Home PindemadderBobler Diageo World Class – de fem første danske deltagere

Diageo World Class – de fem første danske deltagere

by Nicolai Klingenberg

De sørger for os, når vi skal have det festligt, og de er stort set altid ædru, når vi er… mindre ædru. Vi taler om bartenderne. I dag handler det om fem, danske bartendere, der er blevet udvalgt til Diageo World Class. Der er tale om verdens største og mest prestigefyldte bartenderkonkurrence. Gennem de sidste seks år har 15.000 bartendere fra 50 lande været involveret i konkurrencen. Lad os satse på at den næste vinder bliver dansk!

Akkuratesse og finesse.

Akkuratesse og finesse.

Via World Class bliver de dystende testet i deres kunnen udi blandt andet mixologi-evner, alt imens faget løftes til nye højder i samspil med exceptionelle drikkeoplevelser. Bartenderne dyster i en lang række forskellige udforinger med udgangspunkt i Diageos portefølje af reserve-brands: Ketel One, Cîroc, Tanqueray No.TEN, Don Julio, Zacapa, Talisker, Cardhu og Singleton Classic Malts samt Johnnie Walker Gold Label, Johnnie Walker Blue Label og Johnnie Walker Platinum Label.

Koncentrationsmoment fra sidste års World Class

Koncentrationsmoment fra sidste års World Class

Men lad os blive klogere på deltagerne!

Fulde navn:
Hardeep Rehal

Hvor er du bartender?
– På cocktailbaren 1105 i København

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
– Det var mens jeg studerede på DTU og sideløbende havde et studiejob som bartender

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
International anerkendelse, samt brancheanerkendelse. Begge dele er faktisk lige vigtige for min fremtidsplaner.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
– Lys, lyd og stemning! Musikken skal være høj nok til, at man kan mærke den, men alligevel lav nok til, at man kan tale sammen. Derudover bør en bartender overgår dine forventninger til den cocktail, du bestiller. En bartender holder i øvrigt altid øje med sine kunder og er nærværende, men ikke invaderende.

Hvor ligger din stærke side i World Class?
– Min stærke side er at sammensætte atypiske smagssammensætninger. Via min baggrund med kemi og mine indiske rødder beskæftiger jeg mig meget med krydderier, og de forskellige måder, som råvarer binder sammen på.

Og din egen foretrukne cocktail?
– En klassisk daiquiri eller margarita. Vi taler om tre komponenter, hvor balance er altafgørende.

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
– At det ikke bare handler om at servere drinks og drikke sig fuld. Man kender alt til spiritus, alt til cocktailhistorie, men også til det kulinariske ved produktionen af alle de forskellige ingredienser. Samtidig skal man være i stand til at håndtere stress med fulde mennesker, samt at holde kvaliteten og standarden oppe. Og så selvfølgelig at få alle mennesker til at føle sig hjemme og velkommen.

Hardeep Rehal

Hardeep Rehal

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
– The Connaught bar, London. Sammen med min kæreste. Her kom en særlig Martini vogn kørende ned til bordet…

Hvad byder dit efterår på?
– Arbejde, træning og World Class!

Hvad drømmer du om for tiden?
– At åbne min egen bar!

Fulde navn
– Martin Johansen

Hvor er du bartender?
– På Sidebar i Aarhus.

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
– Jeg havde været tjener i cirka tre år og lavede i den forbindelse enkelte cocktails. Når der endelig skulle laves en cocktail, blev jeg altid glad, men det var ikke før jeg fik et job på en bar i Aarhus, som var ejet af en af mine tidligere arbejdsgiver, at jeg blev passioneret omkring bartending .

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
– For mig er det den anerkendelse, jeg modtager fra min chef, kollegaer, samt omverdenen. Jeg har ikke optrådt på cocktailscenen ret længe, så at blive indstillet til World Class betyder meget for mig. På samme måde føler jeg, at min arbejdsgiver viser, at han tror på mig ved at indstille mig til denne konkurrence, efter jeg blot har arbejdet hos ham i seks uger.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
– Det perfekte cocktail øjeblik for mig er, når man har arbejdet længe på en bestemt cocktail og rammer den perfekte blanding. Alle elementerne går op i en højere enhed og spiller sammen på en måde, man hele tiden havde håbet på. Eller måske endda bedre end man havde håbet på!

