Home Kluns Tid til Axel event: Vintageure, T-shirts og Black Polar Bear

Tid til Axel event: Vintageure, T-shirts og Black Polar Bear

written by Nicolai Klingenberg 16. april 2014
Er du klar på noget unikt? Det tror jeg nok, du er...
Pin It

Er du glad for ure af den gamle slags? Og T-shirts, der er skræddersyet til dine mål? Hvad så med et dansk urprojekt, hvor sagerne er samlet og til dels lavet af én mand? Hvis du begejstres ved første sætning, skal du sætte kryds i kalenderen torsdag den 8. maj – du er hermed inviteret til gratis event hos Axel i København.

Et par af de gode gutter fra Axel - vi rydder disken til aftenen!

Et par af de gode gutter fra Axel – vi rydder disken til aftenen!

Lad os begynde med udstillerne. Du kan forvente af møde gutterne bag Wristchronology.com, Son of a Tailor samt Black Polar Bear. Det er gæsterne, eller udstillerne om du vil. Derudover vil der være gode gutter fra Axel, som vil være så venlige at diske op med en rabat på 15 % på dit køb af en Personal Tailoring løsning – og du kan godt komme tilbage og blive målt senere hen.

Parat til nyt suit? Alle tiders!

Parat til nyt suit? Alle tiders!

Son of a Tailor og deres nyskabende koncept med skræddersyede T-shirt blev omtalt for første gang for et år siden – og vistnok her på siden. I løbet af foråret vil du se dem omtalt i store internationale medier. På eventet vil de tilbyde opmåling til T-shirts, så du kan få en skræddersyet T-shirt efter dine præferencer og måske fortælle en anekdote om deres internationale move.

En label og et brand, som vi ganske givet kommer til at se meget mere til.

En label og et brand, som vi ganske givet kommer til at se meget mere til.

Du får også mulighed for at opleve – og se med fingrene – når urmageren fra Black Polar Bear fremviser sine intet mindre end unikke kreationer. Forvent små detaljer med stor effekt.

Bare vent til du får lov til at se med fingrene. Det er virkelig gode løjer!

Bare vent til du får lov til at se med fingrene. Det er virkelig gode løjer!

Wristchronology.com vil diske op med en mængde lækre vintageure, gode historier samt fordelagtige priser på lækre remme. Der er selv samme mand og firma, som løbende tilbyder ugens ur – så fik vi også det med.

Hos WristChronology handler det om gamle sager...

Hos WristChronology handler det om gamle sager…

Med andre ord kan du opleve og prøve ure uden for skærmen, møde ligesindede, få opgraderet garderoben, trykke hænder og vise dit eget ur frem. Det skal ingenlunde afvises, at der også bliver lidt til ganen i form af en tørstslukker eller to. Tilmelding er nødvendig og bindende, men det er gratis at deltage.

Summa summarum:

Hvad:
En aften med ure og skræddersyede løsninger
Hvornår:
Torsdag den 8. maj klokken 18 til 20.30
Hvor:

Hos Axel på Gl. Mønt 1, København K
Hvordan:
Tilmelding på nk@my-pleasure.dk – skriv “Event” i emnefeltet og deltagernavne i mailen

VEL MØDT!

Læs fyldestgørende historier om “udstillerne” her:

Axel Personal Tailoring

Son of a Tailor

Black Polar Bear

Wristchronology

 

Følg My Pleasure her

 

 DEL ENDELIG INDLÆGGET SÅ ARRANGEMENTET BLIVER EN SUCCES!

 

 

Pin It

Related Articles