Home Kluns, grej og grooming Premium by Jack & Jones kaprer Christopher Walken

Premium by Jack & Jones kaprer Christopher Walken

written by Nicolai Klingenberg 7. oktober 2013
Pin It

Enhver dansk gut kender med garanti Jack & Jones, men brandet er meget mere, end de fleste måske tror. Tag nu for eksempel brandets seneste kampagne, som hører til i Premium kollektionen. Her har man valgt at samarbejde med ingen ringere end Christopher Walken, som promoverer den nye kollektion på en absolut gennemført vis. Der er dømt Q&A med designeren, men også en række sublim film med Mr. Walken. Hele molevitten serveres hermed for dig…

Rigtige mænd må gerne strikke. I hvert fald her.

Rigtige mænd må gerne strikke. I hvert fald her.

Winnie – der er sket og andet hos Premium by Jack & Jones. Kan du kort fortælle om seneste lancering?
– Seneste lancering af vores Made from Cool kampagne er for at manifestere PREMIUM by JACK & JONES som Brand og understrege at JACK & JONES har mere end T-shirts og jeans, nemlig lækkert upgraded menswear, som indeholder det en moderne, kvalitetsbevidst mand skal bruge i sin garderobe.

Og hvordan adskiller Premium sig i almindelighed?
– PREMIUM by JACK & JONES er cool upgraded menswear, hvor kvalitet og detalje-graden er det centrale for kollektionen. Det er altid “style before fashion”, men selvfølgelig inden for sæsonens trends. PREMIUM by JACK & JONES er et brand, som repræsenterer en komplet garderobe, som spænder fra det helt klassiske tailoring, til skarp trend og til et rent casual look.

Med al respekt: Overvejede I på noget tidspunkt et helt nyt navn?
– For os er det vigtigt, at vi forbliver en del af Jack & Jones, som i mange lande er et stort og anerkendt brand, så nej det har ikke vi aldrig overvejet. At udspringe fra Jack & Jones har også givet os store muligheder og power i form af et veletableret bagland og brand. Det, at være en del af Jack & Jones, er døråbner ved både kunder og leverandører.

I har altså fået ingen ringere end Christopher Walken med på vognen. Hvordan foregik det?
– Vi ønskede at få navnet PREMIUM by JACK & JONES på folks læber – at blive ”the Talk of the World”. Til dette skulle vi bruge den mest cool mand til at skabe fokus på vores craftmanship og universet generelt. For os var der ikke andre muligheder end ham. Via hans agent sendte vi ham script og idé, hvilket han så syntes var interessant og udfordrende. Vi turde næsten ikke håbe på, at det ville lykkedes, men projektet har været interessant nok for ham, så det var jo vildt fedt! Det var egentligt det samme med Nick Cave & the bad seeds som ligger musik til filmen, og matchet mellem de to mænd er helt optimalt! Vi er stolte af at få to af de cooleste og dygtigste mænd indenfor deres fag med på vores projekt.

Mindst lige så vigtigt: Hvad rummer den nye kollektion?
– Kollektionen rummer alt, hvad den kvalitetsbevidste mand har brug for at gå velklædt igennem efteråret. Den rummer alt fra klassiske ikoniske produkter såsom trenchcoat, Chinos, bomber jackets, Blazers i smalle silhuetter, og ikke mindst rummer den et stort udbud af både fine skjorter og casual skjorter.

Og din tre egne favoritter fra kollektion?
– Trevor Blazer, Harry shirt og Wincent crew -neck

Harry

Harry

Wincent

Wincent

Trevor blazeren

Trevor blazeren

 

Hvad vil der ske fremadrettet på Premium-linjen?
– Vi samarbejder med kunstneren Sergei Sviathenko/CUAP, hvor han har lavet nogle collager til et par af vores High summer T-shirts. Han har også taget billeder i samme forbindelse – med et kunstnerisk approach endda. Til næste vinter har vi et samarbejde med den italienske designer Daniele Alessandrini, hvor han designer en capsule kollektion til vores trend del af kollektionen.

Helt generelt: Hvilke sager bør en mand anno 2013 have i sin (basis)garderobe?
– Til det mere skarpe look: Hvid frenchplacket dress shirt, cropped navy blazer eller en rå leather biker jacket og et par slim black jeans.
Til det mere casual: En lækker chunky strik, den rigtige parka coat, fede blue jeans og en oxford skjorte.

Slutteligt – hvad mener du, at enhver mand bør vide om denne kampagne?
– Den er Made from Cool, da Mr. Walken er indbegrebet af cool. Han udøvede samme seriøsitet i sit håndværk, som vi på PREMIUM by JACK & JONES gør i vores produkter.

Et af flere "looks" fra den nye kollektion

Et af flere “looks” fra den nye kollektion

Tre hurtige til Winnie

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Seneste Daniele Alessandrini og Anders Gam (design and buying director JACK & JONES) ved Rørbæk sø.

Hvad drømmer du om fortiden?
– God respons på vores Made From Cool kampagne. Og at PREMIUM by JACK & JONES vil blive et anerkendt menswear brand over hele verden, og at vi alle tænker en lille smule mere over at passe på vores jord:)

Hvad byder dit efterår på?
– Inspirations- og leverandørrejser til østen, dygtiggørelse og æbleplukning med familien.

Kvinden, som har svaret så venligt i dette indlæg, hedder Winnie Andersen

Kvinden, som har svaret så venligt i dette indlæg, hedder Winnie Andersen

 

 My Pleasure har ikke vundet en Oscar, men er at finde på Facebook lige her

 

 

Pin It

You may also like