Home EkviperingKluns Et al Design konkurrence – værsko

Et al Design konkurrence – værsko

by Nicolai Klingenberg

Skal du gå foråret i møde med et par nye sko? Mægtigt! Det får du nemlig mulighed for i dag, hvor Et al Design er i fokus. Det handler også om, hvad der er sket siden begyndelsen, og om en video. Værsko (det har jeg glædet mig til at skrive. Igen).

Det er ved at være tid til korte bukser. Og nye sko..

Det er ved at være tid til korte bukser. Og nye sko..

Lad os begynde med de levende billeder. Det er nemlig i videoen herunder, du kan se nyhederne, som de danske pedal-kreatører har lanceret. Tryk på trekanten, og kig med.

Gutterne fra Et al Design er stadig forholdsvis nye i “branchen”, men hvad der er sket på den korte tid, og hvad vi kan forvente os fremadrettet, kan du læse herunder.

Hvad er der sket hos Et al Design siden sidst?
– Siden vores AW13-levering i oktober, har vi blandt andet fået to forhandlere i USA og Grønland, samt over 30 i Danmark. Derudover har vi det seneste halve års tid kæmpet for at færdiggøre begge 2014-kollektioner. Det lykkedes, og vi er meget tilfredse med resultatet. På et marked, hvor mode og tendenser bidrager til et enormt (over)forbrug, og hvor der findes utroligt mange dygtige brands med fulde kollektioner, har vi fra start af valgt at give os tid til vores produkter. Kvantitativt er vi naturligvis bagud i forhold til store brands, men dette er en plausibel konsekvens af den tid, og dedikation vi ligger i vores produkter. Derfor har vi i vores håndsyede SS14 kollektion valgt at køre videre med vores bestseller ”Primus B” i aniline og nubuck. Dertil har vi arbejdet i lang tid på vores helt nye model ”Primus D”, som er en hybrid, der flirter med den klassiske sejlersko, den helt oldschool mokkasin, for endeligt at bevare den klassiske derby-åbning såvel som brogue-stitchings. Endeligt arbejder vi på højtryk på en masse nye tiltag, hvor vi arbejder med nogle rigtig dygtige folk – bl.a. Thomas Iversen som er manden bag vores SS14-video, samt den inspirerende fotograf Camilla Winther.

Kampagneskud

Kampagneskud

Hvad har været den vigtigste lektie?
– Den vigtigste lektie har nok været, at vi er blevet bekræftet i, at det har båret frugt at være realistiske og tidsorienterede. Med kun 24 timer i døgnet og som relativt nystartede, har vi valgt at prioritere vores kernekompetencer og fokusere på kvaliteten og designet i vores kollektioner samt at arbejde med nogle dygtige folk. Med en jævnt stigende efterspørgsel kan det være fristende at lave nogle hurtige penge og skyde så meget som muligt afsted. Det til trods, har vi i tæt samarbejde med vores dygtige agentur, valgt en klar strategi i forhold til forhandlere og positionering. En klar lektie her må være, hvor vigtigt det er at have nogle forhandlere, der brænder for dit produkt. Passion er vigtigere end pris – og vi er utroligt stolte af at have fået så mange højt profilerede og selektive forhandlere, der tror på vores produkter.

Suit - and shoe - up

Suit – and shoe – up

Hvordan vil I selv beskrive den største nyhed i nuværende kollektion?
– Som nævnt er vi meget begejstrede for vores nye model ”Primus B”, som stort set allerede er udsolgt – men særligt vores CO-Lab med Les Deux er vi meget tilfredse med. Den er udviklet ud fra den klassiske ”Primus B” silhuet, hvor vi har valgt at gøre op med den tidligere konvention om den strafbare sammensætning af navy og sort i samme overbæring. Derudover har vi i hele kollektionen opgraderet skindkvaliteterne, men det vil vi ikke spilde ord på – det skal opleves.

Forårs-storm

Forårs-storm

Og hvad håber I på fremadrettet?
Vi håber på, at succesen fortsætter, og at vi hver dag kan være så privilegerede at stå op til noget, man brænder så inderligt for. Det har så vidt været utroligt overvældende, og vi er dybt taknemmelige for alt den støtte og respons, vi får og har fået. Designmæssigt håber vi at kunne indfri vores visioner, der blandt andet omfatter at efterkomme den stigende efterspørgsel fra udlandet, en tekstilkollektion og de mange nye styles, der er på tegnebrættet.

Konkurrencetid

Som lovet er der et valgfri par sko fra Et al Design på højkant. Traditionen tro, skal du sende maksimalt tre fotos til nk@my-pleasure.dk. Skyd fotos af sko, bare fødder, fortovet eller lignende. Du kan deltage til og med søndag den 23. marts, så du kan få skoene på, når sommertiden sætter ind søndagen efter. Der er frit valg mellem skoene på linket her

Der er sko i spil...

Der er sko i spil…

Gå med sko eller bare fødder på Facebook her

You may also like

1 comment

nicolaiklingenberg 28. marts 2014 - 13:07

Stort tillykke til Jeppe Dahl-Østergaard, som Et Al Design kårede som vinderen med dette foto.

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk