Home Tech Vifa Copenhagen – et dansk højtalerapparat

Vifa Copenhagen – et dansk højtalerapparat

written by Nicolai Klingenberg 19. februar 2014
Pin It

Omend stilhed kan være rart – for mit vedkommende i mindre doser – så sætter jeg pris på lyd i stuen og køkkenet. Det er primært under festligere lejligheder, at der spilles decideret musik – dagligdagen byder nemlig primært på radiolytning. I dag skal vi se nærmere på et mærke, der så dagens lys i 1930’erne, og som har fulgt med tiden. Tag fint imod Vifa Copenhagen.

Du skal kigge på gulvet...

Du skal kigge på gulvet…

Jeg har ikke hørt om biksen før, men vi har altså med en dansk virksomhed at gøre, som snart (med lidt god vilje) runder sit niende årti som “en international producent af trådløse og bærbare kvalitetshøjttalere”. Seneste skud på stammen er en transportabel højtaler, der ret beset ikke er en radio. Den er meget mere.

Neutral variant med gråt stof

Neutral variant med gråt stof

Som du sikkert har regnet ud, skal vi have fat i et andet elektronisk apparat, som du så forbinder til Vifa Copenhagen via wifi eller Bluetooth. Er du mere til den kablede forbindelse, er det også en mulighed.

Fint "stylet".

Fint “stylet”.

Designet kalder man nordisk. Jeg vil nøjes med at kalde det pænt. Og minimalistisk. I øvrigt er det tekstilbiksen Kvadrat, der har leveret stofferne, som omsvøber apparatet. Copenhagen kan leveres i seks forskellige farver, som alle har fået et særligt navn. Jeg er ikke tilhænger af den slags “livsstilsnavne”, men du får dem her: Sunset Red, Sand Yellow, Ocean Blue, Ice Blue, Anthracite Grey og Pebble Grey.

Således gik jeg faktisk med en radio, da jeg var barn. Jeg synes, jeg var drøn sej, og mente der var tale om en ghettoblaster, omend min radio kun havde en højtaler...

Således gik jeg faktisk med en radio, da jeg var barn. Jeg synes, jeg var drøn sej, og mente der var tale om en ghettoblaster, omend min radio kun havde en højtaler…

Man har gjort det ekstra “gearet” fra producentens side – man kan nemlig downloade en app, der kan styre højtaleren – for tiden er den Apple-relaterede version en realitet, mens Adroid sagen er lige på rulletrapperne. App’en er tiltænkt dem, der har særlige ønsker til indstillinger, men den er ikke en nødvendighed for at ibrugtage Vifa Copenhagen.

Aldeles fri for pangfarver

Aldeles fri for pangfarver

I øvrigt får du også et indbygget og genopladeligt batteri, der gør det muligt at flytte rundt på højtaleren – og så er den med garanti endnu pænere, når den er ledningsfri. Omend jeg ikke har hørt apparatet spille, vil jeg gerne vende tomlen op for designet, som Henrik Mathiassen fra design-people har været involveret i. Noget tyder i øvrigt på, at vi har med kram at gøre – der er brugt aluminium og totalvægten ligger på 4,65 kilo. Jeg har ikke kunne finde en pris nogen steder, men jeg er ganske overbevist om, at der snart sker endnu flere ting på Vifas hjemmeside, hvor den også skulle kunne købes. Besøg Vifa her

Kort og godt: Rød

Kort og godt: Rød

Følg den trådløse tendens hele vejen til My Pleasure på Facebook her

 

Pin It

You may also like

  • René Hjortborg Bjørnskov

    Jeg troede de hed Scan Speak i dag, og havde solgt Vifa navnet til et kinesisk firma.

  • nicolaiklingenberg

    Ah – den del melder nyhedshistorien intet om, men tak for input, René!