Home Citroën Citroën Numéro 9 – en konceptbil som gerne må blive virkelighed

Citroën Numéro 9 – en konceptbil som gerne må blive virkelighed

written by Nicolai Klingenberg 4. juli 2013
Pin It

Klasker du gerne dine hænder hårdt og heftigt sammen, når du bliver præsenteret for et lækkert design? Det gør jeg fra tid til anden – eller jeg spærrer i det mindste øjnene op. Jeg blev prikket på skulderen, da Citroën Numéro 9 blev præsenteret som konceptbil, og selvom jeg måske ikke direkte klappede – ærlighed du ved – så brød jeg mig særdeles godt om det, jeg så. Jeg vil gå så langt at kalde vognen Citroëns smukkeste i nyere tid. Nu er det din tur til at se.

Voila! Citroën Numéro 9!

Voila! Citroën Numéro 9!

Der er tale om et design, der kan smides i boksen med betegnelsen “Shooting brake”. Det navn har andre huse også taget i brug, men det er langt fra nutidigt. Begrebet opstod i 1900-tallet i England, hvor man brugte det – kort fortalt – om køretøjer, der blev brugt til at transportere skydende selskaber. Jagtfolk velsagtens. I dag bruger man gerne ordet om en sportigt udseende todørs hatchback. Så langt, så godt.

En svævende effekt ved spoileren - det spiller aldeles udmærket, hvis du du spørger mig.

En svævende effekt ved spoileren – det spiller aldeles udmærket, hvis du du spørger mig.

Brutalis? Tæt på. Og lur mig om der ikke er lidt 80'er referencer i fronten.

Brutalis? Tæt på. Og lur mig om der ikke er lidt 80’er referencer i fronten.

Citroën Numéro 9 skal ses som en forlængelse af DS-serien, og prototypen blev præsenteret for første gang på biludstillingen i Beijing i 2012. DS-serien kan bedst beskrives som den mere luksuriøse og designorienterede gren af Citroëns univers, og “Nieren” følger absolut med. Designet er skabt i Paris, og der er kræset for detaljerne: En særlig dybsort lakering med dyblilla nuancer pakker bilens ydre ind, mens taget ser ud til at være lettere svævende. 70’ernes DS’ere så i øvrigt også generelt svævende ud, hvis du spørger mig.

Detaljeorienteret tag

Detaljeorienteret tag

Turbine lignede fælg-design. Eller flymotor måske?

Turbine lignede fælg-design. Eller flymotor måske?

Bank-bank, hvad ligger der under hjelmen? Tjo – der er tale om en hybrid. Det vil sige, at du får en kombination af en diesel- eller benzinmotor, som samarbejder med en elmotor, der sørger for ekstra power på bagakslen. Og det er ikke blot for at pudse, den grønne glorie, at man har smidt et batteri i bilen: El-værket kan levere op til 70 ekstra hestekræfter.

Og nu med landsted...

Og nu med landsted…

Giver du Numéro 9 alt, hvad den har at tilbyde, kan den levere 295 hestekræfter. Der fik vi så verificeret, at den ikke bare ser sporty ud, men også er det. Skal du køre rundt i byen og undlade at udslippe CO2, så kan du tilbagelægge 50 kilometer på den vis. Batteriet kan i øvrigt oplades på tre timer via et almindeligt stik.

Notér dig endelig farvenuancerne.

Notér dig endelig farvenuancerne.

Nuvel – det er en konceptbil, men det ses jo ofte, at der kan være kort fra koncept til realitet. I en tid, hvor mange taler om “de gode gamle bildesign”, og hvor vintagevogne lever i bedste velgående, synes jeg, at Citroën er kommet med et ærligt bud på noget, der slet ikke ligner de andre sager. Jeg er fint klar over, at det er en konceptbil, men lad os se, hvad det ender med – og hvor tæt det eventuelt kommende resultat ender på ovenstående.

Krom-udsnit

Krom-udsnit

Mere Citroën? Så besøg kategorien her

Få en stor portion af det gode liv på Facebook her

 

 

Pin It

Related Articles