Home Depeche Fotograf Petra Kleis – om at være i bad med Medina, en fotobog og store drømme

Fotograf Petra Kleis – om at være i bad med Medina, en fotobog og store drømme

by Nicolai Klingenberg

Depechen er havnet hos en kvinde. Jeg kender hende ikke, men jeg faldt over hendes fotografier og blev glad i låget over det, jeg så. Kvinden hedder Petra Kleis, og hun har skudt alle de fine fotos, du ser i dag. Forvent flotte kvinder, gode svar på spørgsmål samt to links til endnu mere fra Petras linser.

Hvad roder du med rent fotografisk for tiden?
– Udover mine mere normale opgaver for diverse magasiner, har jeg på fjerde år gang i et fotoprojekt, som gerne skulle blive til en bog engang. Hvis der er et hul i kalender, er det det projekt, tiden bliver brugt på. Ellers er der en fræk tennisserie med en dansk sangerinde i støbeskeen. Den glæder jeg mig til!

Foto: Petra Kleis

Foto: Petra Kleis

Hvordan vil du beskrive din fotografiske stil overfor en person, som ikke har set dine fotos?
– Enkel, farverig og humoristisk.

Hvordan blev du i sin tid klar over, at du ville beskæftige dig med fotografering?
– Jeg læser utrolig langsomt, så jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke skulle være noget med bøger. Jeg har altid været kreativt tænkende, og pludselig en dag slog det mig bare, at det var fotograf,  jeg ville være. Jeg anede INTET om blænde, ISO og lukketider, da jeg fik en læreplads. Ii virkeligheden er det utroligt, at jeg fik en! Det tror jeg ikke ville være muligt i dag. Fotografeleverne er virkelig dygtige, selv inden de går i lære.

Foto: Petra Kleis

Foto: Petra Kleis

Et mindeværdigt øjeblik fra en optagelse?
– Der er mange. Også mange jeg ikke husker. At være i bad med Medina var hyggeligt og absolut mindeværdigt! At køre i Bentley til Skagen var også ret mindeværdigt.

Ligeledes var det befriende og mindeværdigt at fotografere en nøgen Denise Klarskov, der rider på en gigantisk softice.  Når jeg lister de her ting op, bliver jeg varm om hjertet over, hvor fantastisk branchen (for det meste) er.

Hvad vil du gerne med dine fotos?
– Mange overfortolker, hvad de tror, jeg vil med mine billeder.. Hvis jeg kan få folk til at smile, er jeg glad. Ellers vil jeg bare gerne lave smukke, sjove billeder”¦

Foto: Petra Kleis

Foto: Petra Kleis

Hvornår er kvinder efter din mening smukkest?
– Den er svær, fordi jeg selv er kvinde, med alt hvad det indebærer af usikkerheder”¦ Men konklusionen må være, at Kvinder er smukkest, når de har det godt og hviler i sig selv! Selvom det er en kliché…

Hvad er den største fordel ved at være kvinde og fotografere andre kvinder?
– Det kommer lidt an på situationen.. Hvis jeg skal fotografere dem uden tøj på, tror jeg bare, det er lettere for en kvinde at slappe af uden tøj på foran en anden kvinde. De ved, der ikke er nogen skjult agenda! Hvis en mand sagde præcis de samme ting, jeg siger til nogle af de kvinder, jeg har fotograferet nøgne, ville det lyde helt forkert.. Men fordi jeg er kvinde, kan jeg tillade mig at sige nogle andre ting, tror jeg. Være mere direkte. Jeg tror også, jeg ved bedre, hvordan kvindekroppen opfører sig i forskellige situationer..

Foto: Petra Kleis

Foto: Petra Kleis

Og hvornår er et foto rigtig godt i din verden?
– Det er en kombination af flere ting. Når motiv, farve og lys går op i en højere enhed, så er det et rigtig godt billede.
Jeg kan godt lide “simple” billeder, det er stærkest for mig.

Hvilken kvinde ville du helst fotografere og hvorfor?
– Jeg ville rigtig gerne fotografere Beth Ditto eller Vivienne Westwood, begge er de vanvittige og ekstremt interessante på billeder. De hviler i deres kroppe, som ikke er perfekte på nogen måde, hvilket for mig gør, at de er perfekte.

Hvad kan man gøre som amatør for lige at peppe sine fotografier op?
– Det aner jeg ikke.

Foto: Petra Kleis

Foto: Petra Kleis

Hvor kan man se mere til dine fotos?
– Her: www.petrakleis.com & www.petrakleis.blogspot.com – Go nuts.

Tre hurtige til Petra:

Hvad byder din kommende uge på?
– Portrætter, retouch og rosé.

Det her er Petra. Jeg synes, hun ser virkelig rar ud.
Det her er Petra. Jeg synes, hun ser virkelig rar ud.
Hvor og med hvem har du sidste spist et mindeværdigt måltid?
– Med min kæreste på vores tagterrasse. Fiskefrikadeller, friskbagt rugrød og en øl!

Hvad drømmer du om for tiden?
– Verdensherredømmet og sjælefred.


My Pleasure er på Facebook her

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.