Home Living Succesmøbler – en klumme fra mit tastatur til Boligcious

Succesmøbler – en klumme fra mit tastatur til Boligcious

by Nicolai Klingenberg

Kender du Boligcious? Det håber jeg. Ellers gør du det nu. Boligcious er i konstant udvikling og har omdrejningspunkt i boligen. Jeg bringer hermed en skrivelse, jeg har bragt i det herlige medie, men jeg linker også til “siden”, som blandt andet slår sig på et herligt koncept med en online lookbook, som du læse ganske kvit og frit. Og jeg lover, det ikke kun er mig, du kan læse indslag fra.

Et opslag blandt mange.

Et opslag blandt mange.

“Selvom jeg primært taster løs i bløde omgivelser – det være sig sofaen, så har jeg for omtrent seks måneder siden erhvervet mig et skrivebord. Jeg havde et skrivebord inden da, men jeg var ikke rigtig tilfreds. Det var en stor glasplade med to bukke under – bukkene havde jeg købt i et byggemarked, og jeg tænkte, at en minimalistisk laptop nemt kunne udgøre et rent look.

Tanken var da også fin, men da jeg har det med at rode og lave bunker, blev minimalisme til et mindre kaos. Og det var grimt. Jagten gik ind på noget nyt. Og det skulle være noget nyt-gammelt.

TV-serien Mad Men lå i baghovedet som inspirationskilde. Det famøse reklamebureau fungerede i den grad stilmæssigt efter min mening. Og selvom jeg hverken skulle have office bar eller et askebæger, så blev skrivebordsjagten indledt med et søgekriteriet rio-palisander (på latin vistnok Dalbergia nigra). Udover træsorten er smuk, så er den også en saga. Den må ikke fældes længere, så på sin vis er der tale om et historisk møbel.

En dialog mellem to mennesker kan være givende - men nogle udtalelser kan være direkte tåbelige. Se et par bud i dagens skrivelse.

To mænd. Og et kontor.

Jeg fandt, hvad jeg søgte, bød med og så faldt auktionshammeren. Nogle dage efter ankom skrivebordet, og jeg var ellevild. Et lille integreret skab kan – om ønsket – nemt rumme en flaske, flere mapper og større emner. Derudover flere skuffer og en lille udtræksskuffe til skriveredskaber, men der er også en fin udtræksplade, som jeg forestiller mig, at en sekretær har anvendt, når manden bag bordet har haft noget på hjerte.

Der er det.

Der er det.

Netop det faktum at bordet har levet et liv før det nuværende, fascinerer mig. Måske har den tidligere ejer også været selvstændig, måske har han udtænkt store tanker, der har fået en virksomhed til at vokse og familier til at leve godt. Måske er der blevet hamret i bordet og råbt, du er fyret, eller måske har træet været en uundværlig rekvisit til en julefrokost”¦ Uanset hvad har bordet talrige årtier på bagen, og jeg ville ønske, at jeg kunne finde frem til bordets milepæle.

Intet bord uden en stol. Historien er sådan set den samme. Det skulle være noget brugt. Endnu en række auktioner blev fulgt, og da en Arne Jacobsen kontorstol – model 3207 – dukkede op, slog jeg til. Og fik hammerslag. Her var det blandt andet den orange polstring, der vandt mit hjerte, men også det original metalstel og de komfortable armlæn. Jeg er overbevist om, at jeg nemt kunne have fundet en mere ergonomisk korrekt stol, men den ville på ingen måde have samme historik og indbyggede minder, men det er en helt anden historie”¦

Den beder næsten om at blive løftet op...

Den kulørte Arne

Besøg Boligcious her

Find My Pleasure på Facebook her

You may also like

2 comments

Joen Rude Falsner 28. februar 2014 - 22:13

Lækkert skrivebord, men ville det ikke være på sin plads med et billede af det endelige setup?

Reply
nicolaiklingenberg 28. februar 2014 - 22:37

Du har helt ret, Joen! Jeg skal dog… Lige have gjort det rydeligt og nydeligt! Når det er sket, må en runde “desk shots” være på sin plads…

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk