Home Living WallPiece Mag – en snak med bagmanden om fine sager til dit hjem

WallPiece Mag – en snak med bagmanden om fine sager til dit hjem

by Nicolai Klingenberg

Kreativiteten lever i allerbedste velgående, og flere og flere formår at omsætte elektronisk apparater til inspirationskilder – ikke kun ved at gå på nettet og søge, men ved at tænke lidt større. Mød Christian, der står bag WallPiece Mag – hent dernæst en særlig app, og du er et stort skridt tættere på noget godt til dit hjem.
I står bag WallPiece Mag, men fortæl venligst, hvad konceptet går ud på?
– Vi lader folk tilpasse illustrationer til deres egen stil. Det sker gennem vores gratis iPad app, hvor fire danske, udvalgte kunstnere hver har fire WallPiece-eksklusive illustrationer med. Folk kan lære mere om kunstnerne og kan tilpasse illustrationerne til deres egen stil via farvepaletter, som kunstnerne nøje har udvalgt. Derfra kan folk købe ”˜deres egen’ illustration hjem til stuen og deres før så tomme væg.

Således ser din væg måske ud - og med WallPiece apen kan du se, hvordan et kunstværk vil se ud i miljøet.

Således ser din væg måske ud – og med WallPiece apen kan du se, hvordan et kunstværk vil se ud i miljøet.

Hvordan og hvornår kom I på idéen?
– Ideen kommer fra Tarik, som selv er illustrator. Efter at folk havde spurgt en million gange, om han havde et givent motiv i en anden farve – ja, så faldt femøren. Ideen kom til verdenen for cirka halvandet år siden.

En Tarik kreation

En Tarik kreation

Og hvad skete der derfra?
– Vi beskrev ideen, de muligheder vi så, Tariks indsigter i markedet som illustrator og forretningspotentialet med videre. Derfra vandt vi i vinteren 2012-2013 en innovationskonkurrence hos In2media (digitalt bureau), som efterfølgende har investeret i konceptet. Vi tog på arbejdslejr i et vinterramt New York i januar 2013, hvor vi fik hjælp af de dygtige danskere hos Prehype til at udvikle konceptet. Vi pitchede også vores ide for en masse forskellige folk – illustratorer, Venture Capitalists, folk fra andre start-ups (bl.a. BarkBox). Det var med til at gøre konceptet skarpere, så vi kunne begynde at eksekvere ved hjemkomsten til Danmark.

Det er hermed blevet video-tid…

WallPiece – intro from WallPiece on Vimeo.

Det handler dog ikke kun om at sælge kunst. I slår jer også på videoer?
– Vi vil meget gerne sælge kunst, men det skal først og fremmest være af topkvalitet. Og det er en fortælling, der er meget vigtig at have fokus på for os. Vi er ikke interesserede i at blive et nyt posters.com, hvor folk kan få alt. Vi har lidt, men godt. En god måde at fortælle den historie på er gennem videoer – så de er en vigtig del af vores kommunikation. Både i iPad appen og på nettet generelt. Vi laver også videoer med kunstnerne etc. Alt sammen for at formidle konceptet og kvalitetsprincippet bedre.

En Kristina kreation

En Kristina kreation

Hvad kan vi forvente at se fremadrettet fra WallPiece?
– Vi har lige været i USA for at undersøge interessen for en eventuel US-udgave af WallPiece med amerikanske kunstnere. Responsen var yderst positiv, så senere i 2014 håber vi at kunne lancere en US-version. Vi har samme planer til Tyskland, som også kunne være et stort marked – det skal vi til at undersøge. Pt. står den på opstart i Danmark. En ting er at have et godt koncept og en god app, noget andet er at få den bredt ud og få produktionsapparatet i gang etc.

En Louise kreation

En Louise kreation

Hvor finder I kunstnerne – og hvad er jeres kriterier?
– Vi finder som udgangspunkt kunstnerne selv, men er bestemt også åbne for, at folk skriver til os. Det sker på: info@wallpiecemag.com
Det største kriterium er, at vi skal synes, det er fedt. Det er dejligt elitært :). Illustrationer passer godt til konceptet ligesom et meget grafisk udtryk umiddelbart også gør det. Det skal kunne tåle, at folk leger med farverne, det er essentielt.

En Jacob kreation

En Jacob kreation

Der er også noget om en særlig ramme”¦?
– Alt, alt for mange fede plakater ligger rundt omkring i plakatrør og under senge. Det er jo ikke meningen. Folks største udfordring for at få plakatkunst op at hænge er manglen på en ramme. Den kunne vi ligeså godt eliminere, nu vi var i gang. Derfor har vi sammen med Søren Rose Studio designet en WallPiece-ramme, som medfølger ved hvert køb. Den er danskproduceret, håndlavet og af egetræ. Igen, det skal være ordentlig kvalitet for at være interessant for os.

Endnu en Kristina kreation

Endnu en Kristina kreation

Og slutteligt – hvad gør man herfra, hvis man vil videre med WallPiece?
Få fat i en iPad, hent vores app og leg løs:
Måske smutte forbi vores website også: www.wallpiecemag.com

Tre hurtige til Christian:

Hvor og med hvem har du sidst spist et mindeværdigt måltid?
– Jeg hoppede for første gang i Valentines Day med begge ben og fik et fremragende måltid med min kæreste på Höst på Nørre Farimagsgade i København. Restauranten er meget smukt og stramt indrettet. Helhedsindtrykket er helt i top. Og mens vi har lanceret WallPiece har Tarik også lige været seks måneder i Kina. Derfor var det godt at dele en ordentlig american size T-bone Steak på det ikke så kendte, men fremragende steakhouse (hvor der også kommer mange lokale) Knickerbocker Bar and Grill i New York.

Hvad byder dit forår på?
– Mit ældste datter skal konfirmeres her i maj, hornfisken kommer – og med den, den rituelle forårs-fisketur med et par gode venner, nogle andre gode venner fra Distortion holder lidt fest i Kbh og så kommer solen. Jeg bor ved Amager Strand, så det er en god forårskombi.

Christian - den ene af de to bag WallPiece

Christian – den ene af de to bag WallPiece

Hvornår er noget kunst?
– Sådan et spørgsmål kunne bruge et helt semester på at besvare, da jeg læste dansk litteratur på universitetet. Nu er kunst for mig noget, der bryder med normerne og får mig til at reflektere. Får mig til at undres. Jeg var på Arken for noget tid siden og gik forbi lidt jern i en bunke. Den slags kunst formår jeg ikke at afkode, men netop fordi jeg ikke fanger den, får det mig til at reflektere over det. Og derfor er det kunst. Samtidig kan kunst også være sindsygt godt håndværk – en håndlavet foldekniv eller sådan noget. Den slags kan jeg afkode lige med det samme.

You may also like

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk