Home Living LC4 LV Limited Edition – en chaiselounge i 1000 eksemplarer

LC4 LV Limited Edition – en chaiselounge i 1000 eksemplarer

written by Nicolai Klingenberg 5. januar 2014
Pin It

Man kunne ikke vente 100 år, før man ville lave en hyldest til den oprindelige LC4 chaiseloungue – faktisk ventede man kun 86 år, for det var i 1928, at Le Corbusier, Pierre Jeanneret og Charlotte Perriand tegnede den halv-dekadente flyder.

Det er denne LC4 sag i nye læderklæder, vi skal se på i dag

Det er denne LC4 sag i nye læderklæder, vi skal se på i dag

Allerede året efter blev LC4 præsenteret den første gang på Salon d’ Automne Paris i 1929. Le Corbusier med følge, som designede sagen, fortalte at inspirationen blev fundet i kvindekroppens kurver. Det stykke, som kroppen i øvrigt hviler på, kan justeres og tilpasses den enkelte Dovenlars M/K. Ganske smart.

Detaljerne med de røde streger har jeg ikke lige fundet endnu...

Detaljerne med de røde streger har jeg ikke lige fundet endnu…

I dag skriver vi 2014, og møblets toglignende navn er blevet forlænget: LC4 LV hedder en særlig sag, der netop har ramt markedet. LV står for Louis Vuitton, og det er netop dette hus, der har haft en finger med i spillet omkring den limiterede model. Forvent blandt andet en hynde af naturfarvet saddelskindslæder med gule stikninger og røde detaljer, som det også ses på en del af bagagen hos Louis Vuitton. Der hvor du hviler dine fusser, er der også brugt “nyt” læder – på dette sted en mørkebrun læder med brune stikninger.

Nærmest skulpturelt

Nærmest skulpturelt

Der er produceret 1.000 eksemplarer af nyheden, og der kommer kun fire stykker til Danmark. Prisen ligger på 60.500 kroner, og det er Paustian i København og Aarhus, der sælger hvilemøblet med de flotte kurver.
Smid benene op på Facebook her

Pin It

You may also like