tilbud om at blive fløjet i helikopter, direkte fra Kastrup Lufthavn og hen til DR Byen, hvor en verdenslancering af et B&O produkt foregår. Hvilket produkt(er), det drejer sig om, er ikke oplyst i forvejen.
Sikke en ankomst…
Indledningsvis ærgrer det mig, at JEG ikke bliver afhentet af en helikopter hjemme i den ydmyge og parklignende gård i Valby, hvor jeg bor. Det ville give et overtag over for min retard af en vicevært og hans varan af en kone. Men tilbage til DR Byen, hvor helikopterne daler ned med den internationale presse.
ENDELIG! B&O gelejder verdenspressen ind i Studie 2’s svangre mørke, hvor et slør obskurer objekterne inde bag. På nedtælling falder sløret til jorden, og de funklende nye versioner af BeoVision 11 åbenbarer sig. Fjernsynet, med op til 80.000 kroner i lommedybde og 80 tommer i omkreds har materialiseret sig.
Hvem drømmer ikke om at blive Gud i et dyrt B&O-hjem med en fjernbetjening – fraværende læne sig tilbage og nyde underholdningen af kanaler og mennesker, i en spøjs myretue af liv og tid? Netop nu går direktøren på scenen for at holde den indledende tale.
Direktøren beretter energisk om ”BANG” and Olufsen´s fjernsyn og fortrin. Det hele foregår på engelsk, så det giver en eksplosion, hver gang direktøren siger ”BANG” and Olufsen. Jeg farer sammen og fniser i mørket, hver gang han siger ”BANG”. Mange Gange Bang and Olufsen. Gang Bang & Olufsen.
Fjernsynet Beovision 11
BANG!
Billedkvaliteten ser godt ud, og lyden er magtfuld trods det flade kabinet. Der er tilslutningsmuligheder og automatik i det uendelige – ikke mindst til et hvert tænkeligt surroundsound-anlæg derude. Brugerfladen er overskuelig og gennemarbejdet.
Man kan dog undre sig en smule over grunddesignet, der overordnet set er et kvadrat, hvor et nedre rektangulære stykke er et udskifteligt stofpanel, der skjuler højtalerne. Hvad er ideen med at skjule et par små højtalere bag en 1/3 af den enorme billedflade? Hvad har man så skjult? Hvilket bringer os frem til produkt, eller var det design-afdelingen?
Der sammenlignes udi vogne og hi-fi
“Man kan skifte stofpanelet ud, med en anden farve, hvis der skal redekoreres i stuen”, bjæffer damen fra produkt-afdelingen på haglhårdt jysk. Vi kender alle den afgrund, der opstår, når sofaen og TV’et ikke er farveafstemt, ikke?
Damen giver os en knaldhård salgstale, med adjektiver, der sidder målrettet og effektivt på produktet. Det er Tupperware på stærk jydecrack.
Hun indleder med et foto af en række BMW 5-serie. De er fra forskellige årgange og stillet op som én fortløbende model-serie-årrække. ”Det er den samme bil, den er bare nyere og bedre”: kommer det. ”Nej”, råber jeg op, men hun fortsætter ufortrødent: ”Således også med vores nye fjernsyn. De er nyere og bedre!”
Så væver hun videre: ”Designet er tænkt som et maleri i en ramme, fordi en ramme får øjet til at finde ro”. Dernæst taler hun om staffelibeslaget til 3.000 kr. ”Fjernsynet står som et kunstværk på et staffeli!“. Dernæst vægbeslaget, der kan dreje ud fra væggen i 90 graders vinkel og som koster 6.000 kr. ”Beslaget er så stærkt, at væggen vil briste, før beslaget gør”, beretter hun. Godt at vide, hvis man skal hænge sig i noget fint.
Det er Beovision BX 2000, man skal sammenligne med, hvis man skal tale om banebrydende design, succes og udbredelse i Danmark. Fjernsynet var i 1985 særdeles fremsynet – ikke mindst den ukrukkede og luftige måde, hvorpå designet gjorde sig fri af den stationære og lukkede kasse, som billedrøret ellers havde dikteret. Nu kunne man dumpe sit fjernsyn midt ude på gulvet med dets håndgreb, og man kunne se tv fra sin gulvmadras. Casual og elegant – skabt til de kreative og rodede nattetyper.
Tjek http://beophile.com/?page_id=1367
Dengang BX 2000 kom frem, var det en nyfortolkning af noget kendt. Beovision 11 derimod løser luksusproblemer for de få, hvis problem er overflod af penge.
Det får én til at tænke på B&O´s historie, der synes at have en skillelinie i 1970erne , hvor firmaet er i problemer og vælger en strategi, der satser mere på udlandet og det eksklusive for at komme ud af problemerne i Danmark.
Beolit-serien, en transistorradio i et tidløst og robust design, eksemplificerer overgangen fint. Den kommer frem i 1970 og produceres frem til 1981. En opnåelig forbrugsgenstand, som alle har råd til. Den kan tage fem batterier, har grammofon og bånd-indgang og kan blaste et køkken med musik, så det imponerer selv i dag. Og den er robust. Køb en brugt for 700 kr. og sæt din Ipod til den i køkkenet! Den er smart, sexet og international og holder evig i sit design.
Behøver jeg at sige mere om B&O’s historie? Det er en historie, man kan dykke ned i, og som har en lang række fikspunkter i design og funktionalitet. Dykker B&O ned i det?
Har de mistet lidt street på hjemmemarkedet og blevet lidt nærige med den hverdagsluksus, som kultiverede skolelærere og studerende også har brug for? Har B&O skrevet sig selv ud af den modernistiske og kulturradikale drøm om godt og enkelt design til masserne? Vil de byde de ind i en ny tid med ny teknik og nye klassikere? Jeg vil se B&O tilbage – med noget jeg MÅ have. Ellers bliver det et gammelt brugt B&O – de sidste elektrolytter fra de riges bord – De koster næsten gratis.
Med hensyn til fotos, produkter og historie vil jeg gerne linke op til denne grundige artikel: http://www.recordere.dk/indhold/templates/design.aspx?articleid=5399
Tak for i aften…
—
Stort tak til Thomas for endnu et velskrevet indlæg. Herunder en officiel film fra lanceringen – hold godt fast…
