Home Ure Byd på limiteret Ole Mathiesen ur i en god sags tjeneste hos Lauritz

Byd på limiteret Ole Mathiesen ur i en god sags tjeneste hos Lauritz

written by Nicolai Klingenberg 7. november 2013
Og bare vent til du ser bagsiden...
Pin It

Et ur behøver ikke koste en million for at støtte et godt formål. Faktisk kan uret været dansk designet og med schweizisk quartzværk, og det er netop, hvad der er tilfældet i dag. Jeg havde fornøjelsen af at møde Christian Mathiesen fra Ole Mathiesen til en snak om deres Royal Marine ur, som netop er komet på auktion i en særlig udgave – med henblik på velgørenhed…

Og bare vent til du ser bagsiden...

Og bare vent til du ser bagsiden…

Christian – I har hos Ole Mathiesen taget initiativ til et “velgørenheds-ur”, men hvordan kom I på idéen?
– Vi har tidligere støttet både Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse med lignende projekter – hvor salget af ure er ubeskåret gået til velgørenhed. På den måde aktiverer vi både os selv og kunderne samt får støttet med et beløb, der kan gøre en (lille) forskel. Vi regner med, at disse ure kan give RED BARNET 100-150.000 kroner.

Det er jeres klassiske Royal Marine ur, der “basen”, men det er ikke et helt almindeligt ur…?
– Royal Marine er vores seneste (nyeste) ”klassiker” – baseret på det klassiske Ole Mathiesen ur fra 1962. Det er større, lidt kraftigere og vandtæt. Vi har lavet 10 ure af denne model til RED BARNET med en gravering på bagkassen med tegningen ”Sneskyder” af kunstneren Lars Nørgård – foruden uret har han (Lars Nørgård) samtidigt lavet 10 original tegninger over temaet. Der følger en tegning med til hvert ur.

Fin gravering

Fin gravering

Der er produceret 10 ure, som alle bærer sit eget nummer, men hvor kan de erhverves?
– Tanken er, at de 10 ure sælges på forskellige ”platforme” – forskellige steder i landet. På nuværende tidspunkt har vi talt med lauritz.com samt en række museer, men er stadig i fuld gang – vi skal også have 1-2 forhandlere samt fundet en social platform, der er velegnet…

Hvordan ser det ud fremadrettet med lignende tiltag?
– Det er vores intention at vælge en til to humanitære hjælpeorganisationer, som vi så vil støtte i en kortere årrække – blandt andet med projekter som dette.

Sættet

Sættet

Hvilken type ursamler ser du, som en oplagt og/eller potentiel køber af uret her?
– Både uret, men ikke mindst tegningerne er super fede – og der er kun 10 – så det kan både være en ur-entusiast, en fan af Ole Mathiesen urene eller en kunstinteresseret, der køber urene.

Slutteligt – hvad mener du, at enhver M/K bør vide om armbåndsure og tiden i almindelighed?
– Tiden er luftigt og paradoksal – der egentlig kun markerer sig, når den er gået. Skønt den så at sige ikke eksisterer, indtager den en vigtig plads i vores bevidsthed – som markør for begyndelsen og afslutningen. Tiden og ”uret” indeholder ekstrem meget symbolik – og det er jo fantastisk, når det er muligt i ”kvalitets-ure” at gå på opdagelse og finde kvaliteten i detaljerne…

Close-up af den klassiske klokke

Close-up af den klassiske klokke

Tre hurtige til Christian Mathiesen:

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Sonnet (Mallorca) med min kone

Hvad byder din kommende uge på?
– På mange flere ”travle” timer

Hvad drømmer du om for tiden?
– Lidt mere tid …

Manden, som taler i dagens indlæg, hedder Christian Mathiesen

Manden, som taler i dagens indlæg, hedder Christian Mathiesen

 

Byd på det limiterede ur og den herlige tegning her

 

My Pleasure er på Facebook her

Pin It

Related Articles