Home Ure Wristshots fra verdens bedste læsere

Wristshots fra verdens bedste læsere

written by Nicolai Klingenberg 23. oktober 2013
Kim Tadsen-2
Pin It

Nogle koster en formue. Andre er arvegods, men fælles for dem alle er, at det er ure, der sidder på håndleddet af læsere rundt omkring i landet. Jeg hamstrer jævnligt skud, som havner i en særlig mappe på Facebook-siden for My Pleasure, men i dag får du et kig på de seneste skud “live” sammen med en opfordring til at dele dit “håndledsskud”. Mand såvel som kvinde.

Johnny Løwe

Tak til Johnny Løwe

Som oftest akkompagneres læserskuddene med en venlig hilsen, og til tider opstår der også dialog omkring ure. Eller noget ganske andet. Og virtuelle venskaber skabes. Herligt.

Lars Slettegaard Petersen 2

Tak til Lars Slettegaard Petersen

Det er også sket, at folk spørger til råds om et og andet omkring ure, og der hjælpes selvsagt gerne. Begge veje endda.

Rasmus Trolle-2

Tak til Rasmus Trolle

Begejstringen er stor, når et drømmeur dukker op – for eksempel har en venlig læser ved navn Henrik delt skud af Patek Philippe Nautilus i rødguld og med chronograph – det foto findes også i mappen på Facebook, som du får link til sidst i indlægget. Vi snupper lige et Longines så længe…

Peter Zeuner-2

Tak til Peter Zeuner

Omend nogle ure er mere medtagne end andre, så har hvert ur sin helt egen charme. Nogle rummer sågar særlige historier, som kan blive til en historie for sig selv. Disse går typisk under overskriften “En læser og hans ur”.

Nikolaj Due Bendtsen-2

Nikolaj Due Bendtsen

Der er også de “ubeslutsomme”, som ikke kan vælge ét foto. Jeg kan selvsagt “sortere” i disse skud, men jeg ender som oftest med blot at poste hele molevitten. Fordi jeg kan være… lige så ubeslutsom.

Lars Slettegaard Petersen 1

Tak til Lars Slettegaard Petersen (igen)

Omend siden her på dansk, så dukker der ikke så sjældent fotos op fra eksotiske destinationer. Eller blot fra varmere himmelstrøg. Jeg skal dog beklage, at fotoet her er en anelse pixeleret.

Alexander Fich-Olsen

Tak til Alexander Fich-Olsen

Det kan være de små detaljer, der gør et ur endnu pænere. Eller når et ur er i selskab med noget andet “håndleds-lækkert”. Et simpelt armbånd kan gøre en verden til forskel.

Kim Tadsen-2

Tak til Kim Tadsen

At gammel finmekanik nemt kan fungere årti efter årti (ganske givet med lidt service i ny og næ) vidner om, at vi har med kvalitet at gøre. Længe leve det gode håndværk!

Kristian simon jensen jules j 012-2

Tak til Kristian Simon Jensen

Ligger du inde med et wristshot, eller har du mod på at skyde et, så send det til nk@my-pleasure.dk – har uret en særlig historie, må du endelig skrive et par ord.

Tak til alle, der har og vil dele deres passion for klokkeværker.

Vil du nyde mere end 250 wristshots? Så besøg My Pleasures album her

 

 

Pin It

Related Articles

  • Luksus

    Kan vi få lidt mere info på det sidste Jules Jürgensen ur??? Det er f… flot 🙂

  • Kristian Simon Jensen

    Jeg ved ikke så meget om år ..cal…!!!
    Jeg er bare rigtig glad for det ur …det bliver brugt til jul nytår fødselsdage …& da jeg blev gift.
    Fik sat en ny rem på hos Klarlund (alligator)