Måske er tredje gang lykkens gang. Under alle omstændigheder husker jeg de to sidste navne på Kongens Nytorv – lige omkring nummer 8. Det tredje navn er Ravage. Jeg var forbi en solrig mandags aften, hvor “roséklubben” holdt til på deres faste plads. Eller så fast som pladsen nu kan være efter et par ugers åbning. Læs med – der venter en stor portion kød og en billig flaske rødvin.
Ramasjang på Ravage – en mandag aften. Faktisk er jeg på vej hjem, da dette foto er taget. Så ved du det.
Det skulle bare være en hyggelig aften. Det blev det så sandlig også, men jeg var kommet hjemmefra uden kameraet. Derfor blev der skudt med mobiltelefonen, og jeg skal derfor fluks beklage, hvis kvaliteten måtte synes en anelse ringere end vanligt. Når det så er sagt, så skal vi til bordet. Og menukortet.
Kunstnerisk menukort
Selvom det måske ikke lige ser sådan ud, så var der rift om udendørspladserne. Og man forstår hvorfor – byggerodet på Kongens Nytorv til trods. Solen står det meste af aftenen ganske optimalt, der er udsigt til det nyrestaurerede d’Angleterre, og der passer en lind strøm af folk – og til tider herlige vogne – forbi. Du er med andre ord underholdt.
Jeg var på wc – for at vaske hænder – og fik dette foto med retur.
En brødboks kommer til bordet. Lunt og fluffy. Og med smør i brikker. Ordinært med smørret, men et strejf af kommen i brødet fungerer virkelig fint. Som yngre brød jeg mig på ingen måde om kommen, men man bliver jo ældre, og smagen var diskret.
Brødboks og vand
Vi gransker kortet. Vi skal kun have en enkelt ret, og der er konsensus om valget: Tatar. Der findes to størrelser, og vi tager den største, når nu vi springer forretten over. Der skåles i rosé-klubben bag os, humøret stiger og lighterne kommer på arbejde. Og så blev serveringstid…
Kød close-up
Der er tale om en “semi-rørt” tatar, da du skal selv skal blande den. Og der er nok at komme efter. Forvent hakket okseinderlår, persille, estragon, rødbeder, peberord, skalotte (ja, hun skal) løg, salt, peber, sennep, creme fraiche og tomatpure sørme. Stopper det her? Nej. Der kommer nemlig en flaske cognac til bordet – dog målrettet tataren.
Til kaffen? Nej. Til tataren.
Nogle vil mene, at en tatar bør komme med fritter. Disse mennesker vil glæde sig over, at det netop er devisen på Restaurant Ravage. En fiks kurv af trådnet indeholdende pommes frites bliver nemlig serveret til det rå måltid. Perfekt stegt, kraftig størrelse og ej for mange.
Oh du milde. Og med ramsløgsmayo til fritterne.
Vi har i øvrigt bestilt en vin. Den billigste rødvin på kortet. Dels fordi den er billig, men også for at smage, om det er i orden. Jeg er ikke vinekspert, men jeg føler mig på ingen måde snydt af den røde, franske. Prøv den selv. Den står til lige omkring 250 kroner, mener jeg.
Den billigste rødvin
Vi må for alt i verden ikke glemme personalet. Storsmilende (oprigtige smil) fra søde serveringsfolk, som også spørger til, om alt nu er i orden. Det er det. Tak for interessen i øvrigt.
Mere service
Vi runder af med en kop kaffe. Eller faktisk fire. To til hver. Det er vist en “latte”, men den smager af noget og endda så godt, at vi lige må bede om en mere. Alt imens de kværnede bønner med mælk glider ned, stiger stemningen endnu engang. Roséklubben holder hof, en overordentlig stor sommerhat vugger i takt med latteren og pludselig synges der fødselsdagssang, men nok om det.
Kaffen må ikke glemmes – den smager af noget. Også selvom det er en “latte”.
