Home Tech Bang & Olufsen Transformations – et samararbejde med Miya Ando

Bang & Olufsen Transformations – et samararbejde med Miya Ando

written by Nicolai Klingenberg 8. september 2013
Pin It

Scenen var sat hos Martin Asbæk Gallery, da Bang & Olufsen i sidste uge skulle løfte sløret for deres nyeste satsning. Eller nok nærmere samarbejde. Men hvorfor nu bruge et galleri, når B&O har fået flotte lokaler andetsteds i byen? Fordi det handler om kunst. Og BeoLab 12. På samme tid endda.

Så fik vi det på plads.

Så fik vi det på plads.

Der mangler aldrig noget, når Bang & Olufsen har en nyhed i ærmet. En ting er pindemadder og champagne, men en anden er begejstring og oprigtig interesse i de fremmødte. Da der senest var tale om et aftenarrangement, var der disket op med lækkerier i pindemadsform og noget nær champagne ad libitum. Det har som sådan ikke noget med lanceringen at gøre, men jeg ville ikke undlade at nævne det, når nu der var lagt både tid og kokkekræfter i tiltaget.

Og lidt til ganen.

Og lidt til ganen.

Lidt til maven.

Lidt til maven.

Før den egentlige præsentation går i sving, møder jeg Ib Kongstad, som jeg – ganske kækt – har omdøbt til Alu Ib. Han ved alt, hvad der er at vide, om aluminium. Og mere til endda. Og jeg bliver klogere. Aftenens event handler – kort fortalt – om et samarbejde med kunstneren Miya Ando, som har skabt tyve malerier og bemalet tyve sæt BeoLab 12 højtalere. Det oplagte i alliancen skal findes i begge parters fascination udi aluminium. Miya Ando har gennem længere tid arbejdet med dette herlige grundstof som lærred, når hun skaber kunst, og enhver – der har et lille kendskab til B&O – vil vide, at biksen også er glade for alu.

Ib og Miya

Ib og Miya

Ib Kongstad fortæller mig, at Miya Ados malerier vejer 7,5 kilo. Det er en del. Men havde man ikke udfræset bagsiden, havde kreationer vejet 25 kilo. Nuvel. Men der er mere alu-nyt. For eksempel har det vist sig, at vi ikke behøver frygte den billige asiatiske arbejdskraft på alle områder – se nu bare nedenstående højtaler-del. Den er lavet i Danmark. Og det bliver den ved med at blive. Man vurderer, at det ikke ville kunne lade sig gøre i Kina – og dernæst kommer der en række miljømæssige aspekter, som jeg ikke vil trætte dig med.

Alu-finesse a la Struer

Alu-finesse a la Struer

Således ender den før-fremviste aluminiums enhed til at se ud. Formen er i øvrigt med til at sprede lyden - så ved du det.

Således ender den før-fremviste aluminiums enhed til at se ud. Formen er i øvrigt med til at sprede lyden – så ved du det.

Et af de tyve værker - på syv et halv kilo.

Et af de tyve værker – på syv et halv kilo.

Tilbage til hende – og det – det hele handler om. Miya Ando kommer ind. Og hun fortæller om sin tilgang til kunsten. Og til samarbejdet med Bang & Olufsen.

Miya til venstre

Miya til venstre

I stedet for at jeg refererer det hele, er der kreeret en video, som sammenfatter det hele ganske udmærket. Se bare herunder.

 

Så altså: Samarbejdet er døbt TRANSFORMATIONS, og er en blanding af Bang & Olufsen og kunstneren Miya Ando kunnen. Der er skabt 20 “sæt” højtalere med Miyas signatur – både i kulørt regi, men også i form af hendes navn. Man kan købe højtalerne for sig selv – og kunstværket ligeså – men et samlet sæt er mit bedste bud.

Signaturen

Signaturen

En af de 20 farver. Foto: L. Young

En af de 20 farver. Foto: L. Young

Bang & Olufsen ser sig selv som tidsløse – det samme kan man sige om kunst. Bevares – begge kreationer her, kan placeres som “noget fra nyere tid”, da man selvsagt ikke havde teknik og alu-kunnen for århundreder siden, men vidste man ikke, hvornår sagerne var skabt, ville jeg mene, at det kunne være svært at definere et specifikt år. Det er nutidigt – men kreationerne er gangbare i flere årtier, når man ser på det ydre.

Jeg mener, at prisen for et maleri ligger på 6.000 USD – og det samme koster de særlige BeoLab 12 højtalere. Du kan i øvrigt læse mere på den særlige Transformations hjemmeside her.

Tidligere artikler har handlet om diverse samarbejdsformer – blandt andet om et Sjöö Sandström ur og NN07. Når man taler om alliancer og co-branding, er det vigtigste efter min mening, at der er en oplagt samhørighed. Jeg skal ikke komme ind på dårlige eksempler, men jeg skal til gengæld gerne fremhæve Bang & Olufsen Transformations som noget godt – det hænger sammen med, at begge brands har en passion for samme materiale: Aluminium.

Feel good

Feel good

Jeg skal i øvrigt beklage, at jeg ikke fik hilst på alle læsere, der var dukket op. Lad det være en lektie til undertegnede – og en opfordring til andre om at prikke på skulderen. Jeg er særdeles dårlig til at huske navne og ansigter.

Besøg My Pleasure på Facebook her

 

Pin It

You may also like