Home Pindemadder Om at spise en halv hummer og tatar i baren på Retour Steak

Om at spise en halv hummer og tatar i baren på Retour Steak

by Nicolai Klingenberg

Det er fredag aften. Kasper har forstrakt noget i ryggen under en heftig fiflen med en motorcykel. Der var to pladser i vente på Retour Steak, og Kasper blev til Zeth. Kom med i den roterende barstol, og bliv lækkersulten.

Venligt personale i nærhed af spiseplacering

Venligt personale i nærhed af spiseplacering

Retour meldte om fuldt hus, da jeg indtelefonerede min forespørgsel på et bord. Dermed blev bord til bar, og omtrent klokken kvart i otte om aftenen gik døren op, og vi kom ind. Op på stolen, og dernæst en granskning af vinkortet. Det endte med en rosé. Primært fordi Zeth får nemt ondt i knolden af rødvin. Fluks efter bestillingsafgivning kommer et par lune boller til disken.

Lunt bagværk

Lunt bagværk

Italiensk rosé

Italiensk rosé

Det bliver til en forret, og en halv hummer kommer til baren. Den er dissekeret for alt det, der ikke kan spises, og vi har dermed med en hummer for begyndere at gøre. Kloen er brækket for dig, ej spiselig indmad er fjernet og det kliniske “cut” sidder lige i skabet. Når alt det uspiselig er fjernet, vidner det tilbageblevne egentlig om, hvor dekadent og halvdyr en kæmpereje, vi i bund og grund har med at gøre. Smagen er der ikke noget at udsætte på. Kødet er saftigt, og hvidløgsmayonnaisen er virkelig velrørt og velsmagende.

En delikat, men lille og klinisk bid, når alt kommer til alt...

En delikat, men lille og klinisk bid, når alt kommer til alt…

Selvom hummeren er åbnet for dig på alle leder og kanter, formår jeg at få sendt et stykke hvidt, fugtigt kød i skødet, som efterlader en uheldig, men forbigående plet. Zeth er i øvrigt – og som vanlig – løbet næsten tør for strøm på sin mobil, men den bliver ladet op pr. konduite i baren. Hummeren er i øvrigt fra Canada, og nogle hummertyper kan blive op til 60 år gamle. Skulle hummeren miste sin klo, vokser der en ny ud. Så fik du den viden med. Justin Bieber er også fra Canada, men mister han en hånd, vokser den umiddelbart ikke ud igen.

Skål.

Skål.

Sidst jeg spiste på Retour Steak, sad jeg udendørs. Gangen før udendørsbesøget, sad jeg indenfor, og der var akustikken ikke i top. Jeg ved ikke, om de har fiflet med en løsning, eller om akustikken blot er bedre i baren, men der var en fremgang at spore på det lydmæssige. Jeg snurrer en halv omgang på stolen, og møder Casper Bach. Det er længe siden, jeg har set ham, og vi får opdateret hverandre på et og andet. Dernæst er det tid til næste ret…

Retour moment.

Retour moment.

Valget faldt på tatar. Den er rørt. Og efter lidt spørgen her og der, bliver det officielt, at der er tale om en kødbase af okseinderlår. Og sikke en portion. Det ligner en velvoksen bold af kød, som nærmest kun kan være formet af et par velvoksne mandehænder. Den er blandt andet rørt med finthakkede cornichoner, tabasco, purløg, salt og peber. Og så er den tempereret helt perfekt – kølig og frisk. Som inkluderet tilbehør findes den klassiske salat med en dressing med bid i.

Veltempereret og velsmagende

Veltempereret og velsmagende

Vi har opgraderet ordren med en omgang pommes frites og en sauce bearnaise. Den smager så fint af smør og ikke mindst hjemmelavet, men jeg savner en smule syre og mere estragon.

Kartofler og sauce

Kartofler og sauce

Flasken med rosé er ved at være tom. Den var i øvrigt meget mørk og bød på ganske meget syrlighed. Opbevaret i lertøjskøler.

Italiensk rosé

Italiensk rosé

Jeg runder af med en kop kaffe. Dernæst går vi ud et smut, men det er en helt anden historie.

Tak for kop med varm, opkvikkende drik i.

Tak for kop med varm, opkvikkende drik i.

Skulle du være i tvivl om, hvor og hvornår, så bare se her.

Adresse og åbningstider

Adresse og åbningstider

Du er velkommen på Facebook hos My Pleasure

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.