Home Citroën En læser debut i Citroën DS3 Cup

En læser debut i Citroën DS3 Cup

written by Nicolai Klingenberg 7. maj 2013
Pin It

Spejl, skulder, blink. Sådan lyder det basale omtrent, når man skal orientere sig i trafikken. Som nyslået bilist. Men sagen er ganske anderledes, når det handler om at køre på bane. Mikkel fik sin ilddåb i Citroën DS3 Cup for ganske nylig, og i dag skal vi med bag rattet. Og for det ikke skal være løgn, så kan du faktisk komme med til et af de kommende løb…

Det er Mikkel til venstre - med sæsonens mest aktuelle frisure...

Det er Mikkel til venstre – med sæsonens mest aktuelle frisure…

Mikkel – du har netop kørt, dit første løb. Hvordan var det?
– Det var grænseoverskridende. Og så på Danmarks svære bane Ring Djursland. Træning og tidtagning var hårdt, og jeg skred flere gange på samme sted. Dog fik jeg styr på bilen og fandt linien.

Pause?

Pause?

Hvad overraskede dig mest?
– Det er den hastighed, hvor man skal tage sving og holde fart ind og ud af sving. Ydermere hvor tæt folk er på hinanden. Og hvor stor forskel der er på top og bund. Jeg var jo selv bunden. Sving teknikker er alt i race, og det betyder at du skal finde den maximale fart ind og ud af sving. Det er afgørende.

Hvad var den største forskel på “test” og “the real deal”?
– The real deal er the real deal. Test er sjov og ballade. Man er nødt til at køre bedre end i test og tidtagning. Plus at du så også har alle dine konkurrenter omkring dig. Man SKAL tage chancer og passe på sig selv på en gang. Sekunder pr. omgang er, hvad du er oppe i mod. De bedste kørte 10% hurtigere end mig, og på et løb er det over et minut. Det gør nas, men sådan er det. Derfor er det jo ikke kedeligt af den grund.

En udstyrspakke, der ikke kan vælges hos forhandleren....

En udstyrspakke, der ikke kan vælges hos forhandleren….

Nogen uheld eller skandaler på banen?
– Der sker hele tiden noget, og det er ikke noget særsyn, at to til fire biler skrider ud eller udgår. I vores løb var der minimum en bil pr løb, som ikke gennemrførte enten på grund af materiale fejl eller kørefejl. Mit mål var at gennemføre, og det skete så. Dog fik jeg “disqualifcation”, da jeg ikke havde afleveret “dæk registrering” til tiden. Og det gør ondt på point. Jeg mistede 22 point…

Sort på hvidt...

Sort på hvidt…

Hvor stor en rolle spillede det køretekniske?
– Jamen det er præcis det, som det hele handler om. Hvor god er du teknisk og hvordan handler du bilen. Vores biler er hurtige turbo biler med forhjulstræk, som laver hjulspin som bare fanden. Og så er de meget lette i bagenden. Derfor skal den “sættes” hårdt i sving og accelereres let ud. Det lyder nemt, men er skide svært.

Der rodes med mekanik

Der rodes med mekanik

Hvad har løb nummer et givet dig, som du kan tage videre til næste løb?
– Alt skal laves om! Konkret betyder det, at der skal bremses mindre og senere. Bilen skal sættes og accelereres let gennem sving. I stedet for at jeg bremser for meget ned og skal bruge energi på at få vognen op i fart.

Dyt hvis du har certifikat...

Dyt hvis du har certifikat…

Hvordan opførte vognen sig?
– Bilen var fantastisk, men meget let i enden. Dette kan man afhjælpe ved at give gas, hvis den skrider ud. Den bremser i øvrigt helt vildt. Den har forbremser med otte calibre – til sammenligning har en Ferrrari kun seks. Jeg har mulighed for at justere bremser undervejs i løbet med at dreje på en fordeler. Og vi kan ændre på bagtøj og dæktryk.

Herunder får du en video, som du frit kan springe rundt i…

Kunne du tænke dig at komme med til DS3 Cup? Så læs videre her!

Du kan komme med Mikkel fra artiklen til løb. Der gives adgang til “paddock” området, som er løbets svar på “backstage”, om man vil. Her kan du følge med i tidtagning og værkstedet samt løbet. Det hele foregår over to dage – lørdag og søndag – og du bestemmer selv, om du vil komme en eller begge dage. Vi har 2×2 pladser på spil, så du kan tage en ven eller ligesindet med. Du skal selv sørge for transport til og fra arrangementet – så sørger Citroën til gengæld for god udsigt samt lidt til maven og ganen.

Hvornår?

Det næste løb er i Sturup (Skåne) lørdag den 25. og søndag 26. maj. Der er dog også mulighed for at deltage på Jyllandsringen lørdag den 23. og søndag den 24. august.

Hvordan?
Vil du deltage, sender du blot et eller flere fotos med relation til “race”, Citroën eller fart til nk@my-pleasure.dk. Konkurrencen løber til og med den 20. maj – husk venligst at skrive, hvor du gerne vil være gæst (Sturup eller Jyllandsringen), hvis du vinder.

Er du på jagt efter et godt tilbud på en vogn? Så kan Citroën DS3 fås fra 1.975 kroner om måneden nu og her. Læs mere her.

 

Pin It

Related Articles