Home Grej & grooming Folk & Frame – et nyt solbrille brand skærmer mod dagens lys

Folk & Frame – et nyt solbrille brand skærmer mod dagens lys

written by Nicolai Klingenberg 15. april 2014
Eckersberg Black Frame
Pin It

Solen skinner, og du misser muligvis med øjnene, hvis du har forladt hjemmet uden solbriller. Udvalget er enormt, men en ny spiller med dansk baggrund har netop set dagens lys. Tag godt imod Folk & Frame – og bagmændene som i dag svarer på et og andet om mærkets stil og tilblivelse.

Eckersberg Black Frame

Eckersberg Black Frame

Anders – du og en ven er på spil med brandet Folk & Frame. Hvad drejer det sig om?
– Vi har designet en brillekollektion, som tager sit udspring i 1950-60’ernes udtryk, og mikset det med nogle af de gamle danske dyder, som vi holder af. Vi er begge fascineret af godt håndværk og ting, som man kan mærke, der er blevet lagt lidt arbejde i at udføre. Derudover ville vi gerne lave et modstykke til evigt skiftende modetendenser og i stedet forsøge at lave et mere tidsløst udtryk.

Hvordan kom I på idéen?
– Vi har altid samlet på gamle vintage briller og haft en lille gemt passion for lækket tilbehør. Vi begyndte for nogle år siden at tegne lidt på nogle modeller, men kom ikke så langt, og det havnede i skuffen igen. Sidste år blev det så ført til dørs, og vi fik sat en lille kollektion sammen bestående af fem modeller, alle som solbriller, opkaldt efter danske arkitekter.

Det begyndte med en skitse, som blev til en skuffe, som så blev til en realitet

Det begyndte med en skitse, som blev til en skuffe, som så blev til en realitet

Hvor bliver løjerne lavet? Og hvordan?
Alle vores briller laves af acetat fra Mazzucchelli, en italiensk leverandør af dette materiale, der har eksisteret siden 1849. Lukningerne er de originale 3 barrel, som er mere faste og lette at justere. Linserne er UVA og UVB coatede i et farvevalg, som passer til stellet. Alle stel har indgraveret navn i indersiden.

Hvordan vil en beskrivelse af jeres identitet lyde?
– Vores identitet og univers bevæger sig i tiden omkring 1950-60 med fokus på håndværk, æstetik og minimalisme. Da vi begge er fra Danmark, er det naturligt, vi sætter et dansk præg på de ting, vi laver.

Clausen + De Lange

Clausen + De Lange

I har valgt at satse på unisex – hvori ligger årsagen til det valg?
– Vi vil gerne lave briller til alle, og derfor skelner vi ikke mellem køn. Vores stel er designet ud fra nogle af tidens klassikere og kan derfor bæres af både mænd og kvinder. Vores univers og inspiration afspejles af perioden omkring 1960, hvor unisex briller for alvor skød frem, så på den måde er det også meget naturligt for os at henvende os til begge køn.

De første sager er lige på trapperne – hvor kan de findes?
– Vi håber på at få lavet en webshop snart på hjemmesiden www.folkandframe.com. Det er lettest, hvis man ikke lige bor i København og kunne tænke sig et par. Vi har derudover brillerne præsenteret i Lokal, som er en lille design biks på Sønder Boulevard, der handler med dansk design, både det nye og det gamle. Derudover kigger vi i øjeblikket efter et par forhandlere, som vil passe til vores produkt og omvendt. Men vi vil råde alle der har lyst, til at følge med på Facebook her og på Instagram: @framescph

Møbel og brille i samme stil

Møbel og brille i samme stil

Og hvad vil vi kunne se herefter, hvis alt går vel?
– Vi vil meget gerne fortsætte med at lave klassiske stel. Mange af vores modeller er også egnede som normale briller, hvis glasset skiftes, så der er mange muligheder. Vi har allerede nye tegninger på bordet, så hvis vores modeller bliver taget godt i mod, kan der være nogle fede modeller i vente. Det vil vi rigtig gerne have mulighed for at kunne udvikle på.

Jeres bud tre valgfrie M/K, der bærer solbriller bedst?
– Vi vil helst ikke give et bud på dette. Eller det vil sige, vi har et par favoritter, men vi holder lige det her tæt til kroppen…

Læg mærke til den nydelige font

Læg mærke til den nydelige font

Og lige et par ord om indpakning og grafisk identitet?
Vi vil gerne holde identiteten simpel – både når det gælder brilleæskerne, som er af genbrugspap, samt typografi og farver. Det skal holdes jordnært og enkelt – men stadig med fokus på de gamle dyder.

Og fin indpakning i form af boks af genbrugsmaterialer

Og fin indpakning i form af boks af genbrugsmaterialer

Du kan også opleve Folk & Frame på Finders Keepers i København den kommende weekend. Se mere her

Til ham. Og hende.

Til ham. Og hende.

Mød My Pleasure på det sociale medie Facebook

Pin It

Related Articles