Home PindemadderBobler Diageo World Class Nordic Final 2014 – vinderen er kåret

Diageo World Class Nordic Final 2014 – vinderen er kåret

by Nicolai Klingenberg

I tirsdags og onsdags blev der rystet, snurret og blandet drinks og cocktails til den helt store guldmedalje på Hotel d’Angleterre. Anledning til denne gøre og laden var Diageo World Class Nordic Final, hvor Danmark, Norge og Sverige dystede om pladser til Diageo World Class Global Final eller det uoficielle VM for cocktails, om du vil Vinderen? Ham møder du i dag…

Foto: Jamel Sundoo

Bartenders  start your shakers… Foto: Jamel Sundoo

Lad os trække den lidt endnu, for blandt de 26 deltagere fra de tre nordiske lande, skulle der findes tre personer, der gik videre, og dette kapløb og mesterskab fandt sted over to dage – først på Holmens Kanal Cocktailbar og dernæst på d’Angleterre. Seks kompetente dommere skulle smage og bedømme bartendernes kreationer, og elementer som kreativitet, showmanship (du ved – hvor fint et show, men leverer) samt rolige hænder var på observationslisten hos dommerne.

Esben Bjerrre og Peter Falktoft rullede sig ud som værter Foto: Rasmus Flindt

Esben Bjerrre og Peter Falktoft rullede sig ud som værter
Foto: Rasmus Flindt

De tre bartendere, der skulle gå videre til Diageo World Class Global Final, blev svenskeren Rikard Enell, nordmanden Jesper Høst og danskeren Hardeep Rehal fra cocktailbaren 1105. Og sørme om det ikke blev sidstnævnte, der stak af med titlen som nordiske mester. Well done, Hardeep!

Foto: Rasmus Flindt

Foto: Rasmus Flindt

Til juli går turen til Skotland, hvor et tog venter. Toget har endestation i London fire dage senere, og ombord findes blandt andet 50 bartendere fra hele verden, som skal kæmpe om VM titlen. Tenderne skal via deres kunnen udi cocktails inspirere branchen og fortælle, i hvilken retning bartenderfaget flytter sig.

Foto: Jamel Sundoo

Friske løjer.. Foto: Jamel Sundoo

– Det er en helt overvældende følelse at blive kåret som nordens bedste bartender. At jeg samtidig slog mine svenske og norske kollegaer gør bestemt ikke sejren mindre sød. Jeg deltog også i World Class sidste år, og jeg føler mig godt rustet til at dyste mod nogle af de dygtigste bartendere fra hele verden. Nu går forberedelserne i gang, og jeg glæder mig meget til at repræsentere Danmark i den globale finale, lyder det fra Hardeep i en presseskrivelse.

Vinderskud! Foto: Jamel Sundoo

Vinderskud! Foto: Jamel Sundoo

Mere fra vinderes mund? Jamen så gerne. Jeg fik fat i Hardeep dagen derpå.
Du vandt Diageo World Class Nordic Final i går – hvad har du lavet siden i går?
– Jeg har sovet og prøvet at begribe, hvad det egentlig er, jeg har opnået. Mest alt også bevist hvem, der er stærkest her i Norden.

Din vinder cocktail hedder Norseman Sour – hvordan kom du på det navn?
– Hele konkurrencen igennem har jeg kørt på det nordiske tema – lidt for at understrege, hvor langt vi er kommet ikke kun på maden, men også cocktails. I finalen fandt jeg danske ingredienser i mystery boxen, og så ville jeg lukke konkurrencen med samme tema. Danmark og Norden har vikingetiden hængene over sig, derfor tænkte jeg på navnet Norseman.

Hvad tænkte du, da du gik i krig med projektet?
– Jeg forstillede mig sejren helt fra starten, og så tænkte jeg på, hvordan jeg kunne give dommerne, hvad de ville have, samtidig med at jeg beholdt “mig selv” og min personlighed i de forskellige drinks. Og det har jeg faktisk tænkt på under hele forløbet.

Der vurderes og smages. Foto: Jamel Sundoo

Der vurderes og smages. Foto: Jamel Sundoo

Hvor lang tid havde I til at lave komponere jeres kreationer?
– Faktisk kun et par uger, hvilket også er mere end rigeligt tid til at gå i tænkeboksen.

Hvordan har du forberedt dig til konkurrencen?
– Jeg har arbejdet meget på med mine formuleringer og min personlige præsentation. Jeg ved, at når opskriften på drinken er lavet, så hænger resten på min optræden og præstation.

Hvad skal der ske nu?
– Nu skal jeg hele møllen om igen ved at forberede mig til VM World Class, så helt samme proces med at tænke kreativt og pudse min personlige fremtræden af.

Slutteligt: Kan du sætte mængde og mål på din vinderopskriften og lave en DIY?
5 cl Tanqueray Ten gin
2 teskefulde Havtornmarmelade
1/5 teske Lakridspulver
3 cl Citronsaft
Rød skovsyre på toppen

Kom alle ingredienser – bortset fra skovsyre – i en shaker. Shake med isterninger, og hæld igennem en ekstra fin si over i et afkølet cocktail glas. Arranger skovsyre på toppen så det lidt ligner en vild skovbund.

Vinder cocktailen Norseman Sour Foto: Rasmus Flindt

Vinder cocktailen Norseman Sour Foto: Rasmus Flindt

Det var i øvrigt en såkaldt mystery runde, som aftenen. Hardeep stod for en “simpel, men velsmagende og kreativ cocktail, der bestod af ingredienser, bartenderne ikke kendte på forhånd”, for lyder det.

Pick your stuff! Foto: Jamel Sundoo
Pick your stuff! Foto: Jamel Sundoo

Følg med på Facebook her

You may also like

1 comment

Helle Ørskov 5. juni 2014 - 23:49

Cheers for Mr Hardeep! Glæder mig, at hans Norseman Sour trods alt IKKE serveres i et kaffekrus, som på Go’Morgen Danmark igår, men i et cocktailglas på stilk. Tillykke!

Reply

Leave a Comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.