Home Ure Doha Jewellery & Watches Exhibition – en læser tog på opdagelse

Doha Jewellery & Watches Exhibition – en læser tog på opdagelse

by Nicolai Klingenberg

Vi skal et smut til Doha, hvor en læser huserer med familien. Han hedder Christian Ellegaard, og han tog til ur- og smykkemesse. Det besøg blev til dagens indlæg, som Christian skal have stort tak for. Ord og fotos er hans herfra. God læselyst!

Velkommen til QNCC

Velkommen til QNCC

På den arabiske halvø, som en tommelfinger der stikker ud i Den Persiske Golf, finder man den lille selvstændige emirat Qatar – et land på størrelse med Region Midtjylland. For blot få generationer siden havde landet et befolkningstal svarende til Kertemindes, og indbyggerne gjorde sig primært i perlefiskeri. Gesjæften var imidlertid presset hårdt i bund, idet opdyrkede japanske perler i kombination med den store depression havde ramt naturperlemarkedet fatalt. Landet var ludfattigt.

Sidstedagen på messen

Sidstedagen på messen

Siden er der dog løbet meget vand gennem åen. Ganske vist vokser pengene ikke på træerne, men man trækker dem i stedet op af undergrunde, hvor man råder over nogle af jordens største gasressourcer. Det har gjort Qatar til verdens rigeste land på papir, og staten sørger for – gennem diverse regeringsprogrammer og særlovgivning – at kanalisere kapitalen ud til sine egne statsborgere, der udgør blot en lille kvart million blandt landets to millioner indbyggere. Denne økonomiske rigdom giver sig til udtryk blandt andet i en usædvanligt hyppig forekomst af Rolls Royces, Ferrarier, Lamborghinier, Maseratier og Bentleys i gadebilledet, ligesom forkærligheden for dyre ure, diamanter og eksklusive smykker heller ikke fornægter sig.

Det hele set sådan lidt fra oven

Det hele set sådan lidt fra oven

Det er således et lukrativt marked at komme ind på for særligt producenter af luksusvarer. Og ét af springbrædderne til arabernes tegnebøger er den årlige Doha Jewellery and Watches Exhibition, der i denne 11. udgave blev afviklet i Qatar National Convention Centers udstillingshal. Listen over udstillere ved messen er lang om omfatter blandt andre A. Lange & Söhne, Audemars Piguet, Breitling, Bvlgari, Cartier, Chopard, Franck Müller, Girard-Perregaux, Greubel Forsey, Hublot, Jaeger-LeCoultre, Patek Philippe, Richard Mille, Rolex, Tudor og Vacheron Constantin, samt – fra Danmark – Linde Werdelin, Shamballa Jewels og Skagen Watches.

Jeg havde en ledig eftermiddag og besluttede mig for at slå et smut forbi for at få et indtryk af herlighederne.

Messecentret er et mastodontisk kompleks i udkanten af byen. Hovedbygningen knejser sig op omkring to gigantiske ståltræer, og bag murerne gemmer der sig et mekka for alle med hang til store konferencer. Her er brede, lyse gange med sindrig belysning, små loungeøer spredt omkring, gratis WIFI, rullende fortove og golfkarts til de dovne, og centret, der slog dørene op for små tre år siden, rummer alt hvad man skal bruge for at samle verdens spydspidser til visitkortudveksling.

Alvorsord...

Alvorsord…

Lufthavnsstemningen fuldendes da tasker og jakker og andre ejendele skal gennem et X-ray-apparat umiddelbart inden man får lov at komme ind i udstillingshallen. Men der ophører terminalassociationerne også øjeblikkeligt, for indenfor bydes man velkommen af lige dele orientalsk palads, shopping mall og filmkulisse, spredt ud over 20.000 kvadratmeter udstillingsgulv. Gulvene er beklædte med tyk, rød fløjl og lange, persiske tæpper, og vægge og lofter er pompøst ornamenteret med søjler, gardiner, blomster og slyngplanter. Små pavilloner giver mulighed for at hvile bentøjet mellem strabadserne, og et hold af tjenere stryger rundt med små kopper arabisk kaffe til kunder og personale, der måtte trænge til et skud opkvikkende stimuli. Lige til en B-udgave af The Gladiator, eller måske en mere lystig underholdningsproduktion med løstsiddende togaer.

