Home EkviperingGrej & grooming Leisure Society by Shane Baum – briller med arvepotentiale

Leisure Society by Shane Baum – briller med arvepotentiale

by Nicolai Klingenberg

Omend der er et par uger til det officielt er forår, så er vi heldige fra tid til anden. Heldige, fordi solen titter frem. Dermed er anledningen i hus til at bære en solbrille, når turen går ud for at møde en forholdsvis lavthængende sol. Måske skal du på ferie sydpå, hvor solen er mere sikker. Eller måske døjer du med en plus/minus skavank, som gør, at du skal bære briller. Uanset hvad, så har det herlige brillebrand Leisure Society by Shane Baum en række nyheder, der måske kan klæde dit yndige fjæs.

Måske en smule amerikansk, selvom bilen er tysk. Men vent du bare - der er flotte briller i vente...

Måske en smule amerikansk, selvom bilen er tysk. Men vent du bare – der er flotte briller i vente… Også til de lang- og nærsynede.

I en skrivelse fra biksen selv, slår man på, at man er glad for håndarbejde. Det vil i dette tilfælde sige, at man laver hele brillen i hånden. Der slibes, poleres, justeres og laves detaljer til den helt store guldmedalje. Og dette foregår i Japan. Designet derimod bliver født på den anden side af jorden i Amerika, hvor Shane Baum huserer i byen Los Angeles.

Tekniske beregninger og en brille på vej...

Tekniske beregninger og en brille på vej…

Der går ren Patek Philippe i virksomhedsfilosofien, som understreger, at der er tale om et så tidløst design, at brillen kan gå i arv. Og at ansigtssmykket er designet til at kunne holde i al evighed. Det lyder svært højtideligt, men faktum er, at masseproduktion er no-go, eftersom der kun produceres fire stel om dagen.

En mor og en mulig aftager til brillen...

En mor og en mulig aftager til brillen…

Stellene er skabt i titanium, og når der skal ilægges detaljer, er man glad for brugen af guld. Helt op til 24 karat endda. Når du ser et guld på et stel, er der dog tale om en belægning. Til gengæld kan du også få modeller, som også byder på bøffelhorn. Og diamanter. Sidstnævnte ville jeg dog nok holde mig fra – mand såvel som kvinde – med mindre du har en høj stilling i den russiske OL-komite og skal gøre et tungt indtryk.

Smid denne model Aristotle på ansigtet, og du vil fluks se klogere ud. Et godt bud på en brille til mænd, hvis du spørger mig.

Smid denne model Aristotle på ansigtet, og du vil fluks se klogere ud. Et godt bud på en brille til mænd, hvis du spørger mig.

Al den information kræver et pusterum, og det kan du tage, mens du nyder nedenstående video. Forvent feel good, en vintage Mercedes af den åbne slags og briller her og der.

Som det ser ud nu, er brillerne til at finde på hylderne hos Poul Stig Briller på Strandvejen 187 i Hellerup eller på Østergade 24 i København. Slutteligt får du to herlige solbrillemodeller med et navn, jeg dog ikke har valgt.

En brun model Rodrigues.

En brun model Rodrigues.

En sort model Rodrigues.

En sort model Rodrigues.

Solen skinner altid på My Pleasures Facebook side her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk