Home Leffe En mand og hans passion for øl

En mand og hans passion for øl

written by Nicolai Klingenberg 11. marts 2013
Pin It

Mød Bjarke Bundgaard. Han er dagens mand i skysovs. Eller øl faktisk. Han gør os i dag klogere på, hvordan hans passion for øl opstod. Leffe samarbejdet er enslydende med passioner, og du opfordres også til at dele din passion sidst i indlægget. Og lur mig, om du ikke skulle blive overrasket, når du for eksempel læser sammenhængen mellem øl og barsel…

Anno gamle dage... Foto: ABInBev

Lokalmiljø ved Leffe anno gamle dage… Foto: ABInBev

Bjarke – kan du fortælle os lidt om, hvordan din passion for øl opstod?
– Vi skal tilbage til 1999, hvor jeg en studiekammerat introducerede mig for specialøl. Han havde rejst rundt i Europa og stiftet bekendtskab med disse øl. I begyndelsen tog jeg det ikke så alvorligt, men på en tur til Tjekkiet med selv samme studiekammerat tog vi ud for at lave feltstudier og for at studere bryggerihistorie. Det store skift skete, da jeg smagte på øllet og opdagede den store forskel fra det, jeg normalt drak. Fra at have været skeptisk, blev jeg passioneret, og lige siden har jeg arbejdet professionelt med øl.

Og hvor har passionen bragt dig til i dag?
– Jeg har levet af øl i ti år – altså ved at formidle øllets historie, og forklare folk hvor spændende det er  – og hvor mange smagsoplevelser, der findes. Øl har været misforstået og haft lavstatus, men jeg mener, at øllet fortjener en god plads imagemæssigt. Hvor vin har været opfattet som mere fint og raffineret, har øllet været beslægtet med det, man fulder sig i. Hvis du spørger mig i dag, så er øl mere ligeværdigt med vin i dag.

Hvad er det, ved øl, der fascinerer dig?
– Helt elementært er det velsmagende, når det er brygget ordentligt. Øl har desuden spillet en rolle i stort set alt, selvom vi ikke taler om det. København var ikke blevet til den by, den er i dag, hvis det ikke var for øllet. Det ville være umuligt, at bo så tæt sammen i gamle dage, hvis det ikke var for øllet – man døde simpelthen i middelalderen og et godt stykke frem, hvis man drak af brøndene. Øllet var i modsætning til vandet mere eller mindre bakteriefrit og dermed også en kilde til overlevelse.

Ren overlevelse... Foto: ABInBev

Ren overlevelse… Foto: ABInBev

Og så er der noget med øllet og vores sprog?
– Ja, der findes faktisk mange begreber og vendinger, som vi bruger i dag, der har en øl-relation. Når man taler om at at komme som det tynde øl, så stammer det fra en proces, hvor man skyllede efter to-tre gange i gamle dage ved brygningen. Den sidste portion var mere “slap” og rummede knap så meget alkohol, og blev betragtet som det knapt så gode eller fine øl om man vil. Når man taler om humlen i det hele, så kan det udtryk spores tilbage til dengang, hvor det primært var de rige, der kunne drikke øl med humle.

Hvorfor munkene i sin tid begyndte at brygge øl?
– Det begyndte oprindeligt i Italien, hvor munkene bryggede vin, men efterhånden som de drog nordpå, tilpassede de sig de lokale traditioner, hvorfor de lærte at brygge øl. Det handlede ikke om alkoholen, men om at sikre overlevelse. Øllet rummer vigtige vitaminer, men var også en form for forsyning, man kunne tære på. Og så blev øl også brugt som belønning af og til. Derudover kunne munkene læse og skrive latin , hvilket gjorde, at de kunne udveksle erfaringer med hinanden. Som tiden gik blev munkene velhavende og rige på jord, da de fik testamenteret jord fra adelen. Klostrene blev store og velhavende, og det fik en positiv påvirkning på øllet: De havde råvarer i store mængder, og man kunne fråse og eksperimentere, og det gav i sidste ende bedre øl. Deres know how blev spredt til andre området og lande, og man mener, at selve dyrkningen af humle siges at være spredt via klostre og munke – også i Danmark.

Tilsæt eventuelt skum på toppen... Foto: ABInBev

Tilsæt eventuelt skum på toppen… Foto: ABInBev

Hvor tror du, at den voksende interesse for kvalitetsøl og mikrobryggerier skal findes?
– Øllet har været igennem en ændring – den er gået fra at være en håndbajer og forfriskning til frokost, fyraften og fodbold. Øllen var et socialt medie i sig selv, som  man ikke snakkede om. I dag er mængden af øl, der bliver indtaget, faldet stødt – vi drikker ikke længere på jobbet, man har mere fokus på sundhed og så fremdeles. Til gengæld skal det så være godt, byde på noget mere, men også være en oplevelse, når man endelig drikker noget. Det skal være noget særligt, og det tror jeg er drivkraften.

Et alternativt og måske ukendt match til en Leffe øl?
– Man kunne for eksempel pege på dessertområrdet – Leffe Blonde bruges flere steder som en ingrediens i kolde dessertsaucer!

Leffe kloster Foto: ABInBev

Skitsering af Leffe relateret bygning. Foto: ABInBev

Og hvad bør kvinderne i særdeleshed vide om øl?
– Vi kan jo bare kigge på ordet barsel, som betyder barens øl. Når en kvinde i gamle dage havde født, fik hun en mængde øl fra den lokale bar. Den kunne hun nyde i ro og mag, mens hun kom til hægterne efter sin fødsel – og inden hun skulle tilbage til markerne og arbejde.
Derudover findes der masser af øl, som byder på sødme og mindre bitterhed, sammenlignet med en almindelig pilsner. Disse kan med god vilje sammenlignes med en hvidvin, om man vil.

Du kan også dele din passion for hvad det nu måtte være.
Send blot et par ord om dig og din passion til Leffe@my-pleasure.dk

Pin It

You may also like

  • Frederik NørgÃ¥rd

    Damn, jeg er tørstig nu!