Gudinden fra Paris – Citroën DS 20 Pallas

En heldig læser er kommet til orde. Han ikke bare ved en del om Citroën DS 20 Pallas – han ejer også en. Tag godt imod Claus Pedersens svar og ikke mindst bil. Voila!

Smukhed med farvematch i sandet: Citroén DS 20 Pallas

Claus, kan du fortælle os lidt om, hvad det er for en bil, du har?
– Ja, det er en Citroën DS 20 Pallas model 1970 med 4 trins Semi-automatgear. Den blev første gang indregistreret i december 1969 i Rueil-Malmaison i Paris, hvor den har tilbragt det meste af sit liv. Det er et af de lidt bedre områder i Paris, hvor Napoleon byggede et slot til sig selv og hans Josephine, back in the days hvor slottet lå uden for Paris. Modellen var en luksusbil, der revolutionerede bilverdenen med sit design, teknik og materialevalg og lå langt fremme i årevis fra andre bilmærker. Den dag i dag inspirerer den til stadighed designere og ingeniører i branchen verden over. Bilen er tegnet af den Italienske skulptøruddannede designer Flaminio Bertoni. DS på Fransk har ordlyd som udtalen af gudinde, La Déesse. Citroën DS og modellen ID, der er den skrabede model, produceredes i perioden 1955 til 1975. I oktober 1964 introduceres limousine modellen PALLAS (græsk gudinde af kunst og visdom), og Citroën solgte omtrent 1.5 millioner af ”gudinden”. Den opnåede en tredjeplads i Car of the Century-konkurrencen i 1999, lige efter Ford T og Morris Mini.

Hvornår fandt du ud af, at det var Citroën DS, du ville anskaffe dig – og hvad var grunden?
– Jeg er kreativ og uddannet som grafiker, siden til glasblæser og dernæst kunsthåndværker og designer på Konstfack i Stockholm. Det var under mine studier i Stockholm, at jeg for alvor brændte mig varm på designikonet og tændte ekstra til da SVT sendte en udsendelse om de største designs i det 19 århundrede og turen kom til DS’eren. Jeg mindes DS’eren med fascination også som barn. Så det var helt klart det rene og bløde futuristiske skulpturelle look, der holdt ved, og den elegance bilen har i sine linjer. Den ER en skulptur, ren Henry Moore. Jeg arbejder til dagligt med bronzeskulpturer og med mit eget kunst og design ved siden af, så det giver god mening at valget faldt på en bil med flot form og et Bertoni projekt, der i dag er et design ikon og bl.a. står på MOMA i NY.

Claus’ kreationer…

Kan du huske modellen fra dens lanceringstid?
– Jeg mines den fra min barndom i 70’erne som noget elegant og ekstraordinært, der skildte sig ud fra massen, når man en sjælen gang imellem så den i gadebilledet. Jeg husker den også fra franske film i monopoltiden med DR TV.

Hvad var det, der gjorde, at du besluttede dig for at købe din DS’er?
– Det var helt klart et kærligt skub fra kæresten, der havde hørt og set mig læse rigeligt med litteratur om emnet og kikket annoncer i flere år på sider fra det store udland.  Da min DS’er så poppede op i en dansk annonce fra et velrenommeret specialværksted på Sjælland, følte jeg mig tryg og slog til, så efter syv-otte års forelskelse på afstand i designikonet, blev der langt om længe en forløsning. Jeg og familien nyder virkelig vores turer i bilen, såsom sommerferier i ind og udland og kæresteture med kroophold er ren sanselig nydelse og afstresning i den gamle limousine, der flyder gennem landskabet i bløde bevægelser på hydrauliske affjedringspuder og med bløde lædersæder og skumgummi forede gulvmåtter; pure pleasure.

Ældre og moderne linjer

Hvor fandt du bilen?
– Jeg fandt bilen på nettet en sen sommer lige op til Skanderborg festivalen i august. Som jeg husker det, var der lidt stress og pres på med tiden og forhandlingerne, da jeg var ret hooked på bilen, som ikke måtte smutte nu efter alle de drømme og søgen på nettet. Her var den så, BILEN. To ture til sælger,  forhandling om 17.000 kroner ned i pris og nogle forbedringer, der blev udført, og handlen var i hus. Kæresten og jeg havde jo også en deadline til Smukfest i Skanderborg. hvor jeg også skulle optræde med mit band, og vi ledte rundt efter sælger i et virvar af vejarbejde i det midtsjællandske. Så tilbage igen med nu to biler mod Fyn og Jylland. Efter hjemkomst pakkede vi DS’eren op med bagage med det samme og kunne knapt vente med at rulle af sted på vores første ”joyride”. Jeg husker stadig, hvilken nydelse det var at cruise af sted i den franske ”veteran-limo” mod Skanderborg på vores første tur.