Hvor ligger din stærke side i World Class?
– Dette er den første konkurrence, jeg nogensinde har prøvet kræfter med. Som nævnt har jeg ikke vildt meget erfaring indenfor bartending, så jeg kunne være et bud på et ”œwild card”. Jeg er bestemt ikke den teknisk, dygtigste bartender i denne konkurrence, men mener selv, at jeg har flair for, hvilke kombinationer af ingredienser, der fungerer.

Og din egen foretrukne cocktail?
– En Classic daiquiri!

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
– At det tager tid at lave en god cocktail. Jeg ville ønske, at alle mennesker havde den tålmodighed, det kræver, for at kunne nyde cocktails, specielt når bartenderen har travlt.

Martin Johansen

Martin Johansen

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
For et par uger siden da jeg eksperimenteret med forskellige cocktail-ideer derhjemme i selskab med mine to kammerater Sebastian og Allan. I denne session gik vi I dybden med flere forskellige ideer, og da vi havde behov for en pause, lavede vi en omgang klassiske daiquiris og satte os ud på terrassen og nød aftensolen, og den helt fantastiske daiquiri!

Hvad byder dit efterår på?
– Jeg studerer økonomi på Aarhus universitet, så det skal selvfølgelig passes. Derudover skal jeg arbejde videre med bartending, specielt min teknik skal der arbejdes meget på.

Hvad drømmer du om for tiden?
I øjeblikket vil jeg egentlig bare gerne nyde mit liv lidt, slappe af og glæde mig over, at min verden ikke er fuld af ansvar endnu. Jeg elsker at gå i skole og ikke have ansvar for så meget andet end mig selv. Men på et tidspunkt vil jeg da gerne starte en familie og leve lykkeligt til mine dages ende, ligesom alle andre. 😉

Fulde navn
Jannick Gram

Hvor er du bartender?
– På Balthazar Champagne Bar og via Copenhagen Cocktail Academy

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
– Da jeg lærte om cocktails gennem mit arbejde på Luux i 2006, en gut ved navn Øyvind Tue ejede en tilknyttet cocktailbar, der hed The Dive, og de stod for træningen af Luuxs personale.

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
– Det vil fuldende mine ambitioner som professionel bartender, og jeg ville gerne have muligheden for at rejse mere og drage nytte af et internationalt netværk af bartendere, barejere, og ikke mindst at blive rigere på oplevelser.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
– Åh, det er jo meget specifikt. I det øjeblik, hvor musikken rammer den perfekte vokal og det perfekte tempo, hvor alle har et glas i hånden, smiler og er lykkelige over at have fri og være sammen med mennesker, de holder af, og hvor der er fokus på omgivelserne (bartenderens/tjenerens teknik og service, lyssætning, glasset du drikker af, design og personalet), når der er flow og ingen venter på service, så er alt perfekt!

Hvor ligger din stærke side i World Class?
– Min profil, og min evne til at skabe helhedsindtrykket. Min største styrke ligger i at sælge budskabet i drinken og være en god vært.

Og din egen foretrukne cocktail?
– Brandy Egg Nogg, (cognac, fløde, sukker, æg, muskatnød), ellers så er jeg ganske tilfreds med en Whiskey Sour.

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
– At det er en reel levevej, og at vi er ligeså professionelle omkring vores cocktails, som kokke er for deres mad, og at måden vi laver drinks på er nøje afmålt og gennemtænkt. Tillad altid dig selv at lade os give dig en oplevelse, så kan du altid synes, at der var for meget is i en drink eller den skulle have været dobbelt op på spiritus efterfølgende 😉

Jannick Gram

Jannick Gram

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
-Det var med min forlovede på The Artisian Bar, Langham Hotel, London.

Hvad byder dit efterår på?
– At blive far til en søn, skabe nye forretningsidéer og nye cocktails.

Hvad drømmer du om for tiden?
– At arbejde selvstændigt, og skabe en position for mig selv, hvor jeg gerne være med til at promovere og udvikle branchen.

Fulde navn
– Jonas Riis

Hvor er du bartender?
– På Karriere bar, i Kødbyen, KBH

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
– Efter handelsskolen havde jeg valget mellem at tage på bartenderskole eller guideskole. En ting var sikkert – jeg ville arbejde med noget socialt med mulighed for mange rejser og gode stunder. Jeg valgte bartendervejen og har aldrig kigget tilbage.

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
– Jeg ser det som en fremragende måde at udvikle mig selv på – både fagligt og personligt. Og så giver det mulighed for noget eksponering i branchen.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
– 1105 på en stille onsdag aften, hvor der kan være en stund uden andre i huset. Bare stille og roligt, og hvor bartenderen har tid til at kræse og fortælle.

Hvor ligger din stærke side i World Class?
– Min stærke side vil nok ligge i præsentationen af min cocktail og min personlighed. Jeg er stadig forholdsvis ny og en ung fyr på 23 år, så jeg har endnu ikke haft den store +10 års erfaring, men jeg har vilje og attitude.

Og din egen foretrukne cocktail?
– Når jeg går i byen og den står på en hyggelig aften ude, nyder jeg gerne Classic Gin Sours. Jeg står heller aldrig i vejen for en god sazerac eller en god Tanqueray 10 Dry Martini.

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
–  “It’s not a job”.

Jonas Riis

Jonas Riis

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
– På 1105 med en kollega.

Hvad byder dit efterår på?
– Rejseplaner med ski.. Og at blive på Karriere

Hvad drømmer du om for tiden?
– Jeg vil eje min egen lille hyggelige cocktailbar.

Fulde navn
Daniel Lundberg

Hvor er du bartender?
– På Balthazar Champagne Bar i København

Hvordan og hvornår fandt du ud af, at du ville være bartender?
– Jeg har altid anset kokke og bartendere som spændende – der der var noget mystik over at kreere sammensætninger af smage og at stræbe efter den perfekte balance.

Du er udvalgt til at være med i World Class – hvad kommer det til at betyde for dig?
– Jeg tror World Class, vil være inspirerende, lærende og en mulighed for nye udfordringer.

Kan du beskrive det perfekte cocktail moment?
– Det perfekte øjeblik er nok mere perfekte øjeblikke. Når man har talt med en gæst om, hvad de kunne tænke sig, og man finder en løsning til, som de ikke havde tænkt på, før de kom op til en. Det er en fornøjelse at spore sig ind, på hvad de kunne tænke sig. Der er et klart overskud til at kæle for detaljer, såsom at lade dem dufte til en ingrediens eller to. Derudover må musikken faldet diskret hen i baggrunden, mens jeg er færdig med cocktailen, og gæsterne er spændte på at smage. Dernæst rammer min kreation plet, og det viser sig at være præsis det, de havde lyst til i det øjeblik.

Hvor ligger din stærke side i World Class?
– Jeg ved ikke, hvad min stærke side er i forhold til konkurrencen eller mine konkurrenter, da jeg ikke ved, hvem de er endnu. Men min styrke er, at jeg er overbevidst om, at det bliver lærerigt og inspirerende for mig.

Og din egen foretrukne cocktail?
– For tiden er det El Presidente, men det svinger jo efter humør.

Slutteligt: Hvad skal enhver M/K vide om dit job?
– Kort fortalt: Jeg elsker det.

Daniel Nikolai Lundberg

Daniel Nikolai Lundberg

Tre hurtige:

Hvor og med hvem har du sidst nyt en mindeværdig cocktail?
– I går med min gode ven. Jeg fik en sweet manhatten, og han fik en tiger daquri. 

Hvad byder dit efterår på?
Jeg skal arbejde, så jeg nyder livet!

Hvad drømmer du om for tiden?
På et tidspunkt åbner jeg min egen bar, efter mit hoved.

I næste uge handler det om de sidste, danske deltagere, og jeg håber selvsagt, at det bliver en repræsentant fra Kongeriget, der vinder hele molevitten! Rigtig god vind, gutter!

My Pleasure kan også drikkes på Facebook lige her

 

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk