Home VW Beetle Cabriolet – topløs test i det sydfranske

Beetle Cabriolet – topløs test i det sydfranske

by Nicolai Klingenberg

Pak tasken. Bare til en kort tur, om du vil. Vi skal nemlig sydpå – ikke for at ferier, men for at køre bil. En møggammel en. Og en ny en. Begge åbne – og begge en Beetle Cabriolet. Med lidt god vilje altså – for den gamle har et andet navn, men nok om det.

Der er den - og uden top. Vi skal dog også se topløs, der er over 50 år gammel. Det syn skal du ikke lade dig skræmme over...

Der er den – og uden top. Vi skal dog også se topløs, der er over 50 år gammel. Det syn skal du ikke lade dig skræmme over…

Jeg har tidligere tilbagelagt et par kilometer i en “nye” Beetle. Herligt køretøj med ditto DNA. Ved pressemødet blev det annonceret, at der til (daværende) dato var solgt 100.000 af den nye Beetle.

Den nye cab er i øvrigt blevet brede og lavere – eller skrevet med andre ord: Mere maskulin. I min bog i hvert fald. Og VW har i forbindelse med lanceringen skudt et par specialmodeller i spil, som har referencer til 50’erne, 60’erne og 70’ernem, men inden du bliver for sulten på disse skal det nævnes, at de ikke kommer til Kongeriget. Vi får en model, og det bliver en 1,2 liters variant med 105 hestekræfter. En Beetle Cabriolet Design for at være helt præcis.

Bagsmæk og lidt vand.

Bagsmæk og lidt vand.

Lad os lige komme på hjul – i to vogne.

Den gamle, grønne dame er fra 1952, og selvom den er svært smuk, skal det nævnes, at det kræver sin mand, at køre bilen. Desuden vil den vågne seer have bemærket, at der er flere chauffører i spil i videoen. Til gengæld skal der lyde stort tak til Claus Møller, som har klippet de fornemme løjer sammen.

Pokkers smuk med en 1,1 liters motor

Pokkers smuk med en 1,1 liters motor

Omend det bliver nævnt i videoen, skal du lige vide, at du kan slå kalechen ned – elektronisk naturligvis – på 9,5 sekunder. Og med en hastighed på op til 50 kilometer i timen. Og selvom det danske – famøse – vejr ikke er cabrio-vejr særligt ofte, så kommunikerer Volkswagen, at vognen er tiltænkt som eneste vogn i en husstand.

Fra dengang hvor man sad tæt og ikke anede, hvad en mobiltelefon var. Radio? Det bruger vi ikke...

Fra dengang hvor man sad tæt og ikke anede, hvad en mobiltelefon var. Radio? Det bruger vi ikke…

Som knægt tænkte jeg altid, at så snart en bil var åben, så var det en sportsvogn. Eller en hurtig vogn. Sådan er det ikke med Beetle Cabriolet. Bevares – den kommer også i en GSR udgave i udlandet med 210 hestekræfter, men man skal vide, at den gængse vogn, som kommer til landet, er en komfortabel cruiser med fin plads. Den er overraskende støjsvag – tak til kalecheteknoligens fremme – og som en mand med hang til gode historier, er jeg tosset med nostalgien i vognen, som trækker på den stolte fortid.

Somewhere in France...

Somewhere in France…

Man lever selvsagt ikke kun på historikken, hvorfor nymodens teknologier også kan erhverves til vognen – navigation, remote til kalechen, fuld integration af din telefon, bakkamera og så fremdeles. Man har dog ikke været helt fremme i innovationshytten, som man ser hos nogle af de andre mærker. Her tænker jeg for eksempel på særlige apps og multifunktionelle skærme i vognene. Men igen – bliver det brugt? Og ville det blive brugt blandt de potentielle købere af den nye Beetle Cabriolet, hvis man havde satset stort på netop et elektronisk univers? Jeg tror det ikke.

Helt uden teknik, er vognen dog ikke...

Helt uden teknik, er vognen dog ikke…

Der var lidt af den famøse DNA i form af handskerummet med den genkendelige åbningsfunktion. Og lyden er der også...

Der var lidt af den famøse DNA i form af handskerummet med den genkendelige åbningsfunktion. Og lyden er der også…

Vogne er til levering fra sådan cirka nu – så ved du det.

Glad for biler? Besøg kategorien Automobiler her

 
 

You may also like

3 comments

Jonas Linga 11. april 2013 - 22:09

Er det meningen videoen skal være privat Nicolai? 🙂

Reply
nicolaiklingenberg 11. april 2013 - 22:47

Pokkers! Det er rettet nu – tak for info!

Reply
Anders Damm Gastromand 12. april 2013 - 10:19

Lækkert klippet!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk