Home Ure TAG Heuer Monaco på Walt White i Breaking Bad

TAG Heuer Monaco på Walt White i Breaking Bad

by Nicolai Klingenberg

Det er længe siden, jeg har fulgt med i en TV-serie. Men så kom Breaking Bad, og den blev slugt råt, da Apple TV blev en realitet i hjemmet for nylig. I denne serie dukker der pludselig et ur op. Jeg kunne genkende det med samme, og det førte til et par tanker. Og dagens indlæg.

Giveren hedder i øvrigt Jesse Pinkman og medsammensvoren udi kriminelle og narkotiske tiltag.

Giveren hedder i øvrigt Jesse Pinkman og medsammensvoren udi kriminelle og narkotiske tiltag.

TAG Heuer Monaco uret dukker op et par sæsoner inde i serien. Uret bliver givet som gave til Walter White, og begejstringen er stor, da han modtager det. Det pudseløjerlige er, at Walter inden da ikke fremstår som en mand, der begejstres synderligt ved materielle goder. Som tiden skrider frem, bliver der dog handlet en lækker bil eller to, men kemi-geniet Walter synes godt tilfreds med sit Casio ur med lommeregner i, som han bærer i alle andre afsnit.

Et sidste kig før sengetid.

Et sidste kig før sengetid.

De kriminelle handlinger, som Walter og Jesse kaster sig ud i, kaster mønt af sig. Heftig mønt faktisk. Den unge Jesse vælger at begave Walter med det, som hele dette indlæg handler om: Et TAG Heuer Monaco ur, og begejstringen er til at spore. Anledningen er i øvrigt Walts 51-års fødselsdag, og uret vækker da også opmærksomhed her og der.

Lights out.

Lights out.

Jeg tog kontakt til TAG Heuers pressemand, som jeg har truffet et par gange tidligere. Jeg ville høre, om der var tale om product placement, men svaret var nej og lød således:

– The colleagues lent the Monaco for wardrobe and plot and they ended up loving it so much that they made it a bigger part of the story. Hope this helps you further.

Der poseres og forklares...

Der poseres og forklares…

Det var sådan set ordene ganske kort. Uret tages i øvrigt af og lægges til en heldig sjæl i sidste sæson…

Vistnok fra sidste sæson, hvor uret bliver afmonteret. Og lagt til en heldig sjæl...

En heldig sjæl vil gøre et godt fund…

I øvrigt hører jeg gerne fra dig, hvis du har et herligt tip til en serie, der er af samme kaliber som Breaking Bad.

Tiden går også på Facebook, hvor My Pleasurer rumsterer. Følg med her

 

 

You may also like

10 comments

Steffen 3. oktober 2013 - 22:51

Sherlock (den fra BBC)
Son of Anarchy

Ikke helt samme liga, men Suits kunne også være noget.

Reply
nicolaiklingenberg 6. oktober 2013 - 20:07

Tak Steffen! 🙂 Hvilken er den mest “action-prægede”?

Reply
Steffen 6. oktober 2013 - 21:01

SoA og Burn Notice er begge meget actionpræget.

Reply
Jim Patrick Neble Kristensen 4. oktober 2013 - 14:12

Fun fact. Vince Gilligan har forklaret at grunden til, at Walter efterlader uret er at han ikke havde det på da de optog flashforward scenen hvor han spiser æg og bacon på en diner. 🙂

Reply
nicolaiklingenberg 6. oktober 2013 - 20:00

Fornemt! Det giver god mening nu.. 🙂

Reply
Christian Ellegaard 4. oktober 2013 - 17:37

Af de serier jeg har forsøgt mig med synes jeg, at Suits er fænomenal. Jeg er muligvis også lidt miljøskadet, men jeg kan på det varmeste anbefale serien.

Game of Thrones er også betagende med sin utraditionelle blanding af det klassiske fantasyunivers og meget nærværende temaer som druk, incest, kynisme og hæmningsløs hor. Og herligt stemningsmættede billeder, som kommer til sin fulde ret hvis man blæser serien op på et stort lærred!

I den sjovere boldgade synes jeg Curb your Enthusiasm er genial. En del plots fra Klovn er mere eller mindre planket fra denne serie, som dog – synes jeg – er lidt mere raffineret end den danske udgave.

Reply
nicolaiklingenberg 6. oktober 2013 - 20:07

Curb har jeg set et par afsnit af – good stuff. Game of Thrones ser jeg frem til – har hørt særdeles meget godt! Suits? Den er hermed også på to-do. Eller to-watch. Tak for input!

Reply
Mads 22. oktober 2013 - 11:09

Kan også anbefale House of Lies (I samme genre som Suits).

Reply
Niclas Asmund Møller Dam 18. maj 2014 - 12:15

House Of Cards er en fantastic serie, kin to sæsoner, men fantastisk motivation og fornuftigt tidsbrug!

Reply
nicolaiklingenberg 18. maj 2014 - 13:09

Tak for input!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk