Home Leffe Øl og mad match i følge Leffe og Morten Køster

Øl og mad match i følge Leffe og Morten Køster

written by Nicolai Klingenberg 29. april 2013
Pin It

I morgen går det løs – vinderne i passionskonkurrencen skal samles hos Morten Køster på Restaurant No 1, hvor der skal smages på et og andet. Der bliver tale om mad og Leffe. I dag? Der får du et par gode opskrifter, som matcher henholdsvis Leffe Blonde og Leffe Brune, men også et par ord fra Køster…

Den rare Morten Køster

Den rare Morten Køster

Morten – kan du ganske generelt forklare, hvad der som hovedregel går bedst til en øl?
– Det kommer an på hvilken type øl, der skal nydes, men for at skære overflødigt snobberi og fine sommelier-fornemmelser væk, så vil jeg sige, at lyse/blonde øl følges bedst med lyst kød. For eksempel fisk og retter med noter af “Asian cuisine” såsom koriander, citrongræs og chili. De mørke og mere tunge øl har det rigtig godt med f.eks. braiseret kødretter, hvor øllet ligeledes er brugt i selve retten og gerne er tilsmagt med sennep og brun farin, så sødmen træder i karakter og malten eller humlen for lov at være tilstede.
Og så er der den type øl, som har frugtsmag, de er fine til desserter eller ofte til damerne. Det er dog bestemt ikke min personlige favorit…

leffe stemning-1

Altså man kan jo også blot nyde den solo…

Og hvis vi kigger på Leffe – hvad mener du så egner sig bedst til en Leffe Blonde?
Leffe Blonde har en let spicy aroma og en smule sødme i smagen og vil gå rigtig fint i hånd med sushi eller en let spicy nudel-ret, hvor øllet kan fange noterne af koriander & chili eller til sushi og den spidse wasabi.

Og en Leffe Brune?
Leffe Brune har en fin note af brændt karamel, som helt klart rammer braiseret retter, hvor man enten har kogt glacen så meget ned, at den nærmest karamelliserer.  Man kan passende smage til med brun farin eller honning, og som  modspil til det søde, kan der tilsættes sennep eller estragon, hvor den lette lakrids/anis smag for fint modspil af sødmen i øllet, som til gengæld holdes oppe af de mørke toner fra malten/humlen.

Og et overraskende match på en eller begge af de ovenstående?

– Det er måske ikke så overraskende, men Leffe Blonde er det oplagte vel til den klassiske belgiske nationalret “Moules fritt” eller “Chicon braiseé au jambon”: Braiseret julesalat rullet i god skinke, som er gratineret i bechamelsauce med en Leffe blonde til.

Hvis vi tænker sauce, hvad ville du så mene, at en Leffe kunne bruges til?
– Leffe Brune er oplagt i mørke gryderetter, og er et klart valg i f.eks. Belgiske “Lapin aux beer brune et Pruneaux” ( kanin i mørk øl med svesker)

Og som vi kender Køster i Leffe regi...

Og som vi kender Køster i Leffe regi…

 

Der findes talrige andre indlæg samt gode videoer i Leffe kategorien her

 

 

 


Pin It

You may also like