Home Panelet Tor Andersen tipper til en app: NIKE Training Club

Tor Andersen tipper til en app: NIKE Training Club

written by Nicolai Klingenberg 6. september 2013
Pin It

Tor Andersen står atter for et “fit” indlæg. Det handler om at få det bedste ud af din smartphone – træningsmæssigt i hvert fald. Derfor tippes der i dag til en app. Tak til Tor for ordene herunder.

Elektronik og træning i herlig symbiose

Elektronik og træning i herlig symbiose

En stærkt stigende tendens indenfor træning er brug af træningsapps. App-markedet er fyldt med applikationer, der kan gøre din telefon til en træningslogbog. De måler, registrerer, holder styr på din træning. Men der er ikke ret mange af dem, der faktisk hjælper dig til at træne. men det gør denne APP Nike Training Club.

App’en er lækkert og enkelt designet, med god brugervenlighed og fin kvalitet i foto og video. Og så er den gratis – så der er umiddelbart ingen grund til ikke at prøve den af. Med Nike Training Club får du en lang række træningsrutiner, med foto- og videoinstruktion der hjælper dig mod dit træningsmål.

Der findes ligeledes en række videoer, du kan lade dig inspirere af – mand såvel som kvinde. Se bare denne sag:

Der er en hel stribe forskellige workouts – og det kunne nemt blive uoverskueligt. Men i Nike Training Club er de mange træningsrutiner ordnet efter din målsætning, og det gør det faktisk både nemt og motiverende at komme i gang. Vælg “Get lean” (kredsløbstræning, fokus på intervaller), “Get toned” (en slags overall fitness-træning), “Get strong” (vægttræning) eller “Get focused” (særlige fokusprogrammer, fx 15 minutters rygtræning).

Derefter vælger du niveau – og så bliver du præsenteret for en række træningsrutiner der passer til dit mål og dit træningsniveau.

Hvad Søren? Nej. Det er Tor. Og i dag giver han videotips til bedre løbepræsentationer!

Tor er ham her – hapset fra et tidligere indlæg i øvrigt.

God træning og god fornøjelse

Tor

Se mere til panelet her

My Pleasure er faktisk på Facebook. Lige her

Pin It

You may also like