I dag handler det en lille smule om mad, men i højere grad om de restaurant. Og i særdeleshed de mennesker der arbejder i restauranten. Det forholder sig nemlig sådan, at Restaurant Kjøbenhavn er blevet besøgt uhyggelig mange gange i løbet af det sidste år, og dermed kan jeg kalde stedet for et stamsted. I dag kan du få et par fifs til stedet, se et par snapshots og møde et par af de gæve gutter…
Der er altid et godt budskab på tavlen. Jeg nævner i flæng: Yo! Få din pighvar på! Eller hvad med: Du ser sulten ud. Kom bare ind & spis!
For et par dage siden tikkede der en mms ind – den var fra Michael, som jeg konsekvent kalder “Majkæl”. Han arbejder på Kjøbenhavn og står for flot og kyndig servering, og han kan også sine vine, vil jeg mene. I multimediebeskeden var der nedenstående foto, som var akkompagneret af teksten: “Så kan der skydes”. Sætning har en relation til nydelse af tobak, men se lige, hvor hyggeligt fortovet pludselig tager sig ud. Du kan i øvrigt også bare kigge forbi til et glas, hvis det kunne friste.
En MMS tikkede ind…
Titter vi indenfor, vil du med garanti føle dig hjemme. Eller i hvert fald godt tilpas. Her er uformelt, men samtidig svært hyggeligt. Forskelligartet møblement og service kendetegner indretningen, og man har sågar fået plads til et lille vinduesparti indendørs (kig til højre, når du kommer ind). Loftet? Det bærer præg af glødepærer med en gullig dæmpet belysning, som der til tider skrues op og ned for (knappen sidder ved det store åbne serveringsparti ved køkkenet).
Et lille service-udsnit. Brødet er i øvrigt også af den slags, man kan spise sig mæt i. Men lad hellere være.
Maden? Talrige gode oplevelser. Et enkelt bud på en forbedring fra min side, som blev fulgt – jeg er ikke kok, men jeg blev blot glad for den positive modtagelse af min idé, og retten sad lige i skabet og på den fine tallerken. Er du begejstret for et krydderurter, kan du passende ligge bestikket og give et lille bifald til køkkenet, som ingenlunde er nærige med urterne. Den bedste forret til dato for mit vedkommende er og bliver tataren. Den blev sågar opgraderet til en hovedret, da der var herrevent på matriklen. Og faktisk også til en middag eller to efterfølgende.
En omgang Skagen skinke og asparges. Nydt for nyligt. I øvrigt en forret.
Manden bag alle kreationer hedder Rasmus Lund Jonasson. Eller Rasser. Ham kan du kende på huen. Og det høje humør. Han har det for vilderen sprog og ved for sygt meget om vin. Og kommer du der nok gange, så får du mande/damekram. Brænder han for sit fag? Det skulle jeg mene. Han kigger i øvrigt ofte forbi, når han har fri – du ved bare for hyggens skyld. Og lidt for vinenes. Rasmus og jeg er i øvrigt blevet enig om, at robotter godt kan lide mælk.
Rasmus
Drikkevarer? I den grad. Tag nu bare hvidvinen fra Markus Moliter. Af og til er man heldig, at den kommer til bordet i en flaske på en liter, men nul komma femoghalvfjers liter smager bestemt ikke ringere. Den smager af mere. Og er en genganger ved stort set hvert besøg. Man har også været så fræk at sælge gin og tonics til 50 kroner stykket. I velvoksne glas om jeg måde bede. Kaffen kommer også i en stor kop med masser af smag, mens øllet er på fad og fra Nørrebro Bryghus.
Hurra for halvtredseren
Jonathan Albrechtsen a.k.a. Joller finder du også på stedet. Det er ham den høje med de flotte øjne. Den beskrivelse stammer fra min mor. Og så lukker vi den der. Joller og jeg fik senest en dialog omkring lystfiskeri, og selvom jeg gør mig mest og bedst fra båd eller bred, så formår ham med de flotte øjne at fiske med harpun fra tid til anden. Sidst kom han i land med en flot samling flade. Men hverken Joller eller jeg har til dato formået at fange en sandart.
Rasmus i front og manden med de flotte øjne bagved
Læg i øvrigt mærke til kunsten på væggene, hvis du bevæger dig forbi restauranten. Jeg tog oprindeligt fejl af kunstneren, men det korrekte navn på denne er Mormor. Mens du finder nye detaljer i de store vægmalerier, vil dine observationer med garanti blive afbrudt af et lille ding eller pling, som indikerer, at køkkenet har en ret klar til servering. Og når nu vi er ved lyde, så lyt lige godt efter, når du er på wc. Her kører kultfænomenet Gramsespektrum på repeat, hvorfor du nemt kan klaske dig på de bare lår af grin. Hvis du sidder ned.
Mormor (i baggrunden)
Musikken kan til tider bære præg af firserne, hvis en gæst får lov til at rode med Sonos-installeringen. Er sidste service kørt, og er stemningen til det, vil jeg gætte på, at du nok kan få lov til at ønske et nummer. Spørg eventuelt, om du må høre Aneka med Japanesse Boy. Den skulle være at finde i systemet. Du får lige et preview på den her. Tilsæt gerne en gin tonic i stort glas.
Jeg vil gerne have lov til at sige tak til holdet for at levere et sted, der er blevet til et stamsted – og ikke mindst for talrige gode spiseoplevelser. Peter F.B. – vi skal vist også have talt om et og andet. Og en underetage. Vi runder af med et flot skud af Majkæl, som i virkeligheden er døbt Michael Lange Nielsen. Denne skrivelse er i øvrigt blevet til, fordi jeg ikke kunne lade være.
En venlig mand og de føromtalte glødelamper.
Du finder Restaurant Kjøbenhavn på Dronningens Tværgade 10 eller på deres hjemmeside her
