Home Karismatiske mænd Mads Holger om tidens voksende konservatisme

Mads Holger om tidens voksende konservatisme

written by Nicolai Klingenberg 13. februar 2014
Pin It

Det er længe siden, Mads Holger har været i spil på min internetside. Men han er ikke glemt. Har man fulgt lidt med i hans skriverier, vil man sandsynlighed have lagt mærke til, at Mads Holger agiterer for noget, der kan tolkes som konservatisme. Om dette emne spurgte jeg ind. Og drog et par paralleller. Læs med her.

Der er manden i forgrunden, det handler om i dag... Foto: Klaus Vedfelt

Der er manden i forgrunden, det handler om i dag…
Foto: Klaus Vedfelt

Jeg vil mene, at vi nemt kan blive enige om, at nullernes heftige udskejelser med overforbrug, heftig friværdi, store vogne og en sprøjten med store champagneflasker er passé. Vi tænker os lidt mere om, tager ansvar og sparer på tosserierne, men nyder selvsagt stadig gerne førnævnte champagne i mindre doser.

– Vi har haft omtrent ti gode år, men det vilde liv, det høje forbrug og glade dage skal også fæstne sig. Og vi har set det før, for det er ikke første gang, at folk kommer til penge. I romantikken – efter borgerskabets dannelse som klasse – fik den også på alle tangenter, når folk kom til penge, men efterfølgende købte man også gladelig et klaver, og lod datteren spille på det, efter hun havde fået kyndig undervisning, og pludselig fik vi kulturelt en europæisk og navnlig dansk opblomstring. Med andre ord skal vi ind i dannelsen igen, lyder det fra Mads Holger. Selv samme Mads Holger er i det forgangne år blev kåret til at være blandt de fem vigtigste konservative meningsdanner i Danmark af Politiken, mens Information konsekvent omtaler ham som konservativ chefideolog.

Mads Holger i hvidt. Det ser man ikke så ofte.

Mads Holger i hvidt. Det ser man ikke så ofte.

Der er selvsagt tale om et større slag, for når vi nu har med meninger at gøre, deles vandene ofte. Mads Holger er da også blev skudt et og andet i støvlen, og selvom manden har en rejsegrammofon, er han mere end det materielle.

– Jeg ønsker virkelig, at der kommer et større fokus på skole- og undervisningssystemet, kulturen og den offentlige mening. Da VK-regeringen satte dagsordenen, var der talrige borgerlige synspunkter i spil, men jeg mener ikke, at der er været et stort nok fokus på skole/undervisning, kultur og den offentlige mening. Sidstnævnte er dog i bedring nu, men tag nu uddannelsessystemet. Jeg er ikke fortaler for, at vi sprøjter ph.d. kandidater ud, som rammer et jobløst marked – vi skal ikke blot uddanne for at uddanne, lyder det ydermere.

En tænksom Mads Holger. Foto: Anna Falck Photography.

En tænksom Mads Holger. Foto: Anna Falck Photography.

Og nu bliver det i øvrigt politisk. Der skal gøres noget for kulturen – den skal opprioriteres. Det har førhen været ”de rødes” aftryk, der har været at finde på kulturen. Det handler ikke kun om fordeling af kroner og øre, men også om at kulturen er – og skal være – med til at danne os samt skabe en national identitet. I hvert fald hvis man spørg eller lytter til Mads Holger.

Personligt er jeg – Klingenberg – ikke er voldsomt politisk engageret, men jeg kan nikke genkende til et og andet i Mads Holgers parole. Men der er noget om det, når man ser flere og flere ungersvende, som ønsker hip-hop benklæderne erstattet af bukser med pressefold. Man vil være mere mand, være mere ordentlig, vide noget om historien, og man vil kende historien bag det, man bærer eller engagerer sig i. Der anes en samfundsudvikling – både materielt, æstetisk og indholdsmæssigt.

Det er ikke en melodika, men derimod en vandpibe.

Det er ikke en melodika, men derimod en vandpibe.

Tag nu for eksempel armbåndsure. Det behøver slet ikke at koste en formue at bære noget med en god historie, og som har årtier på bagen – jeg har skrevet med talrige læsere, som ønsker råd udi erhvervelsen af ure. Ure med historie og patina frem for similisten og pangfarver – eller rettere sagt kvalitet frem for flash. Så blev det materielt igen – men velovervejret materialisme.

Hvor Mads Holger vil hen med sine sager, skal stå hen i det uvisse, men han er ikke på solotogt. Mads Holger fortæller, at aviserne rapporterer om en samfundsændring, som vi nok kommer til at mærke mere til i de kommende år.

Bliv en del af My Pleasure på Facebook her

Pin It

Related Articles