Home Living En mand og hans sommerbolig – Morten Angelo taler ud

En mand og hans sommerbolig – Morten Angelo taler ud

written by Nicolai Klingenberg 27. oktober 2013
Trulli er selvsagt født uden pool, men det klæder boligen
Pin It

Jeg så et foto – eller faktisk et album – hvor en fantastisk bolig var portrætteret. Det satte nogle tanker i gang, og disse tanker er i dag blevet til en artikel om en herlig matrikel. Den ligger hverken på Solkysten eller den franske riviera, og det faktum gør nok boligen endnu mere spændende. Tag godt imod Morten Angelo og hans sommerbolig i Italien…

Karakteristiske tårne - det er helt ok,hvis du ikke ved, hvor vi er endnu...

Karakteristiske tårne – det er helt ok,hvis du ikke ved, hvor vi er endnu…

Morten – du var den heldige ejer af en matrikel i Puglia, men hvordan faldt du over området i sin tid?
– Min daværende kone og jeg rejste tit i Italien, men vi havde aldrig været syd for Rom. Ved et tilfælde læste jeg en artikel om Girogio Armani og den historiske by, Ostoni. Den var Syditaliens svar på Firenze, og er kort fortalt præget af Mellemøsten og Grækenland. Byen ligner ikke noget i Europa. I artiklen var der en henvisning til, hvad man også burde se, og her var der en lille feature om en ”trulli”. Det er ældgammel bolig, hvor byggestilen er uden træ. Man byggede med særlige sten og efter en særlig opskrift. I sin tid var det et fattigmandshus, hvor dyr og mennesker levede side om side. Der var noget fascinerende over sådan en gammel bolig, så vi ville ned at se en med egne øjne.

Flad ud, slap af, vær til stede eller fest igennem.

Flad ud, slap af, vær til stede eller fest igennem.

Køkken

Køkken-liv

Og hvad gjorde, at du endte med at købe et sted dernede?
Vi havde en økonomisk fortjeneste med fra Danmark, da vi tog derned. Vi havde set en masse trullier på nettet, men det endte med, at vi slog til og købte en af de allerførste vi så.

Smuk skumring...

Smuk skumring…

Nå ja - de små detaljer tæller også.

Nå ja – de små detaljer tæller også.

Du fandt, du købte, og du flyttede ind. Eller?
– Ikke helt. Der skulle faktisk bygges om i tre år. Det krævede 18 byggemøder, hvor jeg rejste derned. Stedet var en ruin, da vi så den, så det var egentlig kun de ydre rammer, der stod. Gennem forløbet fik vi bygget en ekstra kuppel på taget og tilføjet en ekstra ”sal”. Oprindeligt var boligen på 150 m2, men vi endte med 280 m2. Og nå ja – så blev der lagt varme i gulvet. Vi ville også gerne have egen vandtilførsel, da man ellers er afhængig af en vandvogn. Det krævede, at der blev boret 455 meter ned…

df

Hvælvinger og ældre møbler i selskab med levende lys.

dfv

Mere rustikt bliver det ikke.

Hvad er husets og områdets historie?
– Det blev dateret til at være cirka 300 år gammelt, men der var ingen, der havde boet i huset i 70 år. Huset var praktisk talt ingenting, da vi overtog det – her var hverken døre eller gulve. De oprindelige Cianca sten var også blev stjålet. I ældre dage lå huset i en olivenlund, som tilhørte en landsmand, og hans arbejdere har sikkert boet i huset. Området har også været hærget af sørøvere i gamle dage, mens grækerne af og til kom og tog, hvad de ville. Området var mere eller mindre øde, da der også blev stjålet træer, hvorfor man senere plantede oliven og vintræer…

Dagslys

Dagslys

Trulli er selvsagt født uden pool, men det klæder boligen

Trullien er selvsagt født uden pool, men den klæder boligen aldeles udmærket

Og dit mål med købet?
Det var egentlig at skabe et ultimativt refugium. Både til nu og her – og til alderdommen. Vi nåede dog ikke at bruges huset ret meget, da vi blev skilt, men det blev virkelig gennemført.

dfv

Natur så langt øjet rækker

Hvis man aldrig har været i området, hvordan vil du så beskrive det?
Øde. Når vi var i området, kunne vi ikke se en eneste lampe eller pære. Vi kunne høre vilde hunde, så det mindede egentlig lidt om det vilde vesten. Mafiaen er i øvrigt en stærk spiller dernede. I øvrigt havde den lokale vandmand en vissen arm – den var vist blevet således, efter han var kommet i uføre med den lokale mafia…Så siger jeg ikke mere om det. Derudover er camping er sagen dernede, og kysten er intet mindre end fantastisk. Det er egentlig en forholdsvis ukendt destination – dog er Puglia kendt som interrail stop, når man er på vej til Grækenland.

Udeliv til den store guldmedalje

Udeliv til den store guldmedalje

Og hvad bør man så absolut opleve, hvis turen går dertil? Og om trullier?
– Maden! Og vinen – det er her meget af den billige vin kommer fra, men den fejler absolut ingenting Gå efter Negramaro og Primitivo. I øvrigt er trullierne blevet fredet nu – du må gerne renovere dem, men de må ikke rives ned. Det hænger blandt andet sammen med, at de ligger på landbrugsjord, som ville blive mindre værd, hvis trullierne blev fjernet. Trulli-byggeriet er i øvrigt kun kendt for at ligge på et lille område på cirka 100×50 km. Det er frustrerende for landmændene, at de ikke kan dyre jorden optimalt, når der ligger en fredet Trulli på jorden, men hvis nu de får lov til at udstykke “Trulli-jord” med en byggetilladelse, er der godt nyt til dem…

300 år gammel bygning møder nyere design.

300 år gammel bygning møder nyere design.

Morten – du har ikke huset længere. Hvad skal der ske nu?
– Jeg vil forfærdelig gerne derned igen. Boligen blev solgt i 2011, og de nye ejere har inviteret mig derned, så det er måske en mulighed.

dfv

Det gode og forholdsvis simple liv

Tre hurtige til Morten Angelo:

Hvordan ser det ud med sommerboligerne for tiden?
– Jeg har faktisk har været på Mallorca for at kigge på boligprojekter. Jeg kiggede på øen, på grund af de gode udlejningsmuligheder, men slog dog ikke til på noget.

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Det var på Victor med mine børn og min mor og far.

Hvad drømmer du om for tiden?
– Jeg drømmer om at gøre noget mere ved mine udstoppede dyr, som jeg dekorer…

My Pleasure huserer på Facebook – kom med her

Pin It

Related Articles

  • Casper Rasmussen

    God artikel og fantastisk trulli! Gennemført og stadig identisk. Er vild med idéen ang vand, vi borede bare 455 meter ned. FEDT! 🙂

  • Per Amorsen Vig

    Gennemført …intet mindre!

  • Christian Ellegaard

    Fantastisk! Jeg kan også anbefale bogen “Piemonte – drømmen, huset og livet” af fotografen Erik Bjørn – en meget inspirerede bog om en familie der renoverede en gammel ruin i Piemontes bakker. Indeholder også mange gode råd til at deale med det italienske bureaukrati, samt selvfølgelig en masse fede billeder af hele byggeprocessen og det færdige resultat.

  • nicolaiklingenberg

    Tak for feedback til alle – jeg har vist set EBs bog på et tidspunkt, men jeg må lige genopfriske den. 🙂