Smykkeværksted

Smykkeværksted

Der hænger en vis følelse af andægtighed i luften. Måske er det de tykke tæpper der indbyder til dæmpet tale, eller også er det blot fordi udstillingen her på sidstedagen, så småt er ved at være affolket.

Jeg finder hen mod Al Majed Jewellery, der har barikkeret sig i midten af det hele med et regulært fort, komplet med vagttårne og skydeskår og det hele. En sød dame byder mig velkommen med et udstillingskatalog, og til spørgsmålet om, hvad der er af spændende ting jeg bør se, nævner hun med stor begejstring hvor mange fantastiske ædelsten, diamanter og guld og sølv de har at byde på – inklusive en fantastisk smaragd, 206 karat colombiansk beryl på størrelse med en kartoffel. De har også mange ure, kan hun fortælle, men de siger hende nu ikke så meget.

Imperial emerald - også i en fin størrelse

206 carat…

Da hustruen på daværende tidspunkt var på vej til at hente børn fra skole, kunne jeg trygt styre uden om diamanthalskæder og perleøreringe og gå lige til makronerne.

IWC har fået en central stand, og de har flankeret deres område af en Formel-1-racer i fuld skala. En montre fremviser fire af årets nyheder, monteret på automobilventiler der langsomt pumper op og ned for at signalere tilhørsforholdet til motorsporten. ”Vi har netop haft en event med Lewis Hamilton, racerkøreren”, fortæller IWCs mand Ahmad Kobeissi mig, og finder en bakke frem med nye modeller, som står til at blive lanceret inden for de næste par måneder.

IWC

IWC med ugedag, dato og chronograf

Her er herlige ure fra Aquatimer-familien, hvoraf han fremhæver et par stykker fra deres Galapagos-serie samt et speciel edition Charles Darwin-ur med urkasse af bronze. Hr. Kobeissi kan fortælle, at modellen går som varmt brød i Mellemøsten, da det principielt ikke er tilladt muslimske mænd at bære guldsmykker!

IWC Galapagos

IWC Galapagos

IWC Darwin

IWC Darwin

Jeg beundrer hans ure og spørger lidt ind til, hvad folk sædvanligvis efterspørger på disse kanter, hvor penge sjældent er en stopklods. De har generelt tre typer af kunder: Expats, asiater, og de lokale. Expats går som regel efter de helt klassiske ure uden de store dikkedarer. Asiater udgør ligeledes en betydelig del af kundegrundlaget, og et dyrt ur om håndledet i Kina eksempelvis kan være billetten til et bedre bord eller spitzenklasse service. Hvad angår de lokale, har disse en særlig interesse i de eksklusive limited editions, nummererede udgaver og andre unikke klokker, der kan skille dem ud fra mængden.

IWC Aquatimer

IWC Aquatimer

Og nu vi er ved det, vil Hr. Kobeissi gerne vise mig et ganske særligt ur. Handskerne kommer på, og ud af skabet fisker han et IWC Constant-Force Tourbillon IWC590001 frem. En ordentlig krabat, som jeg med noget besvær får spændt om armen. Jeg har godt fornemmet, at vi er et stykke oppe i niveau her, men da han nævner, at prisen ligger på godt 1,35 millioner danske kroner, så skynder jeg mig at få det af igen. En betragtelig sum at betale for at aflæse tiden må man sige – men de havde ikke desto mindre allerede solgt ét eksemplar på messen.

