I 1982 fyldte jeg fire år i juli måned. Kort tid efter kom høsten i hus – blandt andet hos Dom Pérignon. I fredags var jeg 35 år, og det er jeg stadig indtil den 12. juli. I fredags skulle der dog åbnes en Dom Pérignon 1982, og den skulle også smages. Jeg havde glædet mig. Og fortalt om den forestående oplevelse til alle, jeg rendte på i fredags. Og nu også til dig.
Med lidt støv og synligt årstal…
Hvis jeg ikke tager meget fejl, er det – hvis ikke den ældste så en af de ældste champagner, jeg har smagt. Til dato. Dermed er mit sammenligningsgrundlag ikke enormt, men da jeg smagte en Dom Pérignon 1990, fik jeg en fornemmelse af, hvad de ældre årgang kan have at byde på. Dog skal det siges, at opbevaringen af en flaske nemt kan spille ind og ændre min oplevelse milevidt fra din.
Tilbageblik på 24.12.2012
Nå. Vi skal også have den venlige Kasper i spil. Ham har du måske set i ugen, der gik en enkelt gang eller ti. Han havde fået fat i en sådan flaske, som han, jeg og to andre skulle nyde. Og det gjorde vi. Ved første syn gennem flasken viste det sig, at den var sunket en smule – og at kuløren nemt kunne se ud til at være mørk.
Og proppen kunne sættes i igen efter åbning. Det siger lidt om “skrumpningen”.
Muselet’en blev fjernet og proppen kom til syne. Den gled nemt ud af sin åbning, og viste sig også at være krympet gevaldigt – den forlod flasken med et lille, bitte “suk”. Indrømmet – der var ikke mange bobler i spil, men de kunne anes og ses ganske svagt. 90’eren jeg var inde på før, bød på flere bobler, så om det er de otte ekstra år eller en mindre heldig flaske, der gjorde udfaldet, skal jeg ikke kunne sige.
Og kuløren var mørkere – og lettere grumset. Den duftede lidt mostet og ved et hurtigt øjekast kunne farven ligne noget fra en rosé flaske eller en halvmørk øl uden skum. Boblerne fes hurtigt af. Smagen var overmoden og tung, men uden overhovedet at være død. En anelse portvinssmag var også at spore. Summa summarum en stor oplevelse, der muligvis kan være mere frisk i en anden flaske. I øvrigt påpeger champagne-oraklet Richard Juhlin, at Dom Pérignon aldres bedst i magnumflasker. Det har jeg også hørt andre fortælle, så der er nok noget om det. Jeg er selv i besiddelse af én magnum anno anden årgang, så måske den skal have 22 år fra høståret på hylden for at kunne sammenligne bare nogenlunde.
Svært moden. Også i farven. Den blev sågar omtalt som “Meget engelsk og nærmest overmoden”.
Som du måske har bemærket, så er jeg glad for at finde et og andet årtalsrelateret, når jeg skriver om “noget fra et særligt år”. Denne gang skal vi have fat i Billy Idol, som i 1982 lå på hitlisterne verden over med “Hot in the City”.
Tak for delingen af flasken, Kasper.
Nu med filter
