En historie om et ur med historie

I forbindelse med en online-auktion tog en læser fat i mig. Han hedder Jan, og han var på en mission. Hvordan? Han ville opstøve noget information om det gamle ur, han havde erhvervet sig, og det ville jeg gerne hjælpe med. Kort tid efter, fik jeg nedenstående ord og fotos. De beviser, at ure rummer fantastiske historier, når man har held til at opstøve dem. Tak til Jan for nedenstående ord og fotos.
Det var lidt af en tilfældighed, at jeg fik øje på et noget specielt IWC ur på en netauktion.

Det var dette foto, der satte skub i det hele.

Lidt research blev gjort, og så havde jeg fået hammerslag fire timer senere. Og her startede så opgaven med at putte noget historie på uret.

Før første verdenskrig (WW1) var der stort set ingen, der gik med armbåndsur. Armbåndsure var smykker for rige kvinder, og mænd brugte lommeur. Erfaringer fra Boer krigen viste, at det var afgørende for krigslykken at have præcis tidskoordinering, men samtidigt viste det sig, at det var besværligt at komme til lommeuret i kampens hede ude i skyttegravene.

Så op til WW1 så man de første “ur-armbånd”. Specialfremstillede læderremme gjorde det muligt at spænde lommeuret fast på armen (Wristlets). Derfra var der ikke langt til at bede en sølvsmed om at lodde et par bøjler til en rem på lommeurets kasse, og så var armbåndsuret født. Disse tidlige armbåndsure blev kaldt “trench watches” eller “military watches”, og blev brugt af officerer på begge side af fronten.

Specielt i England havde de schweiziske fabrikker et stort marked, men guld og sølv var pålagt høj importtold. Så på samme måde som med lommeuret blev urværket leveret af de store fabrikker, hvorefter en sølvsmed eller en samarbejdspartner fremstillede ur-kassen lokalt og satte skive på med eget logo. Derfor ser man ganske få fabriksfremstillede armbåndsure fra denne tidlige periode. IWC markedsfører deres første seriefremstillede armbåndsur fra fabrikken i Schweitz i slutningen af 1914.

IWC prisliste 1914 (46 Mark svare til en ugeløn)

Efter krigen skaber de hjemvendte officerer mode med deres armbåndsure, og i starten af 20’erne begynder fabrikkerne at designe ur-kasser og værker specielt til armbåndsure. Mit ur fra auktionen er med hjælp fra IWC museet blevet identificeret, som et armbåndsur ur fra IWC’s fabrik i Neuchatel, produceret i 1915, og solgt til Danmark.

Cal. 64 i sølvkasse

Auktionshuset var så venlige at sætte mig i forbindelse med sælgeren, som viste sig at være sønnen til urets ejermand.  Uret er købt i Kolding i 1917 af Nis Peter, som brugte sin lærlingeløn, da han var 16 år gammel. En meget fremsynet ung mand, der havde sparet sammen og købt et af Danmarks første armbåndsure. Nis Peter var så glad for uret, at han brugte det til sin død, 84 år gammel i 1985.

Nis Peter, 1975. Med sit 60 år gamle ur. Bemærk tricket med jakke ærmet. Et ægte Wristshot.

Efter hammerslaget røg uret en tur til urmager…

Nu er uret nænsomt renset og justeret. Og det er blevet udstyret med en replica af den oprindelige læderrem.

Kan det vises på armen af den nye ejermand? Så absolut!

Uret går som et schweizisk urværk, og bliver brugt som hverdags ur.

Jeg synes, det er spændende at se uret viser starten på IWC’s udvikling af nogle af verdens mest efterspurgte militærure med det legendariske Mark XI efter WW2 til de nyeste pilot ure i avancerede keramiske materialer. Men bedst af alt syntes jeg, at det er sjovt at kunne redegøre for urets 100 års historie.

Med venlig hilsen

Jan

Kilde: Early Wristwatches and Coming of an Age in World War I

Følg My Pleasure på “Faceren”