Det sker ganske ofte, at der tikker en hilsen ind fra en læser. Disse hilsener sætter jeg stor pris på, og i dag handler det om en sådan hilsen. Og lidt om mejeribranchen, samt en del om ure. Mange tak til Frederik, som har sendt nedenstående ord og fotos.
Inspireret af det nylige indlæg på My-Pleasure.dk vil jeg også gerne dele et wristshot med jer. Jeg er kandidatstuderende i Informationsvidenskab, 25 år og p.t. i praktik ved Arla Foods.
I vinteren 11/12 stod jeg og skulle afsted til Amsterdam for at bo i et halvt år i forlængelse af mit studie. Jeg var egentligt på udkig efter en gammel kikkert til riffelpürsch, i min afdøde fars gamle sager, da jeg faldt over et gammelt Omega guldur. Efter lidt ringen rundt i familien, finder jeg ud af, at uret har tilhørt min farfar, som desværre døde før min tid i ’84. Siden da har det ligget i min fars skrivebordsskuffe. Han har selv gået med det, men havde selv et Cartier Tank.
Jeg drejer på kronen, værket går fint i gang, og jeg tager det armen. Jeg tager det med til Amsterdam, hvor jeg det næste halve år bliver utroligt glad for uret. Der er noget fantastisk over den stille tikken og det smukke gamle ur.
Flere generationer har båret dette fine Omega
Da jeg kommer hjem, rammer ulykken mig, og uret går i stå. Det vil hverken frem eller tilbage. Så jeg tager det med til Uhrmageriet i Århus, hvor de tager sig kærligt af det, skifter krone og glas, renser mekanikken og pudser kassen. Det ser nu ud som et flot vintage-ur skal.
Til en familiefest opdager min ældste faster, at jeg har uret på, og hun kan fortælle, at min farfar fik det som en gave af det daværende Mejeriselskabet Danmark i ’72 som tak for hans indsats ved sammenlægningen af mejerierne, vistnok. Desværre er der ingen at spørge om dette, men tanken om, at min bedstefar, far og nu jeg går med samme ur, kan jeg godt lide. Der er noget specielt charmerende over gamle urværker. Derfor nyder jeg hver dag at tage uret på.
Uret er et Omega Geneve Automatic med dato, fra ’71-72 i guldkasse. Et af de gamle Omega-ure, samlet i Geneve.
Når SU-årene snart er ovre, står enten et IWC Portuguese Chronograph eller et vintage Omega Speedmaster højt på ønskesedlen. Min onkel går til dagligt med sit IWC, i rødguld.
Drømmen i front og realiteten bagerst
Har du et ur eller en anden spændende “ting” med en god historie? Send en mail på nk@my-pleasure.dk, så finder vi den gode historie!
Mød My Pleasure på Facebook her