Er der lavet noget ved bilen efterfølgende – eller har du planer/drømme om at gøre noget ved den?
– ”Køleskabshåndtaget”, der var en yndet ekstra ”bling bling” for Franskmænd at montere på motorhjælmen, er for kort tid siden blevet afmonteret. Hjelmen i aluminium havde fået joniske skader fra forbindelsen med metalhåndtaget. Diverse ridser, småbuler og rustpletter fik ved den lejlighed også en omlakering. Jeg drømmer om at sætte et originalt French open soltag i bilens glasfibertag.

Vue til vognen fra en kærestetur

Hvis du selv skal sige det, hvad er så særligt karakteristisk ved din DS’er?
– Det er nok den gode stand, den står i. Synsmanden var totalt paf over, at der ikke var rust, udskiftninger og svejsninger i bunden af bilen, og at den stod så original og flot. Den er også heldig med første ejers valg af tilvalg fra fabrikken af lak, læderinteriør og grøntonede ruder, der matcher flot og er lige i øjet med nutidens trend og smag.

Kurver er nu herlige…

Hvad hører du typisk fra folk, der ser den?
– At den har klasse elegance og stil som en Fransk filmdiva, og at en amerikansk muscle-car nærmest bliver vulgær ved siden af. Ofte er der faktisk kvinder og børn, som ellers ikke interesserer sig synderligt for biler, der peger og taber hagen når den kommer rullende.

Hvis vi kigger ind i din bil, hvilken detalje er du så personligt mest glad for?
– Av den var svær. Hmm,  jeg må nok sige interiøret i sin helhed med karamelbrun læderstue og matchende tykke bløde måtter, de specielle nakkestøtter og store interiør loft og dørstolpe belysninger. Bakspejlet i instrumentbrættet og håndgearet, der også starter bilen. Ruderne der også er helt sine egne i form osv. Bilen brød stort set med alle konventioner.

Patineret interiør med historie i både måtter og sæder…

Og hvad har du altid med i bilen?
– En følelse af fryd, glæde og nydelse.

Kan man tale om, at en ældre bil som denne er en god investering?
– Jaa.. joo.. Hvis ejeren holder bilen i god original stand. Personligt elsker jeg, at der er et pænt passende slid og patina i bilen på læder med mere, der er medfortolkende af bilens historie, som det er tilfældet i min, hvor jeg har historien med bilen og dens ejere helt tilbage. Nogle veteranbilejere total renoverer deres biler, så de står som nye, der lige er trillet af samlebåndet. Det har også sin fascination, men måske ikke lige så meget charme. Det er formentlig processen, der følger med et renoveringsobjekt, der tiltaler håndværkeren, som har fokus på teknik og det mere håndgribelige.

“Køleskabshåndtaget” kan lige anes på kølerhjelmen…

Claus – prøv at beskriv det perfekte DS-moment?
– Jeg har været lidt inde på det. Men jo, sol og Danmark i flor med kornmarker og røde valmuer i vejkanten, senneps- og rapsmarker, hvide vindmøller, duften af det hele, der blander sig med læderet i bilen og glæden af alt dette sammen i bilen på vej ud i den blå.

Og et perfekt musiknummer til en køretur?
– Det er også et af de svære spørgsmål, da jeg har en meget bred smag. Alt efter om jeg er alene, eller hvem der er med, tid dagsform og sted, kan det blive alt fra gammelt Edith Piaf eller Madeleine Peyroux med J’ai Deux Amours over til Blues og rock til Morcheeba, Hocus Pocus, Zero 7, Massiv Attack eller Maverick Sabre. Hvem ved måske Touch, et pop nummer med et groovy jazz beat af Amerie. Og er kæresten ikke med, så måske Naturträne med Nina Hagen eller Jazz.

Har du en drømmebil udover din DS’er?
– Mange, men den største og ældste drøm står på en Lamborghini Miura fra 1966

Drømmebilen – i nærmest samme farve – Lamborghini Miura

Er din bil en keeper?
– Tjo.. måske. Har i hvert fald ingen aktuelle planer om at skille mig af med den.

Mere Citroën? Så klik her

Er du glad for Citroën DS? Så se de nye modeller her