IWC Constant Force Ingenieur

IWC Constant Force Ingenieur

Jeg begiver mig videre i smykkefortet, og min forespørgsel efter gode historier bringer mig til den lille schweiziske urproducent Parmigianis bås. Da jeg blot er, om man så må sige, casual urinteresseret, sagde navnet mig ikke umiddelbart andet end hård italiensk riveost, men jeg blev hurtigt klogere. Florence Gillet, husets repræsentant fra Dubai, introducerer mig kyndigt for urenes baggrund: Michel Parmigiani startede sin karriere med at istandsætte ure – en beskæftigelse han for øvrigt holder ved med den dag i dag – og først i 1996 påbegyndte han sin egentlig urproduktion. Til dato er Parmigiani ét af de ganske få huse, der producerer deres ure helt uden at trække på nogle andre producenter. Til formålet råder de over seks fabrikker i lokalområdet, der foruden at lave dele til egne ure, bistår blandt andre Patek Philippe med reservedele når det er påkrævet.

Parmigiani Tecnica Cosmos-2

Parmigiani Tecnica Cosmos-2

Parmigiani Tecnica Cosmos back med smuk bagkasse

Parmigiani Tecnica Cosmos back med smuk bagkasse

Der bruges mindst 400 mandetimer på at lave et enkelt ur, og da frøken Gillet viser mig bagsiden af ét af deres Pershing-ure lavet i forbindelse med Parmigianis partnerskab med det brasilianske fodboldforbund, forklarer hun mig, at de har en mand fuldtidsansat til at polere stålet hele dagen (ja, altså, på urene). Der ryger derfor ikke meget mere end cirka 6.000 ure afsted fra fabrikken om året, så det at få fingrene i et Parmigiani er lidt af en eksklusivitet i sig selv. En eksklusivitet, som blandt andet tiltaler landets kongefamilie, der tidligere på ugen havde været forbi og udvalgt en serie ure til egen brug.

Parmigiani Fleurier med stållænke

Parmigiani Fleurier med stållænke

Parmigiani Fleurier

Parmigiani Fleurier

Foruden deres linjer af henholdsvis herre-, dame- og bordure, har Parmigiani også for vane at lave individuelle ure – enkeltstående ure, som kun produceres i ét eksemplar. Der kan man altså tale om limited editions, men til gengæld skal man også have den tykke tegnebog op. Frøken Gillet kunne ikke give mig en fast pris på ure i denne klasse, da denne sædvanligvis er til forhandling, men hun kunne godt afsløre, at der skal skrives seks nuller bag på checken for at få sådan ét med hjem.

Smil til fotografen

Smil til fotografen

Det blev dog ikke denne gang jeg hævede pensionsopsparingen. Hustruen ringede og hidkaldte mig fra papmachékulissen – nu stod den på andre mere jordnære adspredelser så som aftensmad, lektieskrivning og godnathistorier. Trods Hublot-sælgerens ihærdige forsøg på at overbevise mig om, at jeg burde smide en årsløn efter et armbåndsur, så lader jeg det foreløbig blive ved tanken og drager tomhændet hjem, kun oplevelsen og historierne rigere. For denne gang. For det er næppe sidste gang jeg er ude og kigge på klokker.

Tre hurtige til Christian:

Hvordan er du endt i Doha?
– Efter nogle sjove og hårde år med fuld tryk på uddannelse, arbejde og et par små unger oveni, åbnede der sig pludselig en mulighed for at få et break under sydlige himmelstrøg. Skulle vi ud på et udlandseventyr, så skulle det være nu – så vi pakkede kufferterne, solgte lejligheden i en rasende fart og drog afsted.

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Nytårsaften på restaurant Yum Yum med familien og nogle gode venner. Jeg kan på det varmeste anbefale at aflægge stedet et besøg, hvis man skulle komme forbi Doha – det er på øverste etage af hotel K108, lige i nærheden af Souq Waqif. Det er et af byens bedste køkkener.

Christian himself

Christian himself

Hvad byder dit forår på?
Tennis, pool, strand, lækker mad og drikke samt – selvfølgelig – musik.